Alkohol årsag til 55.000 unges død

WHO kritisrer alkoholindustrien for at være kynisk i sin markedsføring af alkohol for børn og unge. Bl.a. sammenblandingen af sport og alkohol vækker vrede hos WHO. Foto: ScanPix.

Mere end 55.000 unge i WHOs europæiske region døde i 1999 pga. alkohol, og ét ud af fire dødsfald blandt unge mænd mellem 15 og 29 år skyldtes alkohol. I dele af Østeuropa er det helt op til hvert tredje dødsfald blandt unge mænd, der kan tilskrives alkohol. På verdensplan er der alkohol involveret i 5 pct. af samtlige dødsfald, og 140 mio. mennesker er afhængige af alkohol.

 Det viser nye opgørelser fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, som blev præsenteret på en ministerkonference om unge og alkohol i Stockholm den 19.-21. februar. Konferencen var arrangeret i samarbejde med den svenske regering, der har ordførerskabet i EU.

WHO vil have sat en stopper for unges drikkeri og anklager bl.a. alkoholindustrien for at føre en farlig markedsføringsstrategi over for børn og unge. Den er aggressiv og kynisk, siger Verdenssundhedsorganisationen og kritiserer især industriens produktion af såkaldte ''alcopops.'' Det er en blanding af alkohol og sodavand, som retter sig direkte mod børn og unge.

Men også markedsføring, som fokuserer på unges livsstil og knytter alkohol sammen med sex, sport og underholdning, og som kan få unge til at begynde at drikke alkohol i en tidlig alder, vækker vrede hos WHO:

''I løbet af de seneste 10-15 år har vi set, at

Side 11

unge mennesker er blevet en vigtig målgruppe i markedsføringen af alkohol. Når store reklamebudgetter bliver målrettet mod unge, bliver det tilsvarende svært at skabe et balanceret og sundhedsmæssigt syn på alkohol,'' siger WHOs generaldirektør Gro Harlem Brundtland. Hun ønsker, at alkohol bliver sat højere på den sundhedspolitiske dagsorden.

Klik på figuren for større visning

Alkoholindustrien skal regulere sig selv

WHO og EUs sundhedsministre indleder nu en kampagne rettet mod unges drikkeri. Kampagnen skal beskytte børn og unge mod alkohol og reducere skadevirkningerne.

Men på trods af de dystre tal vil de europæiske sundhedsministre ikke skride ind med en mere restriktiv lovgivning over for alkoholproducenterne. EUs sundhedskommissær David Byrne ser helst, at producenterne regulerer sig selv.

''Jeg har sendt et signal til alkoholindustrien om, at de har mulighed for at vise deres troværdighed ved at håndhæve et etisk regelsæt. Det er en udfordring til at bevise, at et frivilligt regelsæt kan fungere,'' siger Byrne.

Repræsentanter fra de 51 medlemslande i WHOs europæiske region underskrev en deklaration, der skal begrænse drikkeriet blandt unge.

I deklarationen er der 10 målsætninger, som medlemslandene har lovet hinanden at nå inden år 2006 (se boks side 11).

''Med over 55.000 dødsfald blandt unge mennesker i Europa er der behov for handling her og nu. Denne deklaration viser klart, hvordan man kan stoppe lidelser og for tidlig død blandt unge pga. alkohol, '' siger Dr. Marc Danzon, WHOs regionale direktør i Europa.

Dansk rekord i druk

I forbindelse med ministerkonferencen i Stockholm blev det endnu en gang slået fast med syvtommersøm, at den danske ungdom har en kedelig rekord i at drikke sig fulde. En rapport fra The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) afslører, at drenge og piger i Danmark drikker langt mere end andre unge i Europa.

ESPAD har bl.a. spurgt 100.000 unge i Europa mellem 15 og 16 år, om de har været fulde

tre gange eller mere inden for den seneste måned (se figur 1).

36 pct. af de adspurgte danske drenge siger ja, mens pigerne siger ja i 26 pct. af tilfældene. Det tilsvarende tal for ungdommen i Sverige er, at 15 pct. af drengene og 11 pct. af pigerne angiver, at de har været fulde tre gange eller mere inden for den seneste måned.

En af årsagerne til de markante forskelle mellem danske og svenske unges alkoholforbrug kan være, at det i Sverige er forbudt at sælge alkohol til unge under 20 år. I Danmark er aldersgrænsen 15 år.

Ifølge WHO er der sammenhæng mellem aldersrestriktionerne og de unges alkoholforbrug.

''Aldersbegrænsninger og begrænset adgang til alkohol virker. Derfor bør lande, som ikke har sat begrænsninger på unges adgang til alkohol, indføre disse,'' siger Gro Harlem Brundtland.

Side 12 

Tabel 1: Udviklingen fra 1995 til 1999 i brugen af forskellige stimulanser

Side 13

WHO's generaldirektør Gro Harlem Brundtland vil arbejde for, at alkohol bliver sat på den sundhedspolitiske dagsorden. Foto: Morten Nilsson.

Bekymret sundhedsminister

Den danske sundhedsminister Arne Rolighed (S) overvejer nu at hæve aldersgrænsen for, hvornår unge må købe alkohol. I 1998 blev det forbudt at sælge alkohol til unge under 15 år.

Overvejelserne kommer efter, at sundhedsministeren blev præsenteret for den danske rekord i druk blandt unge. Men Arne Rolighed vil ikke sætte en konkret aldersgrænse på. Han mener, at det vil være svært at sætte den højere end de 18 år, som er myndighedsgrænsen i Danmark.

''Der er især to ting, der springer i øjnene. Vi er det land, hvor 16-årige drikker mest i Europa. Samtidig er vi det land, der har den laveste aldersgrænse. For mig er der ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem den lave aldersgrænse og de helt unges store alkoholforbrug, '' siger Arne Rolighed til Ritzau.

Men sundhedspolitisk ordfører i Venstre, Jørgen Winther er uenig med ministeren og siger om forslaget til Ritzau:

''Det er vigtigt, at børn får et naturligt forhold til alkohol, så de lærer at drikke. Det allerbedste er vel, at forældre og børn gør disse erfaringer i fællesskab.''

Unge drikker mere end før

Selvom der altså hersker uenighed blandt danske politikere om at sætte aldersgrænsen op for unges adgang til alkohol, ligger det fast, at de unge i Danmark drikker mere og mere. ESPAD foretog en undersøgelse af unges alkoholforbrug i 1995, som blev fulgt op af endnu en undersøgelse i 1999. Undersøgelsen blev gennemført som en anonym spørgeskemaundersøgelse i 30 lande.

Igen spurgte man de 16-årige om deres drikkevaner, og tendensen er klar:

I stort set samtlige lande, der har medvirket i undersøgelsen, finder man et stigende forbrug af alkohol. Mens 42 pct. af de danske unge i 1995 havde været fulde mere end 20 gange på et år, var tallet steget til 51 pct. i 1999. Det er den højeste procentsats i undersøgelsen.

For de svenske unge er de tilsvarende tal 11 pct. og 13 pct. Med andre ord havde mere end hver anden ung i Danmark været fuld over 20 gange på et år i 1999, mens det samme kun gjaldt for hver ottende i Sverige.

Med hensyn til brug af ulovlige stimulanser blandt unge fremgår det ligeledes af undersøgelsen, at de unges forbrug af stoffer er stigende (tabel 1). Danmarks ungdom er igen topscorer.

I Danmark har hver fjerde taget stoffer, mens det samme kun gælder for tre ud af hundrede i Sverige.

Gro Harlem Brundtland advarer mod at lukke øjnene over for unges stigende brug af ulovlige stoffer.

''Vi har set en klar ændring i retning af, at brugen af alkohol og stoffer i dag hænger mere sammen. Vi kan ikke bare læne os tilbage og se passivt til. Der er brug for handling,'' siger Gro Harlem Brundtland.

Hun understreger behovet for, at alle lande nu diskuterer, hvilken rolle alkohol fremover skal spille i unge menneskers liv. Hun mener samtidig, at der er behov for en diskussion på tværs af landegrænserne.

''Hvad der før var nationale spørgsmål, må nu betragtes i et globalt perspektiv. Alkoholproblemerne er grænseoverskridende og ikke længere isolerede problemer. Som samfund må vi sikre, at unge mennesker kan få lov til at vokse op i et sikkert miljø, hvor de er fri for alkohol. Unge mennesker er uerfarne og kender ikke til konsekvenserne af deres omgang med alkohol. Vi må opstille spilleregler og begrænse adgangen til alkohol, så vi kan begrænse skaderne hos de unge,'' siger Gro Harlem Brundtland.