Sygeplejerskekohorten - En ung vin der skal lagres

De store resultater kommer først om 10-15 år. Derfor sammenligner forskerne Den Danske Sygeplejerskekohorte med en ung vin, der kun bliver bedre og bedre af at blive lagret. Sygeplejerskekohorten, som omfatter 23.000 danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, er allerede nu interessant for videnskaben pga. det store antal sygeplejersker, der deltager. Men den store forskningsmæssige gevinst ligger i langtidsperspektivet. Ved at følge den samme gruppe kvinder gennem flere år vil forskerne for alvor få mulighed for at finde ud af sammenhængen mellem livsstil, brug af hormoner og risikoen for at udvikle kræft, knogleskørhed, åreforkalkning og fedme.

Det hele startede i 1993, da ikke mindre end godt 20.000 kvindelige sygeplejersker over 44 år deltog i den første spørgeskemaundersøgelse. Den er nu fulgt op af en ny runde, hvor sygeplejerskerne har udfyldt et nyt og udvidet spørgeskema om helbred, livsstil og evt. forbrug af hormoner efter menopausen.

Projektet, der hidtil har haft til huse i Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, er i dag overflyttet til Statens Institut for Folkesundhed (det tidligere DIKE). En række sponsorer står bag ­ fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejerskernes Pensionskasse til Helsefonden og nu i sidste runde Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og en række medicinalvirksomheder.

Når opbakningen fra sponsorerne er så stor, hænger det sammen med, at danske kvinders sundhed er blevet et sort kapitel i epidemiologien. Middellevetiden stagnerer, og i forhold til medsøstrene i Norge og Sverige har danske kvinder en markant overdødelighed. Det gælder især de midaldrende kvinder fra 35-65 år, som dør af traditionelle livsstilssygdomme, der følger i kølvandet på eksempelvis rygning og overvægt. Den Danske Sygeplejerskekohorte udgør derfor en enestående mulighed for forskerne til at undersøge sundhedsprofilen hos en stor kvindegruppe. Med en detaljeret viden over tid om de danske sygeplejerskers sundhedsadfærd håber forskerne, de bliver i stand til at fortælle danske kvinder, hvordan de kan forebygge livsstilssygdommene mere effektivt end nu.

Hormoner eller ej

''Vores forbillede er det store amerikanske The Nurses Helth Study (1), en sygeplejerskekohorte, der er internationalt kendt i forskerkredse,'' siger sygeplejerske og ph.d.-studerende Yrsa Andersen, der er med i styregruppen bag projektet:

''Den amerikanske kohorte har eksisteret i mere end 20 år, og uden overdrivelse er der ikke den epidemiolog eller gynækolog for den sags skyld, som ikke kender til kohorten og de forskningsresultater, som er hentet ud af undersøgelserne.''

Udgangspunktet for at etablere kohorten var de amerikanske kvinders brug af kvindelige kønshormoner efter menopausen og mistanken om sammenhængen mellem Side 19
 

brystkræft og brug af hormoner. Dengang blev hormontilskud primært brugt til at lindre de gener, mange kvinder oplever i forbindelse med klimakteriet. Siden hen har man også anvendt hormontilskud for at forebygge osteoporose ­ og nu sidst er der meget, der tyder på, at man med hormontilførsel kan reducere antallet af blodpropper i hjertet. Det viser sig nemlig, at kvinder får lige så mange blodpropper i hjertet som mænd. De får dem bare 10 år senere, dvs. efter menopausen. Desværre har det også vist sig, at der kan være risici forbundet med at tage hormoner efter menopausen. Her har forskerne især haft fokus på sammenhængen mellem hormonsubstitution og bryst- og livmoderkræft.

''Det har gjort, at holdningen til brug af hormoner har varieret over tid. Nogle gange har det været ''in'' at tage dem, andre gange ikke,'' siger Yrsa Andersen.

''Derfor er det vigtigt, at vi får en europæisk pendent til den amerikanske sygeplejerskekohorte. Den europæiske hormonprofil er anderledes end den amerikanske. Fx foretrækker vi her i Norden en kombinationsbehandling med østrogen og gestagen i modsætning til amerikanerne, der bruger ren østrogen. Endelig er der jo også livsstilen til forskel. Vi lever anderledes end vores amerikanske medsøstre. Det samme kan også være tilfældet, når det drejer sig om Nordeuropa og Sydeuropa. Nu får vi så en nordeuropæisk sygeplejerskekohorte, som kan sammenlignes med den amerikanske og andre kvindegrupper i øvrigt.''

Status som register

Udformningen af spørgeskemaerne til sygeplejerskerne er blevet til i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Det betyder, at der er mulighed for at sammenligne resultaterne fra sygeplejerskekohorten med resultater fra befolkningsundersøgelserne Sundhed og Sygelighed i Danmark, som Statens Institut for Folkesundhed løbende udfører.

''Det er endnu en grund til, at vi er utrolig glade for, at kohorten har fået husly på folkesundhedsinstituttet. For her kan vi til hver en tid undersøge, hvad sygeplejerskekohorten har til fælles med kvinder generelt, og hvad der adskiller,'' siger Yrsa Andersen.

Sygeplejerskekohorten har i dag status som et register, der kan sammenlignes med andre registre på Statens Institut for Folkesundhed.

Selv er Yrsa Andersen i gang med sit ph.d.-projekt om betydningen af kvinders brug af hormoner og valgte livsstil, hvor hun bruger data fra sygeplejerskekohorten. Men hun er blot én ud af de mange forskere, der allerede er i gang eller skal i gang med projekter, som baserer sig på data fra sygeplejerskekohorten.

''Det spændende er jo, at vi allerede er mange, der arbejder med kohorten. Læger, sygeplejersker og andre faggrupper har meldt sig. Det skulle gerne resultere i en forskning, som kan gavne de danske kvinder og også være til nytte for kvinder generelt. Derfor er det også op til forskerne at publicere deres resultater internationalt, så kendskabet til den danske sygeplejerskekohorte spredes,'' siger hun.

Yrsa Andersen er desuden koordinator i det, hun kalder ''vedligeholdelsesarbejdet af sygeplejerskekohorten.''

''Der skal ikke mindst skaffes midler til opdatering af kohorten, og da der er rift om forskningsmidler generelt, kræver det noget af en indsats at finde pengene. Værdien i projektet ligger jo i det fremadrettede perspektiv. Derfor skal vi meget gerne ud med en ny spørgerunde igen. Jo længere vi kan følge op, jo bedre bliver vi i stand til finde ud af de komplicerede sammenhænge, der er mellem vores måde at leve på og de sygdomme, som mange af os desværre udvikler.''

Litteratur

1. Stampfer MJ, Graham A, Colditz MB et al. Postmenopausal estrogen therapy and cardiovascular disease. Ten-year follow-up from the Nurses' Health Study. N Engl J Med: 325: 756-62.