Tolerancen bliver større

Susanne Elgaard, der bor og arbejder på syvende år i Nuuk, har oplevet, at der er kolleger, som kun lige er oppe at vende på Dronning Ingrids Hospital.

''Vi har lige haft en sygeplejerske, som skulle vikariere her i nogle måneder, men som rejste hjem efter kun to uger. Hun angav selv sygdom i familien som grunden, men min fornemmelse siger mig, at der måske kan være en anden årsag. Jeg er ansat på observationsafdelingen, som er en af de afdelinger på Dronning Ingrids Hospital, hvor der bruges mange sygeplejersker fra vikarbureauerne. Vikarerne deler lejlighed, så 3-4 stykker bor sammen, det være sig sygeplejersker, laboranter eller andet sundhedspersonale. Det er der nogle, der ikke trives med. Det er for tæt på. Allerede fra første dag er der lagt op til et udstrakt socialt fællesskab, fordi familien er 4.000 km væk. Og vi, som er her fast, ved, hvor meget det betyder at have et netværk, så der er nogen at læsse af hos. Derfor er vi måske nok mere åbne og hurtigere til at lukke folk ind i varmen end i Danmark. Og det er der altså nogle, som har det lidt svært med.'' Susanne Elgaard har sin egen private teori om et Grønlandsophold:

''Enten elsker man det, når man står ud af flyvemaskinen og suger den friske luft ned i lungerne af fuld kraft. Eller også siger man: Åh, nej, skal jeg virkelig være her i så lang tid.''

Et af Susanne Elgaards egne familiemedlemmer har tilmed oplevet noget, der lignede klaustrofobi:

''Hun følte, hun var spærret inde her i Nuuk, fordi man ikke bare kan sætte sig i sin bil og køre af sted rundt i landet. Men der er altså ikke veje mellem de grønlandske byer. Man må flyve eller sejle.''

Susanne Elgaard er returneret til Grønland sammen med sin familie efter to et halvt års tid i Danmark:

''Efter at have været seks år i Grønland var det lærerigt at være hjemme på flere måder. I hvert fald har jeg fundet ud af, at vores holdning til indvandrere har ændret sig, fordi vi selv har prøvet at leve som indvandrere her. Vi er blevet mere åbne og tolerante over for det fremmede og anderledes.

Det gælder i høj grad også vores tre børn, som nok lever et mere frit liv heroppe, hvor de lærer at passe på sig selv og tage et ansvar. Danske børn forekommer mig at være meget beskyttede, bliver kørt i skole osv.''

Susanne Elgaard kan nævne andre forhold, som gør et Grønlandsophold attraktivt:
''Jeg er returneret til Nuuk efter et job på et dansk centralsygehus. Der fandt jeg hurtigt ud af, hvor langt der var til beslutningstagerne. Her får man hurtigere opbakning fra ledelsen, hvis man er fagligt aktiv. Her er chefernes døre altid åbne, ligesom de kan stikke hovedet indenfor på afdelingerne og spørge, hvordan det går. Det oplever man altså ikke på et dansk sygehus.''