Synspunkt: Kvaliteten i ældreplejen forsvinder i budgettet

Når der for tiden stilles skarpt på ældreområdet, er det ikke uden grund. De eksempler, der har været fremme i pressen om misrøgt, genbrug af bleer m.m., vækker stof til eftertanke.

Hvorfor ser vi sådanne eksempler i et land, hvor fagligheden skulle være i højsædet?

De to hurtige svar er:

Mangel på ''åndelig føde'' og sociale relationer kan for det første give en lige så stor sult som mangel på ''fysisk føde.'' Når det drøftes, om forholdene på ældreområdet er forsvarlige, er det ofte de forhold, der vedrører den fysiske pleje, der bliver talt om.

For det andet er vilkårene for ledelse for dårlige på alle niveauer. En administrativ/ økonomisk decentralisering har flyttet et stort administrativt/økonomisk ansvar fra forvaltningerne ud i de enkelte plejeområder. Det stiller store og helt anderledes krav til lederne af områderne.

Ældreområdet har gennem de sidste år gennemgået store forandringer. Der er bygget plejeboliger i stedet for plejehjem, der er integreret, så der skulle blive mere sammenhæng i kommunernes samlede tilbud til de ældre.

Lundgaard Management fastslår i en konsulentundersøgelse af sundhedsafdelingen i Them kommune i juni 1999, at hjemmepleje ud fra en drifts- og styringsmæssig betragtning er det mest komplicerede område i hele den kommunale forvaltning.

Her opstår et af de første svigt. Mange kommuner har forsømt at give lederne den uddannelse og de redskaber, som har været nødvendige for at overtage det ansvar, de fik pålagt med decentraliseringen. Det har betydet, at mange har måttet bruge uforholdsmæssig megen tid på administration og økonomi på bekostning af den faglige ledelse. Kravene til dokumentation for kvaliteten af det arbejde, personalet udfører hos borgerne, er prioriteret i mindre grad og meget usynligt i dagligdagen. Det er normen, at ledere måles på deres evne til at overholde budgettet mere end deres evne til at overholde kvalitetskrav i forhold til borgere og personale.

De næstsvageste taber

Det bliver postuleret, at vi ikke længere har midler til at løse alle opgaver, og derfor skal hjælpen gives til de allersvageste grupper. Følgevirkningen af denne prioritering er, at de ''næstsvageste'' er udsat for skrappe visiteringskriterier, og servicelovens intentioner om hjælp til selvhjælp bliver udnyttet ud over det, som vel var meningen. Der sker en omfordeling af midlerne fra de knap så svage ældre til de svageste. Når serviceloven peger på, der skal satses på kvalitetsløft i form af kvalitetsstandarder og servicedeklarationer, må en konsekvens være, at den ekstra finansiering ikke skal belaste ældreområdet som helhed, men der må findes midler evt. ved hjælp af, at man kan se bortfra den ''1 pct.-aftale,'' Kommunernes Lands-forening og regeringen har lavet om, at udgifterne ikke må øges ud over 1 pct. En aftale som i sig selv fører til en snigende nedskæring pga. inflationen.

Hvorfor er der ikke nogen, der siger fra?

Det kræver ''hår på brystet'' at stå frem, og det kræver energi, som ikke altid er til stede, hvis arbejdsforholdene er stressede og målene uklare. Det er ikke rart at indrømme fejl, selv om vi må erkende, at vi er ikke fejlfri. De rutiner, vi har fået indarbejdet, er måske ikke altid særlig hensigtsmæssige. Vi må som professionelle tage det særlige ansvar på os, at vi er ansat for borgernes skyld til at yde en god menneskelig og kvalificeret omsorg.

Vi må sige fra også selv om konsekvensen er, at vi skal stå ''skoleret'' i forvaltningen.Vi må også erkende, at kritik ikke altid bliver vel modtaget af kollegaer, men det må ikke afholde os fra at reagere.

Men det kræver også, at der så bliver lyttet og reageret på vores kritik, og at den ikke drukner i kravene om overholdelse af budgetter. Forvaltning og politikere må lære, at det er de bløde værdier og kvaliteten i omsorgen hos borgerne, der skal måles på.

Vores bud til de kommunale politikere er :

• Lyt opmærksomt til kritikken. Spørg ind til, hvilken kvalitet der er i hjælpen til de ældre. Forestil jer, at det er jer, der sidder på plejehjemmet og ikke selv er i stand til at gå på toilettet eller ringe til jeres venner for at få en sludder.
• Vær sikker på at have målsætninger på ældreområdet, som I selv gerne ville have hjælp ud fra.
• Tilpas og prioriter ressourcerne til de ydelser, der skal gives, så der er synlighed om det, og det ikke overlades til den enkelte.
• Værdsæt jeres personale, og lad dem udvikle sig og få mere kompetence.
• Hav en personalepolitik, der gør, at personalet kan holde ud at blive hos jer, gør det sjovt at være ansat, så I kan tiltrække flere medarbejdere.

Nina Bardram er 2.-næstformand for Dansk Sygeplejeråds bestyrelse i Århus Amt.