Sygeplejersker savner indflydelse

Jeg må jo forholde mig til resultatet. At sygeplejerskerne oplever, at de har har for lidt indflydelse på deres arbejde. Men jeg fatter det ærlig talt ikke,'' siger Dansk Sygeplejeråds næstformand Grete Christensen. I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) scorer sygeplejerskerne lavt i forhold til en lang række andre faggrupper, når det drejer sig om tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen, der omfatter mere end 30 faggrupper fordelt på 2.500 personer, kortlægger, hvordan den enkelte opfatter det at have indflydelse på sin arbejdssituation.

De forskellige faggrupper er rangeret i en tilfredshedsskala fra 0 til 100 point.

Sygeplejerskerne scorer 39 point, hvilket er lavt sammenlignet med fx folkeskolelærere og pædagoger, der ligger på henholdsvis 69 og 73 point.

Omkring 100 sygeplejersker har deltaget i undersøgelsen, der er landsomfattende og dækker det, forskerne kalder ''et tilfældigt udsnit af befolkningen.''

Også for psykolog Vilhelm Borg, der har været med til at gennemføre undersøgelsen, er resultatet overraskende.

''Statistisk set er sygeplejerskernes placering meget lav. Det havde vi ikke ventet. Nærmest tværtimod. Selv havde jeg regnet med, at de ville ligge et godt stykke over gennemsnittet,'' siger han.

Vilhelm Borg, der er leder af AMIs arbejdspsykologiske og arbejdssociologiske afdeling, er lidt ked af, at resultater fra undersøgelsen har fundet vej til pressen, før der foreligger en rapport med en samlet, færdigbearbejdet konklusion. Det kan føre til gætterier om, hvorfor sygeplejerskerne er placeret så lavt, som de er, mener han og peger på, at undersøgelsen netop ikke kommer med forklaringer på sygeplejerskernes lave placering. Det vil kræve yderligere analyse, siger han.

Opslidende følelser

Selv mener han, at en væsentlig grund til den lave score kan være, at sygeplejerskerne føler, de er styret af patienternes behov og lægernes krav. Det giver ikke meget råderum til selvstændig planlægning, siger han og sammenligner sygeplejerskens situation med mellemlederens. Her er der også to grupper, chefer og ansatte, som hver især stiller krav, så mellemlederen kan føle sig klemt.

Vilhelm Borg tillægger også de mange følelsesmæssige indtryk, sygeplejersker udsættes for dagligt, en betydning. De påvirker i længden og kan resultere i udbrændthed, som igen kan give en følelse af ikke at have indflydelse på tingene. De følelsesmæssige frustrationer kan også give sygeplejerskerne en fornemmelse af, at de hele tiden skal løbe stærkt for at nå det hele, men ifølge Vilhelm Borg kan det være et andet udtryk for, at sygeplejerskerne ikke får bearbejdet de mange følelsesmæssige indtryk. Det samme er sygeplejerskernes tendens til at påtage sig ansvar. Umiddelbart skulle man tro, at ansvar giver en fornemmelse af indflydelse, men det langtfra sikkert, mener Vilhelm Borg:

''Ansvar,'' siger han, ''kan også føles som en byrde, især hvis man samtidig oplever, at man netop ikke har indflydelse.''

Presset arbejdsmiljø

''Utroligt utilfredsstillende,'' siger Dansk Sygeplejeråds næstformand Grete Christensen om undersøgelsens resultater:

''Tænk, at sygeplejersker oplever at have en så ringe grad af indflydelse på deres arbejde. I disse år, hvor vi har sat demokratisering øverst på dagsordenen, har vi netop Side 7
 

fokus på, hvordan den enkelte får mere indflydelse,'' siger hun og peger på nødvendigheden af en nærmere tolkning af resultaterne:

''Hvad er det, sygeplejerskerne er utilfredse med og føler, de ikke har indflydelse på? Er det arbejdstilrettelæggelsen, som er fastlagt efter overenskomster og aftaler? Oplever de, at ledelserne handler hen over hovedet på dem? Er de utilfredse med de nye afdelingsstrukturer, hvor lægerne har fået større indflydelse og sygeplejerskerne tilsvarende mindre?''

Grete Christensen har også sit personlige bud på, hvorfor sygeplejerskerne rangerer så lavt i undersøgelsen:

''Effektiviseringen på sygehusene har resulteret i et stadigt mere presset arbejdsmiljø.Tiden til rapportgivning er skåret ned til et minimum, og den tid, der før var til at udveksle erfaringer fra dagens arbejde, er simpelthen skåret væk.

Det betyder, at sygeplejerskerne ikke har mulighed for at få bearbejdet de indtryk, de har fået i løbet af dagen, og det tror jeg har en negativ påvirkning i det lange løb,'' siger hun.

Dansk Sygeplejeråd har netop afsluttet sit projekt psykisk arbejdsmiljø, som bl.a. har haft fokus på sygeplejerskers manglende indflydelse på arbejdet. Et af projekterne handler om fordelene ved at arbejde i team. Det gør man allerede flere steder i landet, men ifølge Grete Christensen modvirkes denne udvikling af effektiviseringsbestræbelserne:

''Efterhånden er det sådan, at der er så få på arbejde som overhovedet muligt, og det betyder, at sygeplejerskerne i flere og flere situationer står alene med patienterne. Man løser sine opgaver individuelt og har ikke mere det kollegiale netværk at spørge til råds. Det samme gælder primærsygeplejerskerne. De kører rundt alene og skal samtidig varetage fagligheden i forhold til en lang række andre faggrupper. Også i distriktspsykiatrien kan sygeplejersken føle sig udsat. Selv om hun er medlem af et behandlerteam, er det hende, der tager alene ud til klienterne. Dermed bliver hun meget alene i sin faglighed.''

Ingen Klynk

Grete Christensen er indstillet på at tage undersøgelsen alvorligt, selv om hun synes, der er mange forhold, der tyder på, at sygeplejersker generelt er alt andet end udbrændte og forsagte:

''Faget blomstrer, vi udvikler os, laver kvalitetssikring, forsker. Det ene projekt efter det andet ser dagens lys,'' siger hun.

Hun vil derfor opfordre til, at man ude på arbejdspladserne og i Dansk Sygeplejeråds amtskredse begynder at diskutere problemet med oplevelsen af at mangle indflydelse. Her vil det være oplagt at se på tillidsrepræsentantsystemet, mener hun:

''Tillidsrepræsentanterne repræsenterer store grupper af sygeplejersker på mange arbejdspladser. De oplever selvfølgelig, at de ikke kan komme igennem med alt. Men sådan skal det være. At have indflydelse er at have ret til at kunne markere synspunkter og i den store sammenhæng være med til at sikre, at så mange som muligt har lejlighed til at give deres mening til kende, så der kan tages beslutninger, som dækker flertallets ønsker. Men hvis man som menig sygeplejerske ikke kan se sig selv repræsenteret gennem sin tillidsrepræsentant, har vi et problem,'' siger hun og peger på, at mange sygeplejersker faktisk ikke har noget personligt kendskab til deres tillidsrepræsentant.

''Mange afdelinger er store og består af flere sengeafsnit, og med de skiftende vagter fordelt over hele døgnet kan det være svært at få et personligt forhold til sin tillidsrepræsentant. Måske kunne løsningen være en Side 8
 

kontaktperson i hvert afsnit. På den måde ville systemet blive mere synligt for den enkelte og sikkert også blive bedre til at varetage medlemmernes interesser.''

Vilhelm Borg opfordrer sygeplejerskerne til aktiv handling:

''Vi er ikke ude på at fremme en grædekonementalitet. Når Arbejdsmiljøinstituttet laver den her slags undersøgelser, er det ikke for at opfordre folk til komme med beklagelser, men for at give de involverede et udgangspunkt til at forbedre deres arbejdsforhold. Sygeplejerskerne er en meget veluddannet gruppe. De kan sagtens gøre meget for at forbedre deres arbejdsforhold.''

Han tilføjer, at instituttet arbejder på at udvide sit forskningsfelt:

''Vi vil gerne tage et skridt videre fra at beskrive forholdene, som de er, til at kunne forske i, hvordan man kan forbedre de pågældendes arbejdsmiljø,'' siger han.

Den endelige rapport om undersøgelsen vil foreligge i løbet af foråret.

 
De forskellige faggrupper er rangeret i en tilfredshedsskala fra 0 til 100.