Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Danskere snakker og snakker

Sygeplejersken 2000 nr. 49, s. 20

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

Sygeplejerske Lene Madsen glæder sig over, at den danske sygeplejerskeuddannelse er internationalt anerkendt. ''Det giver stor frihed til at rejse,'' siger hun.

Lene Madsen har været to år i Kenya med Mellemfolkeligt Samvirke og var i l985-87 tilknyttet den medicinske enhed i Søndre Strømfjord.

Nu er hun ny på jobbet som afdelingssygeplejerske i pleje- og aktivitetscentret Ippiarsuk i Nuuk efter at have haft et job på plejehjemmet i Aasiaat, en mindre by med godt tre tusind indbyggere oppe i Diskobugten.

For hende er der noget attraktivt i at komme til Nuuk:

''Folk i Nuuk er anderledes end ude på kysten. Her går tingene lidt hurtigere og minder i det hele taget meget om det derhjemme. Alligevel er der forskel i adfærd og udtryk. Grønlænderne synes f.eks., at vi danskere snakker og snakker om ingen verdens ting. De har ikke tradition for at vende og dreje tingene, sådan som vi gør det. Mange synes tilmed, det kan være ubehageligt. Men i kraft af vores job som sygeplejersker er det jo nødvendigt med de faglige diskussioner og meningsudvekslinger. Det savnede jeg meget i mit job i Aasiaat. Forhåbentlig bliver der mere af det her i Nuuk, hvor vi er en stor blandet personaleflok på 20-25 mennesker med forskellig baggrund og uddannelsesniveau, ja, flere er tilmed ufaglærte, hvad der har givet et stort personaleflow.''

Intentionen bag det nye center er, at det skal være grønlandsk personale, der skal tage sig af beboerne og de klienter, der kommer ude fra byen. Men det ønske har man p.t. ikke kunnet opfylde og har derfor måttet ansætte danske sygeplejersker.

''Det er svært at samarbejde med folk, der slet ikke har nogle faglige forudsætninger,'' siger Lene Madsen.

''Der er eksempler på, at folk er kommet lige ind fra gaden og er blevet sat i gang med det samme, f.eks. med at vaske beboerne. Det betyder, at man virkelig skal ned på gulvplanet og begynde med det helt elementære.''

Som sin kollega Margrethe Østergaard har Lene Madsen også oplevet det, hun kalder en alternativ ansættelsesprocedure:

''Som dansker er man så vant til, at alting er velplanlagt og velaftalt i god tid. Men sådan er det ikke altid, når det drejer sig om Grønland. Da jeg skulle til Aasiaat, fik jeg f.eks. min billet meget tæt på afrejsedagen. Det er et eller andet med, at tingene ordner sig hen ad vejen, og det gør de også, må man konstatere.''