Svensk model for familiesygepleje

Et studiebesøg i 1998 fra Institutionen för Hälso- och beteendevetenskap, Kalmar universitet i Sverige, blev indledningen til et samarbejde mellem de to institutioner og planer om at udvikle en svensk model for familiesygepleje (1).

Lorraine Wright har gennemført tre kurser i familiesygepleje på magisterniveau i Kalmar og stimuleret planlægningsarbejdet med at udvikle et program for familiesygepleje inden for forskning, uddannelse og klinisk virksomhed i svensk sammenhæng. Hensigten er at forbedre sygeplejen til familier, som rammes af sygdom og/eller sundhedsproblemer.

Begreber fra sygeplejen, udviklingsteorier, kommunikationsteorier, systemteorier og kybernetik udgør den teoretiske ramme i de såkaldte Calgary-modeller for familiebedømmelse, Calgary Family Assessment Model (CFAM), og familieintervention, Calgary Family Intervention Model (CFIM) (2).

CFAM består af en strukturel, en udviklingsmæssig og en funktionel bedømmelse. Sygeplejersken afgør, hvilke områder som er relevante at bedømme i de enkelte tilfælde. Den strukturelle bedømmelse omfatter f.eks. personerne, relationerne og den ydre kontekst. Den udviklingsmæssige del er rettet mod familiens livscyklus, og den funktionelle bedømmelse er rettet mod, hvordan familiemedlemmerne handler i forhold til hinanden.

CFIM består af tre komponenter i forhold til sygeplejerskens handlinger, familiens funktionsområde, og hvordan sygeplejerskens råd og vejledning accepteres og passer til familien. Formålet er at fremme, forbedre eller opretholde familiens funktioner inden for det kognitive, affektive og adfærdsmæssige funktionsområde.

En tredje model, ''Beliefs Theory'' (3), er blevet udviklet. Den fokuserer på forestillinger om sygdom, hvordan sygdom påvirker familien og vice versa. Ved at afklare familiens forestillinger om et problem øges mulighederne for, at den kan se alternative løsninger og ændre sine forestillinger. Opmærksomheden er rettet mod ressourcer og muligheder i familien, hvilket forudsætter dialog. Sygeplejersken lytter til og respekterer familiens meninger og stiller sin egen faglige viden og opfattelse til rådighed ved afklaring af problemerne.

Forskning

I foråret 2000 oprettedes et forskningslektorat i Kalmar, først og fremmest rettet mod familiesygepleje. Foruden finansiering af lektoratet er der mulighed for ansættelse af ph.d.-studerende, ressourcepersoner og driftsmedarbejdere, så det er muligt at opbygge forskning, undervisning og samarbejde med de kliniske institutioner. Forskningsområderne inden for familiesygepleje spænder vidt, idet der er et behov for både teoretiske og kliniske studier, såvel beskrivende som implementerende. Begrebsanalyser og tilpasning til en svensk kontekst/kultur anses for et vigtigt grundlag for forskningsprojekter, uddannelsesplaner og klinisk virksomhed.

Uddannelse

Med de tre kurser på magisterniveau har man fået etableret et fælles grundlag for implementering af familiesygepleje i sygeplejeuddannelsen på grund-, specialist-, kandidat- og magisterniveau. Fra forårssemesteret 2001 er familiesygepleje med på kursusplanen for grunduddannelsen og specialistuddannelsen til distriktssygeplejerske. Herudover vil der blive tilbudt kurser i familiesygepleje for sygeplejersker på efteruddannelsesniveau. Kurserne afsluttes med et eksamensarbejde om, hvordan familiesygepleje kan implementeres i de respektive virksomhedsområder i kliniske, undervisende og forskningsmæssige sammenhænge.

Netværk

Man anser det for vigtigt at fastholde det internationale samarbejde med universitetet i Calgary og styrke samarbejdet med andre institutioner, som arbejder med familiesygepleje. Deltagere i kurserne i Kalmar indbydes til at medvirke i et netværk for familiesygepleje for at fremme et samarbejde mellem institutionen og den kliniske virksomhed. En nordisk konference i familiesygepleje med bl.a. Lorraine Wright som gæsteforelæser er planlagt til efteråret 2001. Deadline for indsendelse af abstract vil være i marts 2001 med forventet besked om deltagelse senest 15. maj.

Litteratur

1. Saveman BI, Benzein E. Familjefokuserad omvårdnad - en strategi för forskning, utbildning och klinisk verksamhet. Kalmar: Institutionen för Hälso- och beteendevetenskap, Högskolan Kalmar Universitet; 2000.
2. Wright LM, Leahey M. Nurses and Families: A guide to family assessment and intervention, 3rd ed. Philadelphia: F.A. Davis; 1999.
3. Wright LM, Watson WL, Bell JM. Beliefs. The heart of healing in families and illness. New York: Basic Books; 1996.