Mod til at sige nej

Sundhedsplejerske Kirstine Ørts: "Man kan skabe et forældrenetværk allerede fra 1. klasse, et tæt samarbejde, der gør, at man kan få en dialog og træffe fælles beslutninger. Det netværk, man bygger op der, kan man så bruge i 5., 6. og 7. klasse, når problemet med alkohol melder sig. Foto: Palle Peter Skov.

Det er blevet en hjertesag for sundhedsplejerske Kirstine Ørts fra Ulfborg-Vemb Kommune at få børn og unge til at udskyde debuten med alkohol og i det hele taget drikke mindre, når de begynder at feste på den voksne måde.

Hun er praktikeren, der har direkte føling med børnene i folkeskolerne, men hun sidder også med i en amtslig temagruppe i Ringkjøbing Amt.

Temagruppen har i det sidste halve år beskæftiget sig med emnet under titlen: ''Hvordan fremmer vi børn og unges trivsel, udvikler deres kompetence og ansvarlighed i forhold til de udfordringer, de møder, ikke mindst i omgang med alkohol og stoffer.''

Baggrunden til temaarbejdet er danske børns stigende forbrug af alkohol.

''Vi ser det samme som andre: Vores unge mennesker har en for tidlig debut med alkohol og drikker også nogle mængder, vi synes er for store. Det, der bekymrer os, er jo, at det bliver en tidligere og tidligere debut, og at det bliver normalt og accepteret, at man drikker, i hvert fald når man er konfirmeret, og nogle gange endda også 6.-klasserne. Vi ser det mest omkring konfirmationsalderen, altså midt i 7. klasse, men vi kan udmærket godt høre på de unge mennesker, at det er ikke unormalt, at man også drikker i 6. klasse,'' siger Kirstine Ørts.

Vi skal tænke i ressourcer

Det er temagruppens holdning, at den hidtidige indsats med oplysningskampagner rettet mod de unge og deres forældre ikke har hjulpet - eller i hvert fald ikke har hjulpet nok. I gruppens rapport fastslås det direkte, at ''kampagner ofte er moraliserende, dvs. foreskriver på andres vegne, hvad de burde føle, mene og gøre. Det er nødvendigt at overveje, at viden ikke bare skal sendes, men også modtages.''

Viden gør det altså ikke alene. Derfor vil gruppen gøre en indsats for at lægge en ny vinkel på børns alkoholforbrug:

''Her er et område, hvor vi virkelig kan arbejde sundhedsfremmende og ændre nogle tendenser ved at tænke i ressourcer. Vi skal forlade den dér skrækkampagne med at ''unge drikker for meget og bruger for mange stoffer'' og i stedet øge børns og unges kompetence og ansvarlighed. Vi skal ind og se på, hvad de er gode til, og styrke dem til at træffe det gode valg og sige ''nej'' til alkohol,'' fortæller Kirstine Ørts.

Hun og temagruppen mener, at samtalen generelt er det vigtigste redskab, og i Ringkjøbing Amt er over 100 instruktører uddannet i den såkaldte ''Du bestemmer''-metoden, som er beskrevet i Elisabeth Arborelius ''Du bestemmer - en anderledes sundhedsvejledning.'' Her skal dialogen mellem professionel og elev være ligeværdig, der må ikke moraliseres, og eleven bestemmer suverænt, hvilke emner der skal tages op. Evalueringen har bagefter vist, at elevernes selvværd er vokset som følge af metoden.

''Vi er meget glade for tankegangen bag ''Du bestemmer,'' hvor man går ind i samtaler med de unge mennesker, hvor man tænker ressourcer, og hvor de selv bliver inddraget i beslutninger,'' siger Kirstine Ørts.

Netværk og udfordringer

Et andet vigtigt aspekt er at få forældrene til at tage mere aktivt ansvar for deres børns alkoholforbrug, fordi ''familien er den vigtigste, når der er tale om livsmod, livsglæde og handlekraft,'' som rapporten konkluderer.

''Vi tror på, at man kan skabe et forældrenetværk allerede fra 1. klasse, et tæt samarbejde, der gør, at man kan få en dialog og træffe fælles beslutninger. Det netværk,

Side 15

man bygger op der, kan man så også bruge i 5., 6. og 7. klasse, når problemet med alkohol melder sig, hvor man som forældregruppe kan have nogle faste, gode holdninger, så børnene ved, hvad de har at rette sig efter,'' fortæller Kirstine Ørts.

Dette forældresamarbejde skal bygges op over lang tid; det nytter ikke først at sætte ind, når børnene kommer i 7. klasse. Derfor kan det komme fremtidige generationer af børn til gode. Men hvad med de børn, som står med flasken og problemet lige nu?

''I stedet for at informere dem skal vi lade dem komme i processer og projekter. De skal føres igennem nogle oplevelser, der giver dem et kick i forhold til det gode liv, nogle eksperimenter, hvor de bruger sig selv. Det kan være teateroplevelser, musicals og fysiske udfordringer, men det må ikke tematisere alkohol. Oplevelserne skal sætte fokus på deres gode og stærke sider, altså det med ressourcerne igen,'' siger Kirstine Ørts og fortæller, at metoden er blevet afprøvet med held på elever i folkeskolens overbygning i Ringkjøbing Amt.

Forældrene skal hjælpes

Når man spørger børnene direkte, vil de ifølge Kirstine Ørts gerne vide noget mere konkret om, hvad alkohol og stoffer gør ved deres krop.

''De ved bl.a. ikke, hvordan alkohol virker, de ved ikke, at det er et opløsningsmiddel, og hvordan det virker i hjernen. De begrunder heller ikke deres forbrug med noget særligt. Det er bare noget, der kommer, de hygger sig med vennerne og ser det ikke selv som et problem. Vores ungdomskonsulent kan dog se, at der ikke er så skarpe grænser længere. Engang var det nogle bestemte grupper, der f.eks. drak og tog stoffer, nu er det blevet mere flydende. Det er ikke subkultur længere, men almindeligt.''

Alligevel tror Kirstine Ørts ikke, at det er nogen god idé at hæve aldersgrænsen, for hvornår børn og unge må købe alkohol, fra de nuværende 15 år:

''Det ville nok ikke hjælpe særligt meget. I stedet skal vi lave nogle tydelige signaler til de unge og hjælpe forældrene til at tage nogle beslutninger og turde stå fast på dem. Så de tør tage ansvaret og sige: Nej, det er for tidligt, det skal du ikke!''

Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale, der særligt henvender sig til forældre med en appel om at sætte grænsen for deres egne børns alkoholforbrug, men Kirstine Ørts tror på andre kontaktmetoder:

''Det hjælper ikke ret meget efter min overbevisning. Det er en mere præcis og direkte kontakt til forældrene, der skal til. Enten fra person til person eller fra person til gruppe. Det er sådan, det virker. Vi skal tæt på dem, i dialog med dem.''

Det handler om mod

Hun udnævner selv sundhedsplejerskerne til at være spydspidser i dette arbejde, og gerne allerede fra barnets spæde tid. Sundhedsplejerskerne skal have mulighed for at gå på besøg i hjemmene ofte, tæt og tillidsfuldt, så de bygger noget op, forældrene kan magte at fortsætte med selv. Hun begrunder det med de nyeste teorier inden for udviklingspsykologien, som præcist peger på, at de samspilsmønstre, man lærer i familien som små, er dem, man bygger videre på senere i livet.

Hvis den direkte kontakt til forældre og børn er vejen frem i stedet for kampagner, lægger det jo et stort ansvar ud til sundhedsplejerskerne som faggruppe?

''Ja, og det kan vi også godt klare. Man skal satse mere på sundhedsplejen - og også gerne dagplejen og institutionerne i denne sammenhæng - for at ruste de professionelle til at magte samtalen med forældrene. Det handler ikke om mere viden, men om modet til at turde tage den direkte og gode samtale, for vi kan se, at det er dér, det rykker.''

Pointen er, at indsatsen mod børn og unges stigende alkoholforbrug skal foregå dér, hvor børn og unge færdes, men forældre og sundhedsplejersker kan trods alt ikke magte opgaven alene. Pædagoger, socialforvaltning, lærere, lokalforeninger, sportsklubber og andre netværk må også være med til at vende udviklingen.

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger udgav allerede sidste efterår debatmateriale, som er sendt til idrætsforeninger og skoler. Det sætter fokus på misbrug og kropsidealer med en række budskaber om doping, ecstasy, spisevægring og alkohol. Håbet er at bringe mere moral og etik ind i de unges forhold til rusmidler og at skabe en aktiv, lokal debat.

Hvor hurtigt effekten vil vise sig, er svært at spå om, men Kirstine Ørts tror på, at det er den rigtige vej at gå:

''Der er mange sundhedsplejersker og andre faggrupper, som begynder at tænke og arbejde på denne måde med børnenes og forældrenes egne ressourcer. Vi er ret sikre på, at der vil være noget godt at hente der.''