Boganmeldelser

DEN BEDSTE HYGIEJNE ER FOREBYGGELSE

Anna Knudsen

Mikrobiologi og Hygiejne i sygeplejen

Lærebog til sygeplejestudiet
1. udgave
København: Munksgaard 1999
320 sider, 338 kr. 

Mikrobiologi og Hygiejne i sygeplejen'' er en udvidet og opdateret udgave af ''Hygiejne i sygeplejen'' fra 1991. Som den gang er bogen primært skrevet til sygeplejestuderende, men den henvender sig også til andre i sundhedsvæsenet.

Den skarpsindige læser vil undre sig over nogle umiddelbart bittesmå ændringer, men ikke desto mindre ændringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser for økonomi og rutiner rundt omkring i ambulatorier og hjemmepleje. Ændringerne er problematiske, fordi de ikke kan dokumenteres overbevisende med litteraturhenvisningerne. Da målgruppen primært er sygeplejestuderende, kan man tvivle på, om studerende, der bruger bogen som en lærebog, vil være i stand til at se problemet.

Problemet handler om valget mellem sterile rutiner og rene rutiner. I 1991-udgaven beskrives rene rutiner ved forbindingsskiftning som forsvarlige, hvis man vælger forbindinger og utensilier, der opfylder visse hygiejniske krav, så man undgår at tilføre såret mikroorganismer, som kan forsinke sårhelingen. Der er siden slutningen af 80'erne forsket betydeligt på dette område, og frem til i dag peger al den forskning fra ind- og udland, jeg er præsenteret for, på, at rene rutiner ikke har større infektionsforekomst end sterile rutiner, når det drejer sig om sårpleje og forbindingsskiftning i ambulatorier og hjemmepleje. Alligevel foreslår Anna Knudsen i sin nyeste bog, at man anvender sterile forbindinger, og så vidt jeg kan se med henvisning til samme kilde som tidligere: Chrintz H et al. Need for surgical wound dressing. Br J Surg 1989; 76(2). Læseren kan selv gå på jagt efter tilsvarende besynderligheder.

Som helhed er det ellers et sobert værk, der introducerer grundigt til mikroorganismernes klassificering, forekomst, patogenitet, virulens, smitteveje og spredningsmekanismer. Niveauet er højere end i 1991-udgaven, og man har selv mulighed for at forholde sig til udvalget af litteratur. Den generelle del afsluttes med kapitler om medfødt resistens og immunitet, erhvervet immunitet, institutionsrelaterede infektioner, fosterskadelige infektioner, kemoterapi, antibiotika og resistensudvikling. I afsnittet om afbrydelse af smitteveje kan man finde svar på talrige spørgsmål om almindelig hygiejne, fx beklædning, håndhygiejne, adfærd, rent kontra sterilt, desinfektion, håndtering af vasketøj m.m. Litteraturhenvisningerne er talrige og relevante.

Den specielle del henvender sig til plejepersonale og beskriver forholdsregler til at opnå en høj hygiejnisk standard. Patienten er medinddraget, og budskabet er, at den bedste hygiejne er de forebyggende foranstaltninger. Behandling kan undgås, hvis man forebygger, og uden forebyggelse vil megen behandling være påkrævet. Her gennemgås forholdsregler ved pleje af patienter i isolation, infektionsprofylakse ved operative indgreb, hygiejne ved patientbårne sonder og katetre, forholdsregler ved rensning af udstyr, slanger m.m. Bogen slutter med et kapitel om hygiejne ved patienter med blodbåren smitte, hiv og hepatitis, og et kapitel om levnedsmiddelhygiejne. I levnedsmiddelhygiejnen fokuseres på råvaren, forarbejdningen, transporten, temperaturen, personalets hygiejne, håndklæder, husdyr, buffeter i institutioner og sygdomme fra inficeret mad. Litteraturhenvisningerne i den specielle del er fortrinsvis hentet fra statslige bekendtgørelser, vejledninger og lovgivning, suppleret med henvisninger til fagskrifter.

Af Anette Brunshøj, primærsygeplejerske og specialistuddannet i sårpleje, Herlev Kommune. 

Sygdomsbilleder afspejler kulturen

Lisbeth Sachs

Sygdom som ubalance

Oversat fra svensk af Jytte Abrahamson
København: Fremad 1999
152 sider, 228 kr.

Hvorfor bliver mennesker syge, og hvorfor bliver de raske igen? Hvilken kulturel kode giver svaret på, hvad vi anser som sygdom eller sundhed? Svarene på disse spørgsmål indeholder ideologi og forklaring, der genspejler samfundet og kulturen.

Lisbeth Sachs er antropolog med en omfattende forskningsbaggrund, senest ved Karolinska Instituttet. Her drejede forskningen sig bl.a. om synet på syge mennesker og, om hvordan vi forholder os til krop og sjæl i vor del af verden. Hendes udgangspunkt er at koble kultur til den opfattelse af sundhed og sygdom, der gælder, uanset om det er på hjemlige breddegrader eller i en afsides landsby et andet sted i verden.

Kultur forstås her som den fælles bevidsthed inklusive underbevidsthed, mennesker har til deres disposition, når de kommunikerer. Metoden indebærer, at forskeren både har en kulturel bevidsthed og samtidig kan være til stede sammen med de mennesker, forskningen handler om.

Vi kommer på opdagelsesrejse i alverdens afkroge. Fx til Brasilien, hvor en ung kvinde opsøger sin læge pga. smerter og fortvivlelse. Hun har komplicerede familieforhold og et anstrengt og pinefuldt forhold til sin mor. Lægen giver hende diagnosen ''onde øjne.'' Han foreslår hende bl.a. at vende vreden mod moderen og tænde lys i kirken. Lægen anvender her metoder, der minder om vestlig psykoterapi, og tilbyder hende en helingsproces, der medfører, at hun kan konfrontere sig med hele sin situation og derved ændre den. Lægen giver rituelle råd, der på det symbolske plan er velkendte virkemidler for patienten.

I andre verdensdele foregår helingsprocesserne mere ceremonielt og i mere kollektive sammenhænge end i vestlige samfund. I Zambia søger man forklaringen på dårligdomme i hændelser eller begivenheder i fortiden. Det indebærer samtaler med familien og stammen, og shamanen eller magikeren indtager en vigtig rolle i opklaringen af sygdommen. Shamanen fungerer som en mediator i en slags social analyse, hvor skjulte konflikter kommer frem, så der kan handles. Eksemplerne siger noget om, hvordan vi forstår sygdom. Hvis man betragter sygdom som et resultat af udefra kommende påvirkninger, indebærer det en særlig forståelse af kroppen. Den kan ikke adskilles fra det sociale liv, og helbredstilstanden er derfor ikke individuel, men et slags landkort, der hele tiden ændrer sig og viser et menneskes sociale liv og relationer. I den vestlige forståelse er kroppen en privat, individuel afgrænset størrelse, som fungerer autonomt i verden.

Sygdom er en privat sag. Det vestlige samfund med sin avancerede medicinske teknologi har et stort ansvar for at forme samtidskulturen i afgørende spørgsmål om liv, død, sygdom og afvigelser. Hvis den medicinske videnskab afslører, at sygdomsbilleder er spejlinger af det kulturelle system, og at sygdomme kan ses som et resultat af samfundets strukturer, bliver den medicinske videnskabs rolle mere kompliceret og ansvarsfuld. Alle har ansvar for, hvordan menneskesynet skal udvikle sig, og hvilken etik og moral der skal kodes ind i behandling og pleje. Flere pointer i bogen drejer sig fx om forebyggelse og vort ansvar i forbindelse med helbredskampagner eller syn på død og uhelbredelige sygdomme.

Det er en meget interessant og vel underbygget bog, som giver mulighed for ny forståelse af vort eget medicinsk orienterede menneskesyn og for patienter fra verdensdele med en anden orientering. Hvert kapitel åbner for en ny og anderledes forståelse. Bogen er særdeles relevant for sundhedspersonale generelt, måske især for dem, der kommer i kontakt med andre kulturer og forsøger at sætte sig ind i opfattelsen af sygdom og sundhed. Netop fordi den spejler vestlig kultur med andre kulturer, bliver det forholdsvis enkelt at forstå og handle ud fra den viden, der formidles. En række anbefalinger til videre læsning begrundes med nyttige og korte sammendrag af væsentlige pointer.

Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske på Amtssygehuset Fjorden, Roskilde.