Tre danske sygeplejersker smittet med TB

I 1998 fik tre danske sygeplejersker tuberkulose. Det ved man, fordi hvert eneste tilfælde af tuberkulose i henhold til loven om smittefarlige sygdomme skal indberettes. Indberetningerne havner på Epidemologisk Afdeling på Statens Serum Institut, hvor de registreres i en database og analyseres.

Man ved også, at de tre sygeplejersker ikke fik tuberkulose på værtshuset nede om hjørnet, men blev smittet af patienter.

Det var altså arbejdsbetingede sygdomme. Det ved man, fordi dna-fingeraftryk afslørede, at tuberkulosebakterierne hos sygeplejerskerne var magen til tuberkulosebakterierne hos patienterne.

Dna-fingeraftryks-analysen blev foretaget af Mykobakterieafdelingen på Statens Serum Institut.

Mens Mykobakterieafdelingen overvåger bakterierne, overvåger Epidemologisk Afdeling deres udbredelse og bevægelse i befolkningen.

''Det foregår naturligvis i et tæt samarbejde mellem de to afdelinger,'' fortæller læge Steffen Glisman, der er læge i Epidemologisk Afdeling, hvor han sammen med overlæge Else Smith har overvågningen af TB som sit arbejdsområde.

''Det foregår også i samarbejde med de indberettende læger samt de læger på de lungemedicinske afdelinger, som har til opgave at opspore smitte,'' siger Steffen Glisman.

Resultatet af registrerings- og analysearbejdet i Epidemologisk Afdeling offentliggøres i nyhedsbrevet EPI-NYT. Her kan man læse om de tre sygeplejersker og i øvrigt få talmæssigt styr på tuberkulosesituationen i Danmark.

Danskere mest smittefarlige

Den seneste opgørelse vedrører 1998, hvor der blev anmeldt i alt 529 tilfælde af tuberkulose ­ 184 hos danskere og 345 hos udlændinge. Halvdelen af udlændingene var flygtninge fra Somalia. Af samtlige 529 tilfælde havde 284 lunge-TB, 196 havde TB i andre organer og 49 patienter havde både TB i og uden for lungerne.

Det er patienter med åben lungetuberkulose, der smitter.

Kun 15 pct. af udlændingene havde denne smitsomme type TB. Det havde til gengæld 39 pct. af danskerne. Danskerne med TB er altså mere smittefarlige end udlændinge med TB.

Syv udlændinge og tre danskere var tillige hiv-positive.

Blandt de danske tilfælde var der dobbelt så mange mænd som kvinder.

Andelen af ældre danskere med TB er faldet. Til gengæld er der en stigning i de yngre aldersgrupper, så medianalderen for danske patienter nu er 48 år for mænd og 45 år for kvinder.

Om 11 pct. af danskerne var det angivet, at de enten var alkoholikere, narkomaner og/eller hjemløse.

For 34 pct. af danskerne kunne smittekilden findes i den nærmeste familie- og vennekreds. Det gjaldt kun for 18 pct. af udlændingene, der ofte er smittet, før de kommer til Danmark.

50 børn under 15 år fik konstateret TB, 13 danskere og 37 udlændinge. Ét barn døde af sygdommen.

Der blev fundet i alt 18 patienter med TB, der var resistent over for midlerne isoniazid og streptomycin. De 13 af dem indgik i to kendte smittekæder. Den ene smittekæde fandtes overvejende blandt en gruppe danskere og skandinaver med misbrugsproblemer i Københavns Kommune, mens den anden overvejende fandtes blandt en gruppe børn og voksne af somalisk herkomst.

Der blev kun fundet tre patienter med multiresistent TB (modstandsdygtig over for midlerne rifampicin og isoniazid).

Udvider overvågning

''Hvis vi ikke havde en epidemiologisk overvågning og fik alle den slags informationer samlet, ville vi ikke vide, hvor vi skulle sætte ind og dæmme op mod smittespredningen, Side 26
 

'' forklarer læge Steffen Glisman.

Epidemologisk Afdeling skal nu i samarbejde med de behandlende læger på landets sygehuse til at samle informationer om den medicinske behandling af TB-patienter i Danmark. Man vil registrere, hvilke behandlinger der bliver givet, om de fuldføres, og om de pågældende patienter får tilbagefald. Denne nye overvågning af behandlingsforløbet skal være med til at dæmme op for smittespredning og resistensudvikling.

Som andre TB-eksperter understreger Steffen Glisman, at der ikke er grund til panik i Danmark. Sygdommen er velovervåget og under behandlingsmæssig kontrol. Men derfor kan man alligevel være bekymret ­ fx over sygdommens sociale slagside og stigningen blandt yngre danskere:

''Denne stigning afspejler bl.a. en social udvikling med misbrugsproblemer, arbejdsløshed og ingen eller ringe boliger,'' siger han.

Steffen Glisman påpeger, at ligesom TB på verdensplan er hyppigst i de fattigste lande, afspejler sygdommens forekomst også den sociale situation i Danmark.

''Det første store fald i sygdommens forekomst i Danmark indtraf, før man fik virkningsfuld antibiotika. Det indtraf især, fordi boligerne og levevilkårene blev bedre,'' siger han.