Sygeplejersken
Sygeplejeviden skal forebygge ny Amanda-skandale
Sundhedsstyrelsens grundstruktur til en elektronisk patientjournal er nu klar til afprøvning, men der bliver tale om en fortløbende udvikling, som sygeplejerskerne skal påvirke.
Sygeplejersken 2000 nr. 49, s. 8-9
Af:
Gretelise Holm, journalist
Den elektroniske patientjournal vil om få år være en del af dagligdagen i sygehusvæsenet. Og det er helt afgørende, at brugerne ikke mindst sygeplejerskerne er med til at udforme den, hvis man vil forebygge en ny Amanda-skandale. Det var et af de centrale budskaber på Dansk Sygeplejeråds Teknologikonference på Nyborg Strand den 20-22. november.
Sundhedsstyrelsen har den første standardmodel til en elekronisk patientjournal klar. Den skal nu afprøves på Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Der er dog tale om et løbende udviklingsarbejde, og det er vigtigt at få alle aktører på banen, så man når frem til den mest hensigtsmæssige model, understregede Sundhedsstyrelsens repræsentanter på teknologikonferencen.
Kontorchef i Sundhedsministeriet John E. Pedersen, som har været med til at udarbejde Den nationale strategi for informationsteknologi i Sygehusvæsenet 2000-2002, opfordrede på konferencen indtrængende amterne til at samarbejde, så man får systemer, som kan kommunikere med hinanden og levere data til fælles kliniske databaser.
Lige nu er situationen på området præget af, at en lang række hospitaler er gået i gang med pilotprojekter vedrørende elektroniske patientjournaler. Der er ikke i alle tilfælde sammenhæng mellem de datamodeller, som man bruger i pilotprojekterne, og den standardmodel, som Sundhedsstyrelsen nu har klar.
Omlægning af arbejdsgange
Fra Sundhedsstyrelsens kontor for medicinsk informatik opfordrede lægelig rådgiver Ole B. Larsen og sygeplejerske, IT-medarbejder Lone Asp især medarbejderne
Side 9
på sygehusene til at gå i gang med organisatoriske overvejelser før de elektroniske journaler indføres. Forudsætningen for, at man får gode modeller, er, at man har gjort det organisatoriske forarbejde, understregede de.
Man må kortlægge arbejdsgangene og overveje, hvordan man kan dokumentere inden for den elektroniske ramme. Hvordan virker rammen? Kan man genfinde sygeplejersken som agent i det samlede patientforløb inden for denne ramme? spurgte Lone Asp som oplæg til diskussionerne rundt på afdelingerne.
På konferencen gennemgik medarbejderne fra Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen både tankerne bag og teknikken i forbindelse med indførelsen af de elektroniske patientjournaler.
Den nye teknik skal ideelt set både understøtte det gode patientforløb og gøre livet lettere for medarbejderne, som får et klarere og mere overskueligt informationssystem. Forinden skal der dog arbejdes hårdt med afklaring af arbejdsprocesser, definitioner, begreber og sprog.
Ikke nok at sætte strøm på papirerne
Det blev fra mange sider understreget, at indførelsen af den elektroniske patientjournal i højere grad drejer sig om organisation og arbejdstilrettelæggelse på afdelingerne end om teknik. Indførelse af elektronikken er derfor en glimrende anledning til at drøfte og tilrettelægge arbejdsgangene, så den elektroniske patientjournal bliver andet og mere end en teknisk proces, hvor man ''sætter strøm'' til papirjournalerne.
Eller som næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, konkluderede ved konferencens slutning:
''Sygeplejerskerne kan forberede sig til elektroniske patientjournaler ved at registrere arbejdsgange og ved at ændre dem, så de bliver så hensigtsmæssige som muligt. Gøres dette forarbejde ikke, bliver der blot sat strøm til papirerne. Og det er en dårlig udnyttelse af de rige muligheder, som det ny værktøj byder på.''
Ole B. Larsen fra Sundhedsstyrelsen forklarede, at den standard-grundstruktur til en elektronisk patientjournal, som Sundhedsstyrelsen nu har på trapperne, er et forsøg på at finde en ramme, som kan være fælles for alle. Det er meget vigtigt, at denne ramme tager udgangspunkt i virkeligheden, sagde han. I det fortløbende udviklingsarbejde skal man derfor beskæftige sig med arbejdsgange, faggrænser, kompetencer, roller og ansvar, så man kan finde frem til det kliniske informationssystem, som bedst understøtter den daglige undersøgelse, behandling og pleje af den enkelte patient på sygehuset.
Sygeplejerske og sundhedsinformatiker Lone Asp talte især om sundhedsvæsenets klassifikationssystem og fælles terminologisystem. De elektroniske patientjounaler kræver nemlig en høj grad af præcision, entydighed og fælles forståelse af ord, begreber og klassifikationer.
''Vi skal være sikre på, at vi forstår hinanden. Den nye informationsteknik kræver, at man har defineret sine fælles ord og begreber. Det er også forudsætningen for, at data fra sygeplejen kan indgå i forløbsregistreringen til Landspatientregistret og de kliniske databaser,'' sagde hun og understregede, at registrering og dokumentation skal være en naturlig del af de kliniske arbejdsprocesser for sygeplejersker. Dokumentationen i den elektroniske patientjournal er en forudsætning for kvalitetsvurderingen, den er nødvendig for kontinuitet i patientforløbet, og den er grundlaget for samarbejdet og dialogen mellem faggrupperne. Klar og entydig dokumentation betyder desuden, at data fra sygeplejen kan genanvendes til formål som kvalitetsudvikling, statistik og forskning, fremhævede Lone Asp.
Sygepleje og omsorg er stadig de centrale begreber i faget, fastslog Dansk Sygeplejeråds næstformand, da hun åbnede den velbesøgte teknologikonference i Nyborg.
Dansk Sygeplejeråd støtter udviklingen af informationsteknologi i det danske sundhedsvæsen, men det er vigtigt at understrege, at IT-anvendelsen er et redskab for sygeplejersker og ikke et mål i sig selv. Sygeplejen og omsorgen er stadig de centrale begreber.
Og den gode sygepleje hviler stadig på sygeplejerskers evner og færdigheder i at kunne observere, vurdere og handle i konkrete situationer og kunne skabe resultater. Hertil er informationsteknologien et godt værktøj.
Det fastslog næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, da hun bød velkommen til omkring 150 deltagere i Dansk Sygeplejeråds Teknologikonference på Nyborg Strand i dagene 20.-22. november.
Grete Christensen understregede vigtigheden af, at sygeplejersker tilegner sig IT-kompetencer samtidig med, at de fastholder deres sygeplejefaglige ekspertise og kan begrunde og dokumentere deres praksis:
''Den pleje, vi ønsker at give patienterne, skal være videnskabeligt begrundet eller hvile på et solidt erfaringsgrundlag, og vi skal kunne udveksle informationer, som entydigt forstås af både afsender og modtager,'' sagde hun bl.a.
Hun fremhævede også vigtigheden af, at sygeplejerskers viden smitter af på kravene til de leverandører, som skal levere edb-teknologien:
''IT-systemer som elektroniske patientjournaler er højrisikoprojekter, fordi de er omfattende, dyre og medfører, at de sundhedsprofessionelle skal betræde nyt land. Det betyder, at organisationerne må udvikle sig, og at fagkulturerne påvirkes,'' sagde hun.
Til gengæld er der også store gevinster i sigte med den nye teknik, heriblandt højere sundhedsfaglig kvalitet, mere rationelle arbejdsgange og mere effektiv ressourceanvendelse, påpegede Grete Christensen.