Går efter problemafdelingerne

Tine Forsberg, Arbejdstilsynet: ''Grundvilkårene for ledelsen på sygehusene er altså ikke vanskeligere, end at det sagtens kan lade sig gøre.'' Foto: Heine Pedersen.

Over hele landet er der sygehusafdelinger, hvor det står lige så slemt til med det psykiske arbejdsmiljø som på de 11 afdelinger i Århus Amt, hvor Arbejdstilsynet har varslet påbud.

Men man kan ikke slutte af Arbejdstilsynets rapporter, at der er tilsvarende problemer på de afdelinger, hvor tilsynet ikke har været.

''Vi har besøgt de afdelinger, hvor vi på forhånd antog, at der var problemer. Det her skulle gerne være bunden, '' siger projektleder Tine Forsberg, Arbejdstilsynet.

''Vi har ikke taget en stikprøve for at undersøge, hvordan det står til. Det her er en tilsynsindsats, og derfor er vi gået efter at finde de afdelinger, hvor problemerne er.''

Fra amtssundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Århus, har der lydt kritik af Arbejdstilsynets metoder og forudsætninger for at gå ind på sygehusene. Men sygehusejerne har selv været med til at planlægge indsatsen, oplyser Tine Forsberg. De har siddet i en følgegruppe sammen med bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA.

På lokalt plan har sygehusvæsenet også haft indflydelse på, hvilke afdelinger der skulle besøges.

I første omgang har Arbejdstilsynets 15 kredse samlet op, hvad deres sygehusansvarlige vidste om sygehusene i forvejen. Hvilke afdelinger de tidligere har fået klager og henvendelser fra, og hvad de tidligere har set under besøg på sygehusene.

Næste skridt var et møde med arbejdsgivere og organisationer lokalt i kredsene. Og endelig blev besøgene på de enkelte sygehuse indledt med et møde med det lokale sikkerhedsudvalg.

Tine Forsberg har kun fået udpegningen af afdelingerne beskrevet som problemfri.

''Der har været en rimelig overensstemmelse mellem, hvad vi havde af fornemmelser på forhånd, og hvad sikkerhedsudvalgene mente, vi skulle kigge på.''

95 påbud varslet

Arbejdstilsynets rapporter bygger på enkeltinterview og gruppesamtaler med personalet og på observationer, som de tilsynsførende har gjort over flere dage i den samme afdeling. Desuden bygger de på hårde data fra afdelingerne som belægningsprocenter, sygefravær og personaleomsætning.

I alt har Arbejdstilsynets 15 kredse besøgt 169 sygehusafdelinger i løbet af efteråret, og der er varslet omkring 95 påbud. Det vil sige, at der er 95 forhold, som udgør en sundhedsrisiko for personalet.

Der kan godt gives flere påbud til den samme afdeling. På baggrund af tal fra slutningen af januar kan Tine Forsberg oplyse, at knap 45 pct. af de besøgte afdelinger har fået varslet et eller flere påbud.

Tallene er dog foreløbige, og undervejs kan nogle af varslerne nå at blive til egentlige påbud.

''Vi er i en mellemfase, hvor vi håber, at virksomhederne selv vil løse problemerne. Men vi håber ikke helt ud i det blå. Vi undersøger, hvad de vil gøre og hvor hurtigt, og hvis det lyder fornuftigt, giver vi dem ro til at løse problemerne,'' siger hun.

''Så har de forhåbentlig reduceret belastningerne, når tidsfristen er udløbet, og vi kommer tilbage. Hvis de har det, går vi igen. Hvis ikke, får de påbuddet.''

Svigtende ledelse

På sygehusene i Århus Amt kunne problemerne opsummeres under overskrifterne arbejdspres, skiftehold, modstridende krav (f.eks. om at være varm og indfølende, men samtidig hurtig og effektiv), manglende udmeldinger fra ledelsen om, hvad der skal prioriteres, når man ikke kan nå det hele, manglende beredskab og opfølgning på vold og traumatiske oplevelser.

Der kan være afdelinger rundt om med helt specielle forhold, men gennemgående er problemstillingerne som i Århus.

Nogle af disse belastninger må betegnes som grundlæggende vilkår for arbejdet. Død, sygdom og ulykker undgår man ikke på et sygehus, heller ikke natarbejde.

Men det er sygehusenes ansvar at håndtere disse velkendte problemer, så påvirkningen ikke bliver en sundhedsmæssig belastning, understreger Tine Forsberg.

Det er et ansvar, som ikke alle afdelinger lever op til. F.eks. er det meget forskelligt, hvordan de håndterer oplevelser, der er følelsesmæssigt belastende.

''Nogle afdelinger gør det virkelig godt og professionelt med supervision og kollegial støtte. Andre siger bare: Det må man leve

Side 9

med, det er en del af arbejdet, det ved man på forhånd.''

Skiftehold og natarbejde er en anden belastning, som man ikke helt kan fjerne, men som man kan håndtere, så påvirkningen ikke bliver direkte sundhedsskadelig.

''Andre problemer, f.eks. modstridende krav, kan man gøre mere ved. At medarbejderne oplever modstridende krav, handler ofte om, at ledelsen ikke får meldt klart ud, hvilke opgaver der skal prioriteres,'' siger Tine Forsberg.

''Det bliver de ansatte, der hver for sig må placere sig i et felt, hvor der er kolossale krav fra patienterne, og hvor man selv har store krav til sin faglighed. Og hvor der nok kommer økonomiske meldinger fra ledelsen, men ingen indholdsmæssige - hvad man skal satse på, og hvad man skal lade være med at lave.''

I nogle tilfælde er utilstrækkelige budgetter og normeringer baggrunden for problemerne. Men det er langtfra hovedreglen.

''Hvis patientindtaget pludselig er blevet meget større eller patientgruppen mere plejekrævende, mens normeringerne er uændrede, hjælper det ikke, uanset hvordan man organiserer sig.

Men mange steder kan man nå langt dels ved at tilrettelægge bedre, dels ved at melde klart ud, hvilke opgaver der skal udføres, og hvem der skal gøre hvad.''

Meget personafhængigt

''Der ligger nok noget i, at man arbejder på et sygehus for andres skyld,'' siger Tine Forsberg om årsagerne til, at det ser så slemt ud på problemafdelingerne.

''Det er bagsiden af engagementet. Man er ikke så gode til at tage vare på sig selv.''

I problemafdelingerne er der sjældent kun tale om én af de kendte problemstillinger. Når der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, er en række problemer som regel filtret ind i hinanden. Ofte kan en del af dem spores tilbage til ledelsen.

''Sygehusene er meget komplicerede organisationer med god grobund for magtkampe. Der er mange forskellige grupper og hierarkier, og organisationen er i det hele taget mere hierarkisk end på andre arbejdspladser,'' siger Tine Forsberg.

''De mange ledelsesniveauer kan gøre det sværere for den menige medarbejder i en afdeling at føle, at man kan komme igennem systemet.

Jeg kan høre, at man har det bedre på nogle af de små sygehuse, fordi man er tættere på dem, der kan gøre noget ved problemerne. Ikke sådan, at der altid er bedre på de små sygehuse. Men nogle af dem har en anden ånd: Hvis der er et problem, så gør vi lige noget ved det.''

De mange lag i ledelsen er én ting, opsplitningen mellem grupperne en anden:

''Man har en lægesøjle og en sygeplejerskesøjle, og så kommer den såkaldte djøficering oveni. Det virker, som om der indimellem mangler lidt respekt og forståelse for hinanden og de opgaver, den anden part varetager.

Og opsplitningen kan gøre det svært at være den menige, der sidder i bunden af sådan en søjle.''

Ikke desto mindre er der mange afdelinger, hvor det hele går forbilledligt, understreger Tine Forsberg.

''Grundvilkårene for ledelsen er altså ikke vanskeligere, end at det sagtens kan lade sig gøre.

På sygehusene undrer man sig jo også over, hvordan vi kan finde så store problemer på en afdeling, når naboafdelingen har det fint. Med nøjagtig den samme normering og de samme arbejdsopgaver. Det er, fordi psykisk arbejdsmiljø er så personafhængigt.''