Boganmeldelser

LIGEBERETTIGELSE MED BIVIRKNINGER

Redigeret af Karin Helweg-Larsen, Beth Lilja Pedersen, Anette Tønnes Pedersen
Kvinder ­ køn, krop og kultur
København: Gyldendal 2000
400 sider, 398 kr. 

For meget arbejde, rygning og stress er skyld i, at danske kvinders levealder bliver stadigt mindre. Sammenlignet med verdens andre rige lande indtager Danmark en sørgelig sidsteplads, når det gælder kvinders levealder. Lunge-, kræft- og hjertekredsløbssygdomme er de hyppigste dødsårsager blandt yngre kvinder.

Siden starten af 1960'erne til midten af 1970'erne har levevilkårene ændret sig markant, specielt på områderne erhvervsdeltagelse og familiemønster. Erhvervsaktiviteten steg fra 40-65 pct., hvilket svarer til to og en halv gang større erhvervsaktivitet blandt småbørnsmødre end i noget andet vesteuropæisk land. Kvinderne fik øget ligeberettigelse på den måde, at der blev større lighed i kvinders og mænds liv uden for familien, men også lige adgang til arbejdsløshed, dobbeltarbejde, eneforsørgerpligt og social isolation. Kvinderne havde overenskomstmæssig ret til otte ugers barselsorlov, men denne ret var langtfra sikret alle kvinder, og der var ingen mulighed for deltidsansættelse. Svenske kvinder havde i samme periode ret til 24 ugers barselsorlov, 60 ''barns sygedage'' og mulighed for deltidsansættelse. Danske kvinder fik ikke formuleret krav om gennemførelse af en familievenlig arbejdsmarkedspolitik med udgangspunkt i velfærdsordninger for mænd og kvinder. Erhvervsaktive kvinder fra denne periode er simpelthen nedslidte, og det er måske en af de væsentligste forklaringer på danske kvinders faldende levealder.

En speciallæge i samfundsmedicin og patologi, en speciallæge i gynækologi og en førstereservelæge i gynækologi har redigeret bogen, hvori en lang række vidende og engagerede kvinder til sammen giver et nuanceret billede af kvinders helbred ved årtusindeskiftet. Gennem de sidste 10 år er forskningen inden for humanbiologi nærmest eksploderet, og vi har fået større indsigt i, hvordan mænd og kvinder fungerer fysiologisk og biologisk forskelligt. Kvindens genom er snart kortlagt, og det bliver stadig mere klart, hvor komplekst det er at skulle forudsige eller blive klogere på, hvordan kvinder får det bedste liv.

''Kvinder, køn, krop og kultur'' tager mange problemstillinger op: Danske kvinders livskvalitet, hjernen og kønnet, hjertesygdomme, rygning, fødsler, abort, fertilitet og barnløshed, seksualitet, vold mod kvinder, cyklus, hormoner, knogleskørhed, inkontinens, celleforandringer, brystkræft, demens, fitness og slankekure, mad og identitet, skønhedsidealer og plastikkirurgi, screening, registrering og hverdagslivets dårligdomme. De fleste bidragydere har en lægevidenskabelig baggrund, men der er også bidrag fra humaniora og samfundsvidenskab. Bogen bærer præg af de forskellige udgangspunkter og holdninger, og emnerne dokumenteres videnskabeligt og analyseres kritisk og personligt af de forskellige forfattere.

En pige, der fødes i år 2000, forventes at blive 100 år. Hvis hun dør i 2100, lykkelig, mæt af dage, afhænger det ikke kun af hendes gener, fysiske opvækstvilkår og fravær af alvorlig sygdom. Det afhænger også i høj grad af, om hun udnytter de muligheder, livet giver hende. Udfordringen ved indgangen til det 21. århundrede bliver at formulere familievenlige strategier på arbejdsmarkedet, som forbedrer mulighederne for at kombinere arbejde med familieforpligtelser. Sundhedsvæsenet må sagligt og forståeligt formidle viden om de mange tilbud for at give det enkelte individ det bedste grundlag for at vælge.

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder, Klintegården, Frederikssund.

MORALFILOSOFISK LANDSKAB

Frode Nyeng
Etiske teorier En systematisk fremstilling af syv etiske teorier
Oversat fra norsk af Kare Dag Jensen
København: Gyldendal uddannelse 2000
208 sider, 229 kr. 

En kort systematisk oversigt over hovedtrækkene i syv etiske teoriretninger, hvor de mest centrale grundproblemer i etikken belyses. De teoretiske retninger er konsekvensetik, deontologisk etik, dydsetik, kontraktteori, diskursetik, nærhedsetik og eksistentialistisk etik. Afslutningsvis diskuteres moralens forfald, emotivismens sejr og værdibegrebernes rolle i etikken.

Bogen præsenteres som en appetitvækker, der skal inspirere bl.a. ansatte i social- og sundhedssektoren til at trænge dybere ned i feltet. Inspirerer den så til at trænge dybere ned i feltet? Både ja og nej.

Ja, fordi det er en lille bog om et stort emne, som giver en hurtig og pointeret oversigt over hovedspørgsmålene og de vigtigste orienteringspunkter i det moralfilosofiske landskab. Det er også en fordel, at de enkelte afsnit kan læses hver for sig. Læser man bogen fra ende til anden, er det på et tidspunkt svært at få styr på ligheder og forskelle, hvis man ikke har papir og blyant til at holde styr på de forskellige retninger. Styrken ligger i de sidste afsnit, hvor der bl.a. reflekteres over, hvorfor etik som fag og som en bestemt teoretisk refleksion er i vækst. Forfatteren mener, at det måske er en reaktion på noget, mange opfatter som negative udviklingstendenser inden for teknologi, økonomi, politik, civile og private samfundssfærer.

Nej, fordi bogen er lidt svær at læse og mangler eksempler eller gode illustrative historier. Nogle gange føler man at være i gang med Statstidende.

Der er god ordforklaring og gode litteraturhenvisninger med et supplerende afsnit om dansk litteratur. En god bog, men måske lidt svær at læse.

Af Lise Therkelsen, sygeplejerske, konsulent, cand.mag.

FÆRDIGSTRIKKEDE SKRIVEBORDSARBEJDER

Hugh McKenna

Sygeplejeteorier og modeller

Oversat fra engelsk af Ann-Marie Hansen
København: Munksgaard 2000
264 sider, 278 kr. 

Hugh McKenna sætter fokus på teoridannelse, analyse og efterprøvning af teorier i sygeplejen. Han ser kritisk på, at teorier om sygepleje udvikles som færdigstrikkede skrivebordsarbejder, hvorimod udvikling af teorier ud fra praksis er blevet ignoreret. Humanistiske, holistiske og personlige aspekter i sygeplejens begrebsapparat beskrives, og der ses på metoder, der kan bruges til en realistisk evaluering af teorier i og om sygepleje.

Først præsenteres den terminologi, der bruges i forbindelse med analyse af faglige tekster og kritisk vurdering af teoriers argumentation. Sprogbrugen deles op i generelle termer, arbejdstermer og centrale termer. Der ses på erkendelse i sygeplejen, og hvordan erkendelse kan skabe teoriudvikling og fremmes via forskellige forskningstilgange. Der er eksempler på, hvordan man kan analysere begreber i sygeplejen, så de kan udvikles og blive til fundament i en teoridannelse. Under præsentationen af den historiske teoriudvikling i sygeplejen belyses forskellige former for teorier, metateori, overordnet teori, central teori og praksisteori.

I sidste halvdel ses på, hvordan teorier kan anvendes i praksis, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan anvendelsen af teorierne kan evalueres. Vi får indblik i, hvad man skal være opmærksomme på ved teori og udvælgelsesstrategi ved valg af teoretisk fundament for praksis. Hvem skal vælge teorien, og hvordan bør indførelsen foregå. Forholdet mellem teori og forskning afklares, og der ses på, hvordan man kan analysere og forholde sig kritisk til en sygeplejeteori.

Det er ikke en bog, der skal læses kronologisk. Opbygningen er logisk nok, men sværhedsgraden af de første afsnit om begrebsafklaring og terminologi er høj, og teksten er vanskelig at forholde sig direkte til. Læser man i stedet beskrivelserne af anvendelse af teorier og modeller i praksis og bruger de første afsnit til opslagsværk af uforståelige begreber, bliver bogen meget mere tilgængelig.

Oversætterens introduktion af ny terminologi i sygeplejekredse er uheldig. Hun oversætter ordet ''construct'' til ''konstrukt.'' Den engelske tekst lyder: ''a construct is a type of highly complex concept whose reality base can only be inferred.'' I almindeligt tilgængelige opslagsværker er den gængse oversættelse ''konstruktion.'' En ''konstrukt'' er en term, der vist nok bruges i lingvistikken, og det er ikke rimeligt at introducere en så specifik term i en bog om sygeplejeteorier og -modeller. Et andet sted, hvor teksten skal illustrere, at man går fra det konkrete mod det abstrakte, er remsen i den engelske tekst: ''cow ­ Bessie ­ livestock ­...'' Det oversættes direkte til: ''ko ­ Bessie ­ kreaturer ­...,'' men for den almindelige dansker giver navnet Bessie ingen mening her, hvorimod navnet Karoline med det samme ville associere til en ko.

Det er ikke en bog, der gennemgår forskellige sygeplejeteorier og modeller slavisk, men en, som ser kritisk på, hvordan teorier og modeller kan anvendes i praksis, hvordan praksis er med til at berige teorierne, og hvor forskning kommer ind i forhold til teori og praksis. Et godt supplement til den øvrige litteratur på området.

Af Jens Bydam, uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt.