Funktionsbærende enheder solgt under falsk varebetegnelse

Side 10

Billede

Side 11

Beslutningen om at indføre funktionsbærende enheder er truffet på et tyndt og udokumenteret grundlag. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at enheder med et befolkningsunderlag på 250.000 fungerer bedre end enheder med et befolkningsunderlag på fx 100.000.

Sat på spidsen var det konklusionen i en rapport fra regeringens EvalueringsCenter for Sygehuse. Rapporten, som udkom i begyndelsen af februar måned i år, gav anledning til en debat i alle de større medier om, hvorvidt det overhovedet var en rigtig beslutning at indføre de funktionsbærende enheder.

En funktionsbærende enhed dækker et befolkningsunderlag på ca. 250.000 personer. En sådan størrelse sikrer, at patienterne får den optimale kvalitet i behandlingen, samt at udgifterne ikke bliver for store. Lægerne vil nemlig i enheder af en sådan størrelse kunne opbygge og vedligeholde de lægelige specialer på et højt niveau, har det lydt fra regeringens politikere og embedsmænd.

Når der pludselig kunne opstå tvivl om projektet, hænger det sammen med, at regeringens eget evalueringscenter fastslår, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at de funktionsbærende enheder vil medføre bedre behandlingskvalitet og bedre økonomi for sygehusene.

Politikere fra især amterne har på baggrund af rapporten kritiseret regeringen for at have tvunget de funktionsbærende enheder igennem på et forkert grundlag.

Reaktionen fra Dansk Medicinsk Selskab, der med rapporten ''Lægefaglig basis for sygehusvæsenets struktur'' introducerede de funktionsbærende enheder, er dog, at der ikke står noget i rapporten fra EvalueringsCenter for Sygehuse, som de ikke allerede har gjort opmærksom på.

Altså at tallet på de 250.000 ikke er videnskabeligt bevist, men kun er et kvalificeret bud på en fornuftig størrelse. Den tidligere sundhedsminister Carsten Kochs kommentar til rapporten fra evalueringscentret var:

''Rapporten giver mig ikke anledning til at skifte kurs, for den beskriver kun ting, vi allerede ved i forvejen. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at sammenlægninger gavner, og heller ikke dokumentation for det modsatte. I masser af tilfælde må en politiker træffe beslutninger på et grundlag, der ikke er videnskabeligt totalt belyst.''

Men hvorfor har det været så magtpåliggende for regeringen at indføre de funktionsbærende enheder, når det åbenbart er ligegyldigt, om det kan bevises, at de vil gavne patienterne?

Forklaringen er, at de funktionsbærende enheder delvis er blevet solgt under falsk varebetegnelse.

Projektet drejer sig mindre om behandlingskvaliteten og mere om driftsøkonomi ­ om at dæmme op for den voksende lægemangel og at sikre en fornuftig arbejdsdeling mellem de små og store sygehuse.

Det mener lektor Peter Kragh Jespersen, der er leder af forskningsprojektet ''Sygehusorganisation og ledelse'' (SYOL) ved Aalborg Universitet.

Rekruttering af læger

''Hvis argumentet alene havde været at forbedre kvaliteten af patientbehandling og udnytte ressourcerne bedre, tror jeg aldrig, at der så hurtigt var blevet taget en beslutning om at indføre de funktionsbærende enheder. Derfor handler beslutningen også om noget helt andet,'' siger Peter Kragh Jespersen og tilføjer: ''Den aktuelle debat om, hvorvidt dokumentationen har været i orden eller ej, er derfor ikke dækkende for, hvad der reelt har ligget til grund for beslutningen''

Peter Kragh Jespersen peger på to langt mere grundlæggende problemer i det danske sygehusvæsen som forklaring på, at beslutningen om de funktionsbærende enheder blev truffet.

Dels har der været spørgsmålet om at sikre en fornuftig arbejdsdeling mellem de små og store sygehuse. Øget centralisering af sygehusdriften har nemlig sat fokus på, hvilken rolle de mindre sygehuse skal have fremover.

''Politisk har det været nemmere at få debatten om de funktionsbærende enheder til at handle om øget kvalitet, men reelt har det drejet sig om at sikre en ny arbejdsdeling mellem sygehusene og en bedre økonomi i den samlede drift. Og når tingene ikke er blevet kaldt ved deres rette navn, hænger det formodentlig sammen med, at det er politisk meget ømtåleligt at diskutere de mindre sygehuses fremtid. Debatten ville let være kommet til at handle om sygehusnedlæggelser,'' forklarer Peter Kragh Jespersen.

''Men ved at introducere de funktionsbærende enheder som en vej til bedre kvalitet slap politikerne for den ømtålelige debat om sygehusnedlæggelser. Ved at tale uden om de reelle problemer lykkes det måske at få flere ting til at glide lidt nemmere.''

Motivet til at indføre de funktionsbærende enheder handler ifølge Peter Kragh Jespersen nemlig også om at få løst problemet med rekruttering af læger.

Færre lægefaglige specialer

Ved at knytte sygehusenes afdelinger og specialer sammen i funktionsbærende enheder, bliver det ikke længere nødvendigt at opretholde nær så mange lægefaglige specialer på de enkelte sygehuse. Side 12
 

Og den pointe er helt fundamental, mener Peter Kragh Jespersen.

På mange af de mindre sygehuse er medicinske og kirurgiske specialer hidtil blevet varetaget af ældre og meget erfarne læger. I modsætning til deres yngre kolleger kan de takket være deres erfaring dække et bredt område. Problemet er imidlertid, at mange af disse læger er ved at nærme sig pensionsalderen. Derfor skal der findes afløsere til dem.

Og det bliver både svært og især dyrt.

De yngre læger magter nemlig ikke flere specialer på en gang. Dels har de ikke erfaringen til det. Dels har deres uddannelse været mere specialiseret end den uddannelse, som de ældre kolleger fik i sin tid. Derfor skal der måske ansættes to eller tre læger, hver gang en af de ældre, erfarne læger går på pension, hvis man skal dække de samme områder som hidtil.

''Det har i mange år været en velkendt problemstilling, at de mindre sygehuse inden for en overskuelig fremtid enten skal få råd og mulighed for at ansætte et meget stort antal yngre læger ­ eller finde på noget andet at lave,'' forklarer Peter Kragh Jespersen.

Og det er her, de funktionsbærende enheder kommer ind i billedet.

Ved at ændre den traditionelle sygehusstruktur fra mange sygehuse med de samme specialer til lige så mange sygehuse, der til gengæld deler deres specialer med nabosygehusene, bliver det muligt at løse rekrutteringsproblemerne og samtidig opnå en bedre økonomi.

De mindre sygehuse behøver ikke længere at finde mange afløsere for de ældre og erfarne læger, fordi specialerne i de funktionsbærende enheder går på tværs af flere sygehuse. En sådan struktur passer bedre til de yngre og specialiserede læger.

Prisen for patienterne bliver, at de typisk må rejse længere for at få den behandling, som de tidligere kunne få på deres lokale sygehus.

''Med beslutningen om at indføre de funktionsbærende enheder har politikerne således fået løst problemet med at finde en ny arbejdsdeling mellem de store og små sygehuse. Samtidig er det formodentlig lykkedes at finde en løsning på det store problem med at erstatte de ældre og erfarne læger på de mindre sygehuse,'' siger Peter Kragh Jespersen.

Samlet set måske en god måde at få løst nogle store problemer på.

''Problemet er bare, at tingene aldrig er blevet kaldt ved deres rette navn. Og det skaber forvirring, når den generelle opfattelse er, at begrundelsen for at indføre de funktionsbærende enheder er at forbedre behandlingskvaliteten og sygehusenes økonomi,'' pointerer Peter Kragh Jespersen.