Kvalitetssikring af sygeplejerskeuddannelsen i praksis

På Sønderborg Sygehus har 122 studerende og 134 sygeplejersker, praktikvejledere og afdelingssygeplejersker deltaget i et projekt, hvor de besvarede 40 spørgsmål, der omfatter områderne: Introduktionsperioden, mødeplan, praktikperioden, læringsmiljø, studerende, vejledere samt rammer og vilkår. At såvel sygeplejersker som studerende besvarer samme spørgsmål, giver en præcis bedømmelse af et godt praktikforløb på udvalgte områder.

De 40 spørgsmål omhandler kun forhold, der ved gennemgang af litteratur og fokusgruppeinterview med sygeplejersker og studerende er fundet problematiske for praktikuddannelsen.

Resultaterne fra projektet: ''Det gode praktikforløb - muligheder i sygeplejerskeuddannelsen'' viser, at de studerende generelt er tilfredse med deres uddannelse i praksis. Sygeplejersker og studerende ser dog en smule forskelligt på et par områder:

20 pct. af de studerende mener, at de indgik som arbejdskraft i praktikperioden, og dette var utilfredsstillende. Sygeplejerskerne oplevede ikke dette.

19 pct. af sygeplejerskerne oplevede, at de studerendes forberedelse til praktikken var utilfredsstillende. Studerende oplevede ikke dette.

Undersøgelsen kan give en ide om, hvor problemområderne er og i hvilket omfang. Faktisk er flere myter blevet aflivet. F.eks. viser det sig, at:

95 pct. af de studerende og 100 pct. af sygeplejerskerne oplever vejlederindsatsen i forhold til vejledning i konkrete plejesituationer tilfredsstillende.

86 pct. af de studerende og 97 pct. af sygeplejerskerne oplever vejlederindsatsen i forhold til planlægning af studerendes praktikforløb tilfredsstillende.

97 pct. af de studerende og 87 pct. af sygeplejerskerne ikke mener, at mødetider bliver planlagt ud fra de studerendes fritidsjob eller familiemæssige forhold.

Resultaterne i undersøgelsen gælder for uddannelsen på Sønderborg Sygehus og siger derfor intet om, hvordan det forholder sig på andre sygehuse.

Foruden de 40 spørgsmål definerer og beskriver sygeplejersker og studerende også, hvad de mener med bestemte begreber og forhold, som tit bliver fremstillet som problematiske. F.eks. beskriver de, hvad de forstår ved arbejdskraft, læring på egen hånd og det at deltage i aften- og weekendvagter. Som eksempel kan nævnes, at begrebet arbejdskraft betragtes både positivt og negativt. Positivt, når det betyder, at de studerende indgår i arbejdsteam og føler vækst og udvikling. De vil gerne have ansvar og vise initiativ. De vil gerne lære på egen hånd, dog skal det altid ske med en sygeplejerske i baghånden - ellers opleves det negativt og fremmer ikke den studerendes læring. I dagligdagen bruger studerende og sygeplejersker begrebet arbejdskraft i begge betydninger.

De mange beskrivelser fra sygeplejersker og studerende har bevirket, at vi fremover er opmærksomme på andre betydninger af begreber og forhold end blot de negative, idet der rent faktisk kan være tale om, at der er gode læringsforhold til stede. Nuanceringen af begreber og områder som f.eks. de studerendes udbytte af at deltage i aften- og weekendvagter betyder også, at der fremover kan stilles meget mere præcise spørgsmål.

Resultaterne omhandler som nævnt forhold på Sønderborg Sygehus. Spørgsmål, definitioner og beskrivelser kan dog fint danne udgangspunkt for undersøgelser på andre sygehuse. I rapporten beskrives også, hvordan en sådan undersøgelse rent praktisk udføres.

I alt indgik 18 afsnit i undersøgelsen, og de har alle fået tilbagemelding om deres resultater. Det betyder, at de præcist ved, hvad netop de skal arbejde videre med. Nogle afsnit sætter f.eks. fokus på, hvorvidt de studerende er arbejdskraft, og andre igen på, at de studerende altid ved, hvor langt de er i forhold til målene. Der arbejdes på at kvalitetssikre uddannelsen.