Faglig kommentar: Genbrug og grimasser

Sygeplejersker er uddannet til at forstå. De skal forstå alle patienter og hinanden for at fungere godt med arbejdet. Desværre har jeg opdaget noget, som jeg ikke kan forstå og vel heller skal forstå.

Sygeplejersker benytter i stigende grad samme insulinpen til flere forskellige patienter, forlyder det i det sidste nr. af CAS-nyt (information fra den centrale afdeling for sygehushygiejne). Problemet beskrives ikke af hvem som helst, det er hygiejnesygeplejersker, der har gjort opmærksom på den aparte fremgangsmåde.

Det er mildt sagt uheldigt, at sygeplejersker kan finde på at sætte nålen i både hr. Jensen og fru Sommer på samme medicinrunde uden at standse op med et højlydt ''Nej!!!'' midt i proceduren.

Det kan kun betyde, at viden om almindelige hygiejniske principper er på voldsom retur blandt sygeplejersker. Det er der mange årsager til. Hygiejne er for jordnært et område til at være prestigefyldt i grunduddannelsen, og videreuddannelse handler om grundlæggende værdier, ikke om grundlæggende hygiejniske principper.

Hygiejne, det er noget, hygiejnesygeplejersker tager sig af. Hvordan og hvorfor skulle man udarbejde kvalitetssikringsprojekter og undersøgelser om hygiejne i sygeplejen, hvis der er mulighed for at dykke ned i noget så fortættet stemningsfyldt og fortolkningsåbent som mødet med patienten?

Sporer man en svag ironi? Ja, det gør man, for der er efterhånden gået total inflation i den mere konkrete del af sygeplejen. Som patient bliver man ikke indlagt for at ''blive mødt'' eller for at ''indgå i en relation.'' Formentlig fejler man noget og ønsker ikke at blive smittet med endnu mere. Hverken gennem genbrugte kanyler eller væsker i hætteglas, der har fungeret som opsamlingssted for mikroorganismer, fordi kanylerne har været oppe og nede i væsken flere gange og måske endda inde i hr. Hansens muskel undervejs.

Mødet med patienten er vigtigt, men den tillid, som mange sygeplejersker mener er en medfødt livsytring, forvandles hurtigt til mistillid, hvis de samme sygeplejersker ikke har styr på simple hygiejniske principper.

Svineri

Da jeg var elev engang i fortiden, blev vi udsat for forskellige forsøg.

Vi blev før og efter håndvask podet fra hænderne. Hvis ikke håndvasken havde været grundig nok, kunne vi efter tre dage se de afslørende pletter på petriskålenes vækstmedie.

Sådan nogle eksempler er lige så vigtige som forelæsninger, fordi de tydeligt viser, hvad god og dårlig hygiejne betyder for patienten.

Men jeg husker også mere skæve eksempler på, hvordan hygiejne kan fortolkes.

Jeg mødte engang en sygeplejerske, der tømte drænvæske ned i en kaffekop. Det forekom mig at være temmelig ulækkert, men det var min første aftenvagt på afdelingen, så jeg sagde ikke noget. Set i bagklogskabens lys kunne jeg have kommentaret sagen på mange måder.

Sygeplejelærer-udgaven: ''Er det den mest hensigtsmæssige måde at ekstrahere væsken på?'' Sygeplejerske-udgaven: ''Hvorfor har du valgt at gøre det på den måde?''

Almindelig borger: ''Sikken noget svineri!''

Billedet står meget tydeligt for mine øjne. Hvorfor bad min kollega mig ikke om at hente et engangsbæger? Mon hun havde lyst til at drikke kaffe af den kop en dag? Så patienten, hvad der skete med hans brugte kaffekop? Det var om at finde en grimasse, der ikke afslørede min væmmelse.

De fleste sygeplejersker ville slå korsets tegn syv gange, hvis man bad dem reducere antallet af tandbørster til én hjemme i familien, for det ville være noget griseri.

Af samme årsag skal pennen følge patienten, kanyler kun benyttes én gang og drænvæske hældes i de beholdere, der er indkøbt til formålet. Ikke noget med genbrug med en passende grimasse.