Boganmeldelser

En menneskeret at blive forstået

Ingrid Hanssen
Sundhedsarbejdei et flerkulturelt samfund

oversat fra norsk af

Anne Mertz

København: Gads Forlag 2000

272 sider, 195 kr. 

Danske sundhedsprofessionelle med anden etnisk baggrund supplerer anden udgave af Ingrid Hanssons bog fra 1996 om tværkulturel tænkning, etik og kommunikation. Ingrid Hansson reflekterer klogt bl.a. med baggrund i egne oplevelser som sygeplejerske i Saudi Arabien. Hun præsenterer en kulturel forhandlingsmodel (taget fra Chalanda 1995) til udvikling af fælles forståelse mellem sygeplejerske og patient.

Da Ingrid Hansson indsamlede materiale til bogen, levede et mere statisk kulturbegreb i sygeplejen. Afdelingschef i Røde Kors, sygeplejerske Anne Mertz, fortæller f.eks. om en oplevelse, hvor hun måtte handle sygeplejefagligt uden at vide alt om den anden kultur. Anne Mertz arbejder ud fra et mere dynamisk kulturbegreb, hvor midlet er dialog og kommunikation, og socialrådgiver Susanne Bangs analysemodel, og hun beskriver kort den indre barriere for professionel optræden.

Sygeplejerske og tolk Sami Zitawi går skridtet videre, når han peger på, at vi til stadighed må bearbejde vore billeder af andre etniske grupper, hvis vi vil være professionelle. På arbejde hører han forudfattede meninger, der hindrer sygeplejerskerne i at møde den etniske patient som menneske. Den menneskelige og sproglige isolation, patienten efterlades i, får ham til at sige: ''Det er en menneskeret at kunne forstå og blive forstået.'' Sygeplejen lider skibbrud, hvis ikke vi tager ansvar herfor.

Cand.psyk. Mansour Esfandari beskæftiger sig med at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Han ved, på hvilke punkter sundhedssystemet støder fremmede fra sig og hvordan. Vi er tilbageholdende med at fortælle, hvad vi gør og hvorfor. Socialrådgiver Mandana Zarrehparvar har gennem en undersøgelse blandt socialrådgivere fået klarlagt, at de især lider under manglende information. I Forvaltningsloven står, at den enkelte myndighed skal sikre, at budskabet er forstået af brugeren, og at den selv har forstået brugeren. Påtager vi os det ansvar, loven påbyder, har det afgørende betydning, at tolkning foregår professionelt. Zarrehparvar fraråder kollegial hjælpsomhed med at tolke, fordi den etniske kollega derved fratages sin hårdt tilkæmpede anerkendte faglighed.

Læge Amneh Hawwa skriver om de mange misforståelser mellem læge og patient. De meget forskellige forudsætninger for at forstå den situation, den etniske patient er i, gør det vanskeligt at definere den nødvendige fællesnævner i kommunikationen. Sundhedsprofessionelle må udvise respekt for forudsætninger. Psykiater Shashi Kant Jha taler mod at negligere kulturforskelle i sundhedsvæsenet. Vi kan ikke tillade os at sætte kikkerten for det blinde øje, når patientens og systemets forventninger til hinanden er så forskellige.

Den kulturelle forforståelse er til stede, og vi må forklare systemets muligheder, begrænsninger og forventninger til patienten, ligesom den etniske patients symptomkompleks må kunne læses med kulturel farvning. Indlæggene af de etniske kolleger efterlader synspunkter og holdninger til eftertanke og inspiration. De ved noget om, hvor skoen trykker hos dem selv, deres patienter og kolleger uden dobbeltkulturel baggrund. De er et levende bevis på, hvordan det kan lade sig gøre at være etnisk minoritet i Danmark med succes. De fremlægger deres opfattelser af kulturers forskellige perspektiver ved et møde og peger på vilkår for godt samarbejde. De ser det med andre ord fra begge sider samtidig og har en idé om, hvor man kan nå hinanden. De er dog først og fremmest fagpersoner med forudsætninger for at vide, hvad der er ufagligt i mødet med brugerne af sundhedsvæsenet.

Jeg læser, at de entydigt peger på dialogen som omdrejningspunkt. Den dobbeltkulturelle baggrund har den ulempe at blive symbol for det anderledes, hvor de etnisk fremmede kolleger er eksperter på behandlingen af etniske patienter. Det kan føre til en lidet ønsket adskillelse af mennesker pga. etnicitet. Det kan efterlade de etnisk danske sundhedsprofessionelle uden nødvendige erfaringer i at udvikle interkulturelle kompetencer og tage ansvar for den kontakt, som indlæggene taler så varmt for.

Bogen kan med fordel anvendes til at gøre sig tanker om, hvad der rører sig hos noget af sundhedsvæsenets personale i mødet med etniske minoriteter. Indholdet er kyndigt udvalgt. Teoriafsnittet er på et godt sygeplejefagligt niveau, om end nyere viden findes. De mange synspunkter og teorier kan gøres til genstand for refleksion i f.eks. undervisning. En væsentlig bog at stifte bekendtskab med, hvis man vil arbejde sig ud over at være blændet eller farveblind. Kedeligt i netop denne sammenhæng at skulle læse sig igennem sprogfejl.

Af Grete Mygind, sygeplejelærer på Sygepleje- og radiografskolen i Herlev.

Nuanceret billede af DAMP

Christopher Gillberg

Urolige, kluntede, uopmærksomme BØRN

Et barn i hver klasse
København: Fremad 2000
179 sider, 200 kr.

Børn med DAMP er over en meget blandet gruppe. Flere undersøgelser viser, at omtrent fem pct. af de 6-7 årige har DAMP, dvs. mindst et barn i hver klasse. Drenge rammes fortrinsvis, og en del af dem har samtidig psykiske forstyrrelser, ofte så voldsomme, at de kommer i kontakt med børnepsykiatrien. Piger med DAMP er ofte sværere at diagnosticere, da deres vanskeligheder ikke altid bemærkes. De har dog også store problemer, hvorfor opmærksomheden over for dem må skærpes.

DAMP kan inddeles i svær og let-middelsvær DAMP. Børnene har problemer med aktivitet og opmærksomhed, motorik, perception, sprog og tale. Der er stor forskel på, hvor voldsomt det enkelte barn er ramt, og da symptomerne skifter med alderen, er billedet af sygdommen meget varieret. Puberteten kan bedre eller forværre symptomerne, men mange har fortsat problemer som voksne.

Forfatteren anskuer DAMP fra biologiske, sociale og familiedynamiske vinkler. Det gør ikke problematikken nemmere at forholde sig til, men det bliver muligt at forholde sig konstruktivt til faktorer, som har indflydelse på barnet. Flere cases viser tydeligt, hvor mangeartede problemer DAMP kan forårsage.

Bogen udmærker sig ved en kortfattet, nuanceret beskrivelse af problemområdet. Niels Michelsen, speciallæge i socialmedicin og børnesygdomme, har tilpasset den til danske forhold, og den kan anvendes både som opslagsbog og læses i sin helhed. Trods overskuelighed er bogen ikke så let tilgængelig, at jeg vil anbefale den til lægfolk. Derimod er den oplagt for alle, som arbejder med børn og unge.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.