Synspunkt: Dialogen der blev væk

Et treårigt forskningsprojekt, der overordnet havde til hensigt at afdække beslutningsprocesser i social- og sundhedssektoren i et tværfagligt og tværvidenskabeligt perspektiv, er afsluttet. Projektgruppen bestod af en læge, en cand.scient.adm. og en sygeplejerske. ´

Resultaterne af den sygeplejefaglige andel, som omhandlede afdækning af kommunikationen og samarbejdet i beslutningssituationer mellem læger, sygeplejersker og svage gamle patienter indlagt på et hospital i Københavns Amt, er udkommet som rapport. Uddrag af rapportens resultater har været publiceret i Sygeplejersken 43/1998 under titlen ''Dialogen der blev væk'' af Mette Kjerholt.

Jeg havde flere formål med at afdække kommunikationen og samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og svage gamle patienter. Jeg ville afdække:

1. Hvordan sygeplejerskens humanistisk funderede uddannelsesmæssige baggrund kom til syne i kommunikationen og samarbejdet med patienter og sundhedsprofessionelle.
2. Om idealet om hensigtsmæssig kommunikation og samarbejde og idealet om at sætte patienten i centrum kom til udtryk i praksis.
3. Hvordan de sundhedsprofessionelle tog beslutninger, når patienterne var gamle og svage og havde et geriatrisk problembillede, da disse patienter erfaringsmæssigt ofte har svært ved at give udtryk for deres ønsker, problemer og behov. Der er taget udgangspunkt i et humanvidenskabeligt teorigrundlag. Projektdesignet er bottom-up og casestudie. Undersøgelsen involverede tre grenspecialiserede medicinske hospitalsafdelinger.

Materialet: Patienter over 75 år indlagt på hospital med et geriatrisk symptombillede samt læger og sygeplejersker, som deltog i beslutninger om casepatienterne.

Metoder: Feltobservationer, interviewer og gennemgang af skriftlige dokumenter (lægejournaler og sygeplejekardex) om casepatienterne.

Resultater: 16 caseforløb indgik i materialet. De professionelle identificerede hver især forskellige problemer hos den enkelte patient og handlede ud fra forskellige referencerammer. Hver beslutningssituation gav anledning til overvejelser og handlinger, som i høj grad var påvirket af konteksten, rutiner, vaner og procedurer samt af den enkelte aktørs profession og personlige vurderinger. Kommunikation og samarbejde foregik med basis i en naturvidenskabelig tankegang, hvor målet var at finde og beslutte ud fra patientens biomedicinske diagnose/fysiologiske tilstand. Den gamles livs- og betydningsverden blev ikke inddraget eller tillagt betydning i afdækningen af deres problemkompleks. Dette fandtes at være en direkte årsag til, at mange af patienternes problemer forblev uløste, hvilket havde menneskelige og økonomiske omkostninger.

Den aktuelle kommunikation og samarbejdsform evnede således ikke at løse de geriatriske patienters problemkompleks.

Konklusion: For at kunne kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt med og omkring svage gamle mennesker kræver det en adfærds- og holdningsændring hos de sundhedsprofessionelle.

Mette Kjerholt er ansat på Geriatrisk afdeling B, KAS Glostrup.