Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Læger tvang amt til entydig ledelse

Foreningen af Speciallæger går ikke af vejen for at bruge uortodokse metoder i kampen om, hvem der skal lede sygehusafdelingerne. På Aalborg Sygehus blev ledelsen nærmest tvunget til at indføre en ny ledelsesstruktur, som giver al magten til lægerne på medicinsk afdeling.

Sygeplejersken 2000 nr. 7, s. 4-7

Af:

Claus Leick, journalist

Side 4

Billede

Side 5

Foreningen af Speciallæger (FAS) er opsat på at få styrket deres rolle som leder af de danske hospitalsafdelinger. FAS mener, at det skal være en læge ­ og kun en læge ­ der skal have det øverste og entydige ledelsesansvar for afdelingerne.

Speciallægerne nøjes ikke med at argumentere for, at amterne bør skippe den traditionelle todelte afdelingsledelse, hvor en læge og en sygeplejerske deler lederansvaret. Speciallægernes forening går ikke af vejen for at udnytte deres position som en uundværlig arbejdskraft og bruge utraditionelle tricks i kampen om at sikre sig det entydige lederansvar for afdelingerne.

Det viser en sag fra Aalborg Sygehus med al tydelighed, hvor FAS for knap halvandet år siden tvang armen rundt på både Nordjyllands Amt og sygehusledelsen Side 6
 

på Aalborg Sygehus for at få deres vilje.

I forbindelse med en større omlægning af det medicinske område for de to enheder under Aalborg Sygehus ­ Aalborg Nord og Aalborg Syd ­ der om fem år skal samles i et nyt medicinerhus, vurderede den daværende sygehusledelse, at det vil blive nødvendigt med en ny ledelsesstruktur for den nye enhed.

Sammen med amtet lavede ledelsen et oplæg til en ledelsesmodel, der minder om den ledelsesstruktur, der findes på sygehuscentrene under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Der skulle være en øverste chef for afdelingen. Stillingen skulle dermed ikke nødvendigvis gå til en læge. Under chefen skulle så være en ledende overlæge og en ledende sygeplejerske.

''Da FAS fik kendskab til vores oplæg, gik de helt i baglås og ville ikke på nogen måde være med. Ikke ud fra en faglig begrundelse, men som en ren magtdemonstration,'' fortæller Jesper Christensen, der indtil februar måned 1998 var sygehuschef for Aalborg Sygehus og siden har været amtssundhedsdirektør for Nordjyllands Amt.

FAS ville ikke høre tale om en ledelsesmodel, hvor den øverste chef kunne være andet end en læge.

''Med udsigten til, at FAS ville blokere ethvert fortsat samarbejde med Nordjyllands Amt, var vi nødt til at skippe vores plan. I stedet valgte vi så at køre videre med den hidtidige todelte afdelingsledelse,'' forklarer Jesper Christensen.

Ny sygehusplan for Nordjyllands Amt

Nordjyllands Amt er på vej med et nyt forslag til en ny sygehusplan. Kravet om at indføre funktionsbærende enheder betyder, at en del af specialerne på de syv nordjyske sygehuse skal knyttes tættere sammen både fagligt og administrativt.

Den nye sygehusplan vil også føre til ændringer af ledelsesmodellen på de enkelte sygehuse og de nye tværgående enheder på tværs af dem.

Allerede for to år siden besluttede Nordjyllands amt at indføre et fleksibelt ledelsessystem på de enkelte sygehuse. kort fortalt går det ud på, at sygehusene ledelsesmæssigt kan organisere sig, som det er mest hensigtsmæssigt.

Det betyder, at nogle sygehuse i dag fungerer uden en chefsygeplejerske, mens andre ikke har en cheflæge.
”Der finder mange muligheder for at organisere ledelse, og vi har valgt at lade det være op til det enkelte sygehus, forklarer amtssundhedsdirektør Jesper Christensen fra Nordjyllands Amt.

den store udfordring i forbindelse med den nye sygehusplan bliver imidlertid at finde en sygehusledelsesmodel, som kan fungere omkring og sammen med de funktionsbærende enheder.

”Der findes mange måder at lede de funktionsbærende enheder på, og vores forslag er derfor, at der bliver sat nogle forsøg i gang, således at vi kan skaffe os nogle erfaringer,” siger Jesper Christensen.

Personligt er han fortaler for en model, hvor de funktionsbærende enheder kun består af et lægeligt element.
En af konsekvenserne af denne model vil ifølge Jesper Christensen være, at sygeplejerskerne får styrket deres rolle, fordi de vilvære dem, der får ansvaret for at få de øvrige afdelinger til at fungere i hverdagen.

Nægter at bringe stillingsopslag
 ''Men da vi skulle opslå stillingen som administrerende overlæge for afdelingen, nægtede FAS at godkende opslaget, hvilket havde den virkning, at det så ikke kunne optages i Ugeskrift for Læger,'' siger Jesper Christensen.

Side 7 

Ifølge FAS har foreningen mulighed for at standse et opslag, hvis der er problemer med stillingen i forhold til overenskomsten. Det er derfor FAS' forklaring på, hvorfor stillingsopslaget ikke kunne godkendes.

Jesper Christensen og den øvrige ledelse for sygehusområdet i Nordjyllands Amt følte sig herefter lammet og havde ikke andet valg end at indlede forhandlinger med FAS om en ledelsesmodel, som lægerne kunne acceptere.

Resultatet blev en aftale om, at der som et forsøg blev indført et ledelsesregulativ for den medicinske afdeling, hvor det er overlægen, der har det øverste og entydige ledelsesansvar. Oversygeplejersken har fortsat ansvaret for sygeplejen, men indgår ikke på samme måde som i den todelte afdelingsledelse i en kollektiv ledelse af de øvrige ansvarsområder.

Jesper Christensen finder FAS' fremgangsmåde meget uheldig og uforståelig, fordi det ikke virker fremmende for det fortsatte samarbejde. Ekstra uforståelig bliver FAS' optræden, fordi den nordjyske sygehusforvaltning i princippet er enig med lægerne om, at det på afdelingsniveau ­ hvor man er tæt på patienterne ­ bør være en læge, der har det endelige ledelsesansvar.

Men ændringer af ledelsesmodeller bør foregå på et gennemdiskuteret grundlag og i en demokratisk proces ­ ikke på baggrund af pression fra en enkelt faggruppe, mener Jesper Christensen.

Godt tilfreds med delt ledelse

Hverken amtssundhedsdirektøren eller chefsygeplejersken på Aalborg Sygehus, Vibeke Deding, er i tvivl om, at FAS vil presse ændringer af ledelsesregulativerne igennem på andre afdelinger, når og hvis stillingerne som administrerende overlæger bliver opslået.

Men i det sidste halve år er det lykkedes Aalborg Sygehus at forhindre en sådan situation ­ bl.a. ved kun at opslå ledige administrerende overlægestillinger internt, hvilket samarbejdsaftalerne giver mulighed for.

''Vi har ikke umiddelbart nogen planer om eller lyst til at ændre på den eksisterende todelte ledelse på afdelingerne. Den fungerer ganske udmærket,'' siger Vibeke Deding.

Hun vil ikke udelukke, at der med tiden kan ske ændringer af ledelsesregulativerne.

''Men vi vil da ikke begynde at indføre ledelsesmodellen fra medicinsk afdeling, før vi har haft tid til en grundig evaluering af modellen. Ordningen har fungeret i under et år, og i den periode har der været to forskellige administrerende overlæger på afdelingen. Derfor er det for tidligt at drage de store konklusioner,'' forklarer Vibeke Deding.

''Hvis modellen viser sig ikke at kunne fungere i hverdagen, vil det da være tåbeligt, hvis vi har indført den på andre afdelinger,'' siger hun.

Frygter søjleopdeling

På medicinsk afdeling på Aalborg Sygehus sidder oversygeplejerske Per Kloster og skal være med til at få det nye ledelsesregulativ til at fungere i hverdagen. Han er som udgangspunkt skeptisk ­ især pga. den måde, som ledelsesregulativet er blevet til på. Men han mener omvendt, at man er nødt til at lade regulativet fungere i en længere periode, før man kan sige noget om, hvorvidt det virker eller ej.

''Hvis man skal tage det nye ledelsesregulativ bogstaveligt, kan jeg godt frygte, at konsekvensen bliver en søjleopdeling ­ lægerne i én søjle og sygeplejerskerne i en anden. Et eksempel er, at jeg som oversygeplejerske i en række situationer skal referere til chefsygeplejersken,'' siger Per Kloster.

Hos Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland er formanden Misse Thomsens holdning klar:

''Når man ser bort fra den måde, ledelsesregulativet er blevet til på, og i stedet kikker på, hvad der står i det, kan jeg fint leve med det. For mig er det vigtigste, at ansvaret for sygeplejen fortsat ligger hos oversygeplejersken. Dermed er oversygeplejersken ikke blevet begrænset i sin faglighed. En anden vigtig ting ved det nye ledelsesregulativ er, at de enkelte ansvarsområder er beskrevet tydeligere og mere præcist, end hvad vi har været vant til at se,'' siger Misse Thomsen.

Ny sygehusplan for Nordjyllands Amt

Nordjyllands Amt er på vej med et forslag til en ny sygehusplan. Kravet om at indføre funktionsbærende enheder betyder, at en del af specialerne på de syv nordjyske sygehuse skal knyttes tættere sammen både fagligt og administrativt.

Den nye sygehusplan vil også føre til ændringer af ledelsesmodellen på de enkelte sygehuse og de nye, tværgående enheder på tværs af dem. Allerede for to år siden besluttede Nordjyllands Amt at indføre et fleksibelt ledelsessystem på de enkelte sygehuse. Kort fortalt går det ud på, at sygehusene ledelsesmæssigt kan organisere sig, som det er mest hensigtsmæssigt.

Det betyder, at nogle sygehuse i dag fungerer uden en chefsygeplejerske, mens andre ikke længere har en cheflæge.

''Der findes mange muligheder for at organisere ledelsen, og vi har valgt at lade det være op til det enkelte sygehus, forklarer amtssundhedsdirektør Jesper Christensen fra Nordjyllands Amt. Den store udfordring i forbindelse med den nye sygehusplan bliver imidlertid at finde en sygehusledelsesmodel, som kan fungere omkring og sammen med de funktionsbærende enheder.

''Der findes mange måder at lede de funktionsbærende enheder på, og vores forslag er derfor, at der bliver sat nogle forsøg i gang, således at vi kan skaffe os nogle erfaringer,'' siger Jesper Christensen.

Personligt er han fortaler for en model, hvor de funktionsbærende enheder kun består af et lægeligt element.

En af konsekvenserne af denne model vil ifølge Jesper Christensen være, at sygeplejerskerne får styrket deres rolle, fordi de vil være dem, der får ansvaret for at få de øvrige afdelinger til at fungere i hverdagen.