Hvad mener barselkvinderne om det spædbarnsvenlige initiativ?

Da barselafdelingen på Amtssygehuset i Herlev for fem år siden begyndte at implementere ''10 trin til vellykket amning,'' besluttede en tværfaglig projektgruppe at gennemføre en brugerundersøgelse. Vi ønskede at få en bedre fornemmelse af, hvordan barselkvinderne opfattede sygehusets ammepolitik og de 10 trin til vellykket amning.

Formålet med undersøgelsen var at inddrage brugerperspektivet, så sygehusets ammepolitik tilgodeså de nybagte mødres behov. Desuden skulle det belyse barselkvindernes holdning til nogle af de mere kontroversielle sider af det Spædbarnsvenlige Initiativ. Endelig ville vi med undersøgelsen finde ud af, hvilke trin på listen afdelingen levede op til, og hvilke vi skulle arbejde mere med for at blive godkendt som Spædbarnsvenligt Sygehus.

Kvinderne i centrum

De aspekter af det Spædbarnsvenlige Initiativ, som vi ønskede at høre kvindernes

  Side 46

mening om, var nøje udvalgt bl.a. på baggrund af den kritik, som har været rejst mod de 10 skridt til vellykket amning.

Undersøgelsen blev foretaget i slutningen af 1997 og begyndelsen af 1998 på fødeklinikken og barselafdelingen på Amtssygehuset i Herlev. Metoden var brugerpostkortet, som er en anonym, retrospektiv brugerundersøgelse i to trin med både kvalitative og kvantitative aspekter.

Første trin bestod af kvalitative interview efter en semistruktureret interviewguide. Interviewene dannede baggrund for brugerpostkortet, som udgjorde den kvantitative del af undersøgelsen. Formålet med at lade brugerpostkortet bygge på kvalitative interview var, at undersøgelsen så i højere grad tog udgangspunkt i forhold, der var vigtige for kvinderne, og ikke kun forhold, som udelukkende var væsentlige for personalet.

Undersøgelsen forløb over en periode på ca. fire uger, hvor vi delte brugerpostkortet ud til barselkvinderne på fødeklinikken og barselafdelingen. I praksis viste det sig dog i en travl hverdag at være svært at huske at give brugerpostkortet til alle. I alt 172 kvinder var indlagt på to afdelinger i løbet af perioden. 85 kvinder besvarede postkortet.

Naturligt, fint og praktisk

Et centralt omdrejningspunkt for ammevejledning er, at den foregår på baggrund af ammepolitikken. Det skulle gerne medføre kontinuitet i vejledningen. 73 af kvinderne oplevede, at personalets holdning til amning var helt eller overvejende ensartet. Generelt var barselkvinderne også positive over for ammepolitikken. Bl.a. syntes de, at det var dejligt og helt naturligt at være tæt sammen med deres barn hele døgnet.

68 ud af 85 kvinder beskrev, hvordan de havde oplevet at amme efter barnets behov. 62 af dem udtalte sig meget positivt og sagde bl.a.: ''det er godt,'' ''helt naturligt'' og ''fint og praktisk.'' Kun to kvinder syntes, det var hårdt at amme efter behov, og sagde bl.a., at ''Det var psykisk hårdt for mig, da jeg ikke har den store ro, men må arbejde meget med det.''

Kvinderne havde overvejende stor forståelse for holdningen til narresutten og fulgte også i praksis anbefalingerne om at vente med at give deres barn sut. 62 kvinder var bekendt med afdelingens holdning til narresutten. 45 af dem syntes godt om, at man ikke anbefaler sutten pga. dens indvirkning på amningen. Syv kvinder havde en ambivalent holdning til afdelingens anbefalinger. De beskrev det bl.a. således: ''Såfremt det virkelig kan ødelægge amningen, så er det o.k.'' og ''Det er da o.k., men jeg gør, hvad jeg vil.'' Fire kvinder tog afstand fra holdningen og sagde, at den var ''måske lidt firkantet'' og ''måske lidt anstrengende. Man bruger den jo ikke bare for at bruge den.'' 71 af alle kvinderne valgte at vente med at tilbyde deres barn narresut.

Positivt initiativ

Undersøgelsen har på mange måder haft betydning for arbejdet med det Spædbarnsvenlige Initiativ. Først og fremmest var det vigtigt at finde ud af, at barselkvinderne havde oplevet at få dækket deres behov og havde haft glæde af den vejledning og støtte, de havde fået i forbindelse med amning.

Men undersøgelsen gav os også et fint overblik over, hvilke forhold vi skulle arbejde med at forbedre, inden vi kunne melde os klar til den egentlige godkendelsesprocedure.

Fx viste det sig, at fødeklinikken i højere grad skulle systematisere deres information om amning til kvinderne og sikre, at kvinderne rent faktisk fik den information, de skulle have.

Undersøgelsen var altså betydningsfuld for den videre planlægning af, hvilke tiltag der var nødvendige for, at vi kunne nå vores mål ­ at blive godkendt som Spædbarnsvenligt Sygehus. Samtidig var det opmuntrende midt i processen at se, at vi rent faktisk var tæt på at leve op til de 10 trin til vellykket amning.

Sidst, men ikke mindst, har det haft en betydning at få dokumenteret barselkvindernes holdning til de områder, som nogle kvinder og fagfolk oplever som meget rigoristiske. Fx holdningen til at amme efter behov og holdningen om ikke at bruge narresut i den periode, hvor barnet skal lære at sutte på brystet.

Det Spædbarnsvenlige Initiativ har gennem årene fået skyld for ikke at svare overens med danske barselkvinders ammeønsker og -behov. Men vores erfaring er imidlertid, at man via en god indlæggelsessamtale, hvor man identificerer kvindens behov og ønsker, sagtens kan tilpasse vejledningen om amning til den enkelte kvindes situation og samtidig gøre brug af den nyeste dokumenterede viden om amning, som det Spædbarnsvenlige Initiativ repræsenterer. Barselkvindernes svar peger på, at de generelt forholder sig positivt til det Spædbarnsvenlige Initiativ, hvilket også har været vores generelle indtryk fra hverdagen i afdelingen.

Men det forholder sig med ammevejledningen som med en hvilken som helst anden vejledning: det er vigtigt at holde sig for øje, at vi som sygeplejersker blot stiller vores viden til rådighed for kvinderne. De bestemmer selv, om de vil følge vores anbefalinger. 

Brugerundersøgelsen er planlagt og gennemført af:

Ingrid Nilsson, afdelingssygeplejerske og projektleder
Lisbeth Petersen, ass.afdelingssygeplejerske
Sysse Kirkeby, ass.afdelingssygeplejerske
Birgit Zwicky, overjordemoder
Lotte Bang, jordemoder

Alle er ansat på afd. G, Amtssygehuset i Herlev.