Ændret kost forbedrer ældres spisevaner

Side 36

Illustration

Side 37
 

"Hver tredje ældre er underernæret'' er en overskrift, man jævnligt støder på i aviserne. Tilsyneladende er der, ifølge pressen, ikke nogen, der gør noget ved problemet. Det passer nu ikke helt, hverken det første eller det sidste.

Langt de fleste raske ældre, der klarer sig selv, spiser godt, og kun et fåtal, 2 pct., er undervægtige, dvs. har BMI (Body Mass Index)¡20 kg/m2. Hvis man derimod kigger på ernæringstilstanden og energiindtaget hos de mere skrøbelige ældre, der er afhængige af offentlig pleje, dvs. i hjemmepleje eller på plejehjem, så er forekomsten af undervægt og andelen, der er småtspisende, langt større, hhv. 30 pct. og 25-50 pct.

Hidtil har der ikke været meget fokus på dette problem. En af årsagerne hertil er, at der stort set aldrig sker en vurdering af ældre beboere og klienters ernæringstilstand og energiindtag. En anden er, at det i dag kun sjældent er muligt at rekvirere en energi- og proteinrig menu, Kost til småtspisende, til beboere og klienter med ernæringsmæssige problemer (1).

Sidstnævnte på trods af, at de officielle anbefalinger for maden på bl.a. plejehjem og i madudbringningsordninger har peget på vigtigheden af et sådant menutilbud, siden 1.-udgaven af ''Anbefalinger for den danske institutionskost'' udkom i 1995 (2).

På baggrund af disse problemstillinger besluttede et hjemmeplejeområde i Valby i samarbejde med Peder Lykke Centrets køkken at igangsætte et pilotprojekt, som gik ud på at indføre Kost til småtspisende til ældre klienter tilknyttet madudbringningsordningen. Formålet var at se, om et sådant menutilbud kunne forbedre ernæringstilstand og energiindtag hos deltagerne.

10 deltagere i projektet

10 ældre hjemmeplejeklienter, som af hjemmesygeplejerskerne var vurderet til at være småtspisende, og som modtog madudbringning en til flere gange om ugen, blev bedt om at deltage.

Før start indsamlede sygeplejerskerne oplysninger om deltagernes højde, vægt og energiindtag. Sidstnævnte foregik ved hjælp af Kostskema til Ældre (2), et kort spørgeskema, der har vist sig velegnet til at identificere ældre mennesker, som er småtspisende. Herudover fik alle deltagerne lavet Visuel Analog Skala (VAS)-score; på en 10 cm lang linie skulle de angive, hvor de syntes, de befandt sig med hensyn til deres aktivitetsniveau, veloplagthed samt deres tilfredshed generelt og specielt i forhold til kvaliteten af den mad, der blev leveret.

Deltagerne kunne maksimalt opnå scoren 10, svarende til eksempelvis meget veloplagt. Scoren nul svarede i denne sammenhæng til meget træt.

Sygeplejerskerne vejede og udfyldte VAS-scoren både midtvejs i projektet og ved afslutningen tre måneder senere.

I projektperioden blev alle deltagerne tilbudt Kost til småtspisende. I praksis bestod det i daglig levering af en hovedret og en biret samt et mellemmåltid, beriget med piskefløde, smør osv. uden at det kostede ekstra. Mængden af mad, der blev spist, blev registreret i et afkrydsningsskema som en andel af det serverede, enten af deltagerne selv eller af den tilknyttede hjemmehjælper.

Madens fedtindhold blev større

Den energiberigede kost fra Peder Lykke Centret i form af tilsætning af ekstra piskefløde og smør betød en stigning i madens fedtindhold fra 36 til 57 pct.

Selv om patienterne modtog reducerede portionsstørrelser (tabel 1), forblev energiindholdet i maden inkl. mellemmåltidet uforandret. Af de 10 klienter, der startede i projektet, ønskede to ikke at fortsætte efter ca. en uges levering af Kost til småtspisende. Én, fordi hun ikke var kødspiser, og én, fordi han syntes, han fik for lidt mad.  

Alle deltagerne havde hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje op til flere gange dagligt, og halvdelen fik allerede inden projektets Side 38

start bragt mad ud syv dage om ugen. Alle deltagerne havde et dårligt fysisk funktionsniveau, hvilket bl.a. betød, at halvdelen aldrig kom udendørs.

Syv ud af otte deltagere var mere tilfredse med Kost til småtspisende end med den almindelige mad. De spiste, modsat tidligere, det hele eller omtrent det hele af hhv. hovedret, biret og mellemmåltid. For de fleste af disse deltagere betød det en stabilisering eller en forøgelse af vægten.

En enkelt deltager havde, på trods af et højt indtag af den leverede mad, et større vægttab på 5 kg og blev henvist til lægen med henblik på nærmere udredning heraf.

Deltagernes følelse af tilfredshed og veloplagthed blev i løbet af projektperioden forbedret, og deres aktivitetsniveau steg. Kun en enkelt deltager var gennemgående utilfreds med maden, hvilket afspejlede sig i, hvor meget hun spiste og i de opnåede VAS-scores. Alligevel formåede hun at holde vægten.

I løbet af en periode på tre måneder lykkedes det at få syv ud af otte skrøbelige ældre klienter til at øge deres indtag af mad og dermed deres vægt. Ud over det havde projektet en lang række andre positive effekter:

Tre deltagere, der før start ikke havde fået leveret mad dagligt, ønskede at fortsætte med at få leveret alle ugens dage efter projektperiodens ophør.

Mere veloplagte og mere tilfredse

Deltagerne, på nær en enkelt, oplevede, at de i projektperioden blev mere veloplagte og mere tilfredse både generelt og med maden, og at deres aktivitetsniveau steg.

Én forklaring på dette er det øgede indtag af mad. En anden væsentlig faktor er den øgede opmærksomhed, som deltagerne fik fra hhv. pleje- og køkkenpersonale.

Maden var særdeles appetitligt anrettet og pyntet, og plejepersonalet, der hyppigt var til stede, mens deltagerne spiste, kunne med overbevisning bekræfte, hvor lækker maden var. Samtidig blev det en positiv oplevelse for sygeplejerskerne at tale om mad med klienterne. Der var jævnligt kontakter mellem køkken, de ældre og pårørende med henblik på justering af menuen, leveringstidspunkt m.m.

Tilsvarende blev kontakten mellem pleje- og køkkenpersonale langt mere udbygget end tidligere, bl.a. via de møder, der blev holdt i forbindelse med projektet.

For køkkenpersonalet betød det, at de modsat tidligere fik et indtryk af, hvordan det gik med maden, efter at den havde forladt køkkenet og hvem modtagerne egentlig var.

Næste trin i projektet bliver at indføre Kost til småtspisende som en mulighed for alle klienter i Valby. Der vil dog være en række kriterier, der skal være opfyldt, for at menuen kan tilbydes. Der skal være tale om undervægtige klienter, dvs. klienter med BMI<20 kg/m2, og de skal være villige til at få maden leveret dagligt, medmindre de er på daghjem i løbet af ugen.

Sygeplejerskerne visiterer klienterne til Kost til småtspisende og har herefter ansvaret for, at klienternes vægt og indtag af mad bliver observeret.

I forbindelse med iværksættelse af Kost til småtspisende skal der samtidig ske en berigelse af den mad, klienten i øvrigt får, dvs. udskiftning af det magre pålæg med fede typer, anvendelse af smør i stedet for minarine, sødmælk i stedet for skummetmælk osv.

Endelig skal sygeplejerskerne en gang om måneden give en tilbagemelding til Peder Lykke Centrets køkken om madens effekt på klienternes vægt og almenbefindende.

Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af sygeplejerskerne Anne Damkjær, Lisbeth Jønsson, Solveigh Jørgensen og Inge Lise Pedersen samt oversygeplejerske Marianne Mahler fra Valby Hjemmepleje og cheføkonoma Hanne Jensen og økonoma Kristina Lyngevig fra Peder Lykke Centrets køkken. 

Litteratur

1. Levnedsmiddelstyrelsen. Offentlig kostforplejning i Danmark. Betænkning nr. 1334. Levnedsmiddelstyrelsen; 1997.
2. Pedersen A, Ovesen L (editors). ''Anbefalinger for den danske institutionskost.'' Økonomaskolen i København og Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Fødevarerapport 2000; 08; 1995.