Sygeplejersker på kant med grundloven

Det er på kant med grundloven og i strid med persondataloven, hvis hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker snuser rundt i private hjem med henblik på at indberette sociale bedragere til kommunerne - sådan som en række kommuner har bedt sygeplejerskerne gøre.

Det mener den fremtrædende ekspert i informations- og forvaltningsret, Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole og forfatter til fagbogen Persondataret.

Hans skarpe udtalelse falder som kommentar til en ny redegørelse fra Kommunernes Landsforening (KL), som er sendt til Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Dansk Sygeplejeråd.

Af den nye juridiske udredning fra Kommunernes Landsforening fremgår det, at hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker skal kunne fungere som kommunernes spioner, når de kommer rundt i hjemmene. Kommunerne har nemlig ret til at afkræve sygeplejerskerne indberetninger i sager, hvor der er mistanke om socialt bedrageri. Det kan typisk dreje sig om tilfælde, hvor en enlig mor har en så fast kæreste, at hendes status som enlig forsørger kan drages i tvivl.

Indstillet på prøvesag

Kommunernes Landsforening har foretaget den juridiske udredning, efter at en del kommuner på eget initiativ har bedt deres medarbejdere holde øjne og ører åbne og indberette eventuelle socialbedragere. Det drejer sig bl.a. om Odense, Hillerød, Hadsund, Holsted og Høje Tåstrup Kommuner.

Kommunernes Landsforening tolker i skrivelsen en række paragraffer og når frem til, at de offentligt ansatte, herunder sygeplejerskerne,  

Side 11

har pligt til at efterkomme kommunens ordrer vedrørende indberetninger i forbindelse med mistanke om socialt bedrageri.

Dansk Sygeplejeråd er langtfra enig i den fortolkning af paragrafferne og er indstillet på at køre en prøvesag mod en af de kommuner, som forlanger, at sygeplejersker skal indberette mistanker om socialt bedrageri, oplyser Anne Hjortskov, der er jurist i Dansk Sygeplejeråd.

Det er Dansk Sygeplejeråds opfattelse, at efterforskning af et strafbart forhold som socialt bedrageri er politiets arbejde. At pålægge sygeplejerskerne, der kommer i hjemmene, denne opgave vil ødelægge tillidsforholdet til klienterne.

KLs fortolkning af paragrafferne

Lidt sammentrængt fortolker Kommunernes Landsforening paragrafferne således:

Sygeplejersker har ganske vist tavshedspligt, men den pligt kan tilsidesættes, hvis der er væsentlige offentlige eller private interesser på spil. Og - ifølge persondataloven - behøver man ikke oplyse de mistænkte om, at man indberetter dem, hvis afgørende offentlige interesser taler imod. Retssikkerhedsloven, der vedrører sociale ydelser, giver i paragraf 12 myndighederne ret til at bede offentligt ansatte om oplysninger, som er nødvendige til dokumentation af forholdene.

''Det er således Landsforeningens opfattelse, at kommunen - inden for rammerne af retssikkerhedslovens paragraf 12 - kan pålægge ansatte at videregive oplysninger, der ellers ville være tavshedsbelagte,'' konkluderer Kommunernes Landsforening.

På kant med grundloven
Forvaltningsretseksperten Oluf Jørgensen mener, at der juridisk er flere forhold, som bringer sygeplejerskerne på kant med loven, hvis de følger kommunernes opfordringer til at kontrollere og indberette evt. socialt bedrageri.

''For det første kommer hun på kant med grundloven, fordi hun befinder sig i et privat hjem, hvor hun er blevet lukket ind under foregivende af at skulle se til et spædbarn, pleje et sår eller varetage en anden sygeplejefaglig opgave.

Hvis hun har andre opgaver som f.eks. at kontrollere, om der foregår sort arbejde, eller om der gemmer sig en mand i sengen, så kræver det et klart lovgrundlag, en retskendelse eller et klart samtykke fra borgeren. Så må sundhedsplejersken stille sig op i døren og spørge: ''Kan jeg få lov at komme indenfor og se til lille Louise og samtidig kontrollere, om du har en mand i huset.'' I modsat fald kommer hun på kant med grundlovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed. Det er nemlig en alvorlig sag at gå ind og kontrollere i private hjem, og det må man ikke gøre under dække af et andet ærinde.''

Undtagelsesbestemmelse

Kommunernes Landsforening henviser i sin juridiske redegørelse til en bestemmelse i persondatalovens paragraf 30, som siger, at man kan fravige pligten til at oplyse den mistænkte om registrering, ''når afgørende hensyn til offentlige interesser'' nærmere begrunder dette. Oluf Jørgensen mener ikke, at kommunerne kan anvende denne bestemmelse:

''Det er en undtagelsesparagraf, som vedrører meget sjældne situationer og ikke kan bruges bredt og generelt. Man kunne forestille sig, at en sundhedsplejerske kunne påkalde sig denne undtagelsesparagraf, hvis det forlød, at et lille barn blev mishandlet.''

Endelig mener Oluf Jørgensen, at kommunernes påbud til sygeplejersker er i strid med persondataloven, fordi sygeplejerskernes oplysninger bliver samlet ind med sygeplejefaglige formål for øje. Det er ikke lovligt at samle oplysninger ind til andet brug:

''Sundhedsplejerskerne har nogle kontrolopgaver, og i den forbindelse kan de godt videregive visse oplysninger. Men det er kontrolopgaver, der vedrører børns trivsel og sundhed - ikke sort arbejde eller herrebesøg hos enlige mødre.