Særlig hjælp til de smittetruede

TB-hyppigheden i København er mellem tre og fire gange så stor som i resten af landet, og sygdomsrisikoen hober sig op i nogle veldefinerede grupper af indvandrere samt danske mænd i 30-60-års alderen, som er røget ud gennem bunden af socialgruppe fem. Ved direkte opsøgende arbejde i disse grupper ville man kunne forebygge og begrænse tuberkulosen i Danmark betydeligt. Derfor har stadslægen og lungemedicinerne i København længe ønsket særligt målrettede forebyggelsesprojekter, men deres forslag har ligget længe i direktionen for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Embedslæge Nils Rosdahl håber, at man i løbet af foråret kan sætte ind på to områder: Dels vil man sende en røntgenbus rundt til særligt truede grupper som fx til herberger for hjemløse og Christiania, dels vil man sætte ind med forebyggende arbejde over for blandt andre de somaliske flygtninge, som har en uforklarlig høj sygdomsrisiko.

''Vi har indgået aftale om leje af en moderne røntgenbus i Norge, så nu handler det mest om at få det økonomiske på plads,'' siger Nils Rosdahl.

Initiativet får fuld opbakning af overlæge Side 19 

Axel Kok-Jensen, Rigshospitalets Lungemedicinske afdeling.

''Hvis vi begrænser smittespredningen, kan vi bringe TB-kurven ned i Danmark. Det handler om tidlig diagnosticering og opsøgende arbejde i de grupper, hvor sygdommen har en tilbøjelighed til at koncentrere sig,'' understreger han.

Axel Kok-Jensen er en af Danmarks førende TB-eksperter. Han har arbejdet inden for området siden 1964, og hans afdeling behandler i dag alle tuberkulosepatienter i Københavns og Frederiksberg Kommune. Det drejer sig om årligt ca. 150 patienter, der typisk gennemgår en seks måneders behandling.

''Vi skal ikke slå katastrofealarm i Danmark, men vi skal være opmærksomme. Vi er kede af, at det årlige antal af tilfælde (blandt danskere) nu holder sig konstant, for vi ville gerne have haft, at det skulle fortsætte med at falde. Vi kan sætte ind ved at blive bedre til at få tidligt fat i de syge. Når en TB-syg først sættes i behandling, aftager smittefaren nemlig meget hurtigt. Man regner med, at den halveres for hvert døgn, efter behandlingen er begyndt. Det betyder i realiteten, at vi næsten omgående kan bremse smitten,'' siger overlæge Axel Kok-Jensen.

Sygeplejersker skal være opmærksomme

Han mener også, at de praktiserende læger skal skærpe opmærksomheden.

''Tuberkulose er trods alt en sjælden sygdom. Statistisk set og i gennemsnit vil en praktiserende læge kun se en patient hvert femte år, så det er ikke noget, lægen tænker på dagligt. Symptomerne kan være meget ukarakteristiske og let forveksles med almindelig tobakshoste. Heller ikke patienterne er tilbøjelige til at tænke på tuberkulose,'' siger Axel Kok-Jensen.

Også sundhedsplejersker og andre sygeplejersker bør være opmærksomme, når de har at gøre med de særligt udsatte grupper som flygtninge og andre socialt dårligt stillede. De skal råde patienterne til at søge læge, hvis de hoster mere end tre uger. Derudover vil overlæge Axel Kok-Jensen gerne komme med en opfordring til de sundhedsplejersker og sygeplejersker, der arbejder med somaliere:

''Somalierne er næsten alle smittede med tuberkulose. Det betyder normalt ikke, at man får sygdommen. Ved århundredets begyndelse var praktisk taget også alle danskere smittede, men kun 5-10 pct. fik sygdommen i løbet af hele deres liv. Hos somalierne er andelen af dem, der får sygdommen, langt, langt større. Vi regner med, at 10 pct. af alle somaliere får tuberkulose i løbet af 10 år. Vi har spekuleret meget over årsagen og har ikke nogen endelig forklaring, men der må være tale om en immundefekt hos disse mennesker.

Noget tyder på, at D-vitaminmangel måske har betydning for udviklingen af tuberkulose. Og hos halvdelen af somalierne har vi fundet svær D-vitaminmangel. Det gælder også en del pakistanere og palæstinensere. Jeg vil opfordre alle sundhedsplejersker og sygeplejersker, der beskæftiger sig med disse indvandrergrupper til at anbefale dem at tage vitaminer. Dem, der har D-vitaminmangel, skal have større doser, men det er fornuftigt, at alle tager normale dagsdoser,'' siger Axel Kok-Jensen, der tilføjer, at man som sygeplejerske også altid skal have tuberkulose med i overvejelserne, når man beskæftiger sig med somaliere, hvor TB er næsten lige så almindeligt som forkølelse.

Den sociale TB-profil

Hvis man skal tegne en social profil af Axel Kok-Jensens mandlige danske patienter i Københavns Kommune, befinder 54 pct. sig på bunden af velfærdssamfundet, fremgår det af TB-databasen for 1995-96. Opdelt i undergrupper blev 23 pct. betegnet som enten alkoholikere, psykiatriske patienter, hjemløse eller miseriesprægede (sølle fysisk/psykisk /social tilstand). 9 pct. havde samtidig hiv-infektion, og for 22 pct. var det anført, at de enten var arbejdsløse eller førtidspensionister. I alt var det angivet, at 42 pct. af de mandlige patienter i Københavns Kommune stod uden for arbejdsmarkedet uden at være folkepensionister.

''Tuberkulose har nu også bredt sig til stofmisbrugergruppen, som ofte er meget elendig og sover sammen forskellige steder. Problemerne lapper over hinanden. Hvis man er hjemløs, er man måske også psykisk syg eller misbruger. Så er der også Christiania, men der er stor forskel på, hvor man bor i Christiania. Der har været alt for megen tuberkulose i den grønlandske gruppe, som nok også er den dårligst stillede i Christiania. De bor stuvet sammen og sover tæt. Når én bliver syg, når han at smitte mange, før han bliver så syg, at han enten bliver båret Side 20

herud eller kommer af sig selv,'' fortæller Axel Kok-Jensen.

Her savner man en mobil røntgenklinik, mener overlægen. For nogle år siden havde man faktisk en røntgenbus, som tog i Christiania et par gange om året og rundt til de københavnske herberger.

''På disse ture rundt med røntgenbussen fandt vi TB hos én ud af hundrede. Det er grotesk mange. Hundrede gange så mange som i den danske befolkning som helhed (10 ud af 100.000). Hvad vi fandt af TB hos de truede grupper i Danmark, svarer til de dårligste forhold i u-landene. Og det siger mig noget om, hvilke gigantiske problemer u-landene stå over for. Når vi i Danmark med en specialgruppe på 2-3.000 mennesker med to årlige røntgenundersøgelser og god behandling af TB-patienter ikke kan udrydde sygdommen ­ hvilke chancer har man så i et u-land?''

Behandling med hiv og sving

Mange TB-patienter er selvsagt svage mennesker med ustrukturerede liv. For at undgå udvikling af resistente bakterier er det helt afgørende, at de får deres daglige dosis medicin gennem seks måneder.

I Danmark følger man ikke WHOs DOTS-behandlingsprogram, hvor sundhedspersonale altid skal overvåge patienternes daglige indtagelse af medicin gennem seks måneder.

''Hvis vi troede, vi kunne forbedre behandlingen ved at indføre systemet, ville vi gøre det. Men vi synes, vores behandling går rimelig godt. Der er få, der ikke gennemfører, og få, der får tilbagefald. Vi må afveje tingene, og det er lidt belastende for patienterne, hvis der skal komme én og se på, at de tager medicinen.

I enkelte tilfælde må vi indlægge under hele behandlingen. Der kan være folk, der er så syge eller dårligt funderede, at det er eneste mulighed, men i de fleste tilfælde klarer vi os igennem med hiv og sving. Vi prøver at lave vore egne små DOTS-systemer. Hvis en hjemløs fx kommer på en kaffebar hver dag, får vi en aftale med værtinden om at give ham medicin. Eller vi får aftaler med medhjælpere på varmestuer og dagcentre. Også Kirkens Korshær på Nicolai Plads har hjulpet os.

Vi tror på, at det er bedst at lempe sig igennem med en behandling, der passer ind i folks liv, så de ikke føler sig ekstra ydmygede. Og indtil nu er det stort set lykkedes at undgå udvikling af resistens i Danmark.''

Ikke flere smittefarlige

Til trods for, at tuberkulosetallet er fordoblet, er antallet af smittefarlige i Danmark praktisk taget ikke steget, påpeger Axel Kok-Jensen. Det skyldes, at udlændingenes tuberkuloseformer ikke smitter så meget som danskernes. Det er den åbne lunge-TB (hvor man i prøver fra opspyt kan se de stavformede tuberkelbakterier i mikroskop), der er smitsom.

For det første er lunge-TB mere udbredt blandt danskerne end blandt udlændingene, der overvejende har TB i andre organer. Og for det andet kommer danskerne senere i behandling med deres lunge-TB end udlændinge. Hverken de danske patienter selv eller lægerne er tilstrækkeligt opmærksomme på sygdommen, mens TB hos udlændinge tit vil blive opdaget, når de fx ankommer til et asylcenter.

Smitteopsporingen

Når man finder en person med tuberkulose, gælder det om så hurtigt som muligt at finde frem til, hvor smitten kommer fra, og om den er givet videre. Det er lægerne og de lungemedicinske afdelinger, der har ansvaret for smitteopsporing.

Folk, der får TB, bor typisk mange sammen i dårlige boliger.

''Vi regner med, at hvis én lejlighedsbeboer er smittefarlig, så vil halvdelen af lejlighedens beboere blive smittede i løbet af tre måneder, så dér starter vi,'' fortæller Axel Kok-Jensen.

''Vi spørger, hvem de bor sammen med, hvem de omgås osv. Dem, der evt. kan være blevet smittet, skal vi gerne have undersøgt, og vi prøver at finde ud af det i samarbejde med patienten. Vi må selvfølgelig ikke bryde vores tavshedspligt og give andre navnet på en patient.

Smitteopsporing kan være en følsom sag. Fx opfatter mange somaliere det stadig som skamfuldt at have TB. Det gjorde man også i Danmark for nogle generationer siden. Somalierne risikerer desuden at blive sat uden for fællesskabet, fordi deres landsmænd er bange for sygdommen.''

Axel Kok-Jensen mener ikke, at danskerne umiddelbart vil blive berørt af tuberkulosens stigning i nabolandene mod øst:

''Vi skal holde et vågent øje med udviklingen i disse nabolande og selvfølgelig være opmærksomme, hvis der kommer stor indvandring fra disse lande. Men jeg tror ikke, at fx handelssamkvem vil medføre problemer. Også i de lande er tuberkulose jo en social sygdom, og vore forretningsfolk bor altså ikke i slum derovre. De bor i luksusområderne og omgås folk fra luksusområderne.''

Axel Kok-Jensen mener til gengæld, at vi i langt højere grad skal støtte u-landene via de internationale TB-organisationer inden for WHO:

''Danmark brillerer ved ikke at bidrage til de internationale TB-organisationer og WHO i modsætning til fx Norge og Holland, der har givet betragtelige beløb,'' siger han.

Billedtekster
Himmelekspressen er et privat herberg for mænd i København. I folderen, som alle gæster får udleveret, står, at man efter to overnatninger skal gennemgå en undersøgelse for tuberkulose. Det bliver dog ikke praktiseret p.t.Foto: Trine Søndergaard

Til trods for at tuberkulosetallet er fordoblet, er antallet af smittefarlige i Danmark praktisk taget ikke steget. Det skyldes, at udlændinges tuberkuloseformer ikke smitter så meget som danskernes, påpeger Axel Kok-Jensen, overlæge på Rigshospitalets Lungemedicinske afdeling.