Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Sundhedssnuseren

Hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker optræder i nogle kommuner som spioner, når de træder over dørtærskelen til private hjem. Det er helt uacceptabelt, for begge grupper kommer i hjemmene af faglige årsager, derfor skal de ikke pålægges at angive socialt bedrageri.

Sygeplejersken 2001 nr. 14, s. 31

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Kommunernes Landsforening har en klar holdning til, at sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker kan pålægges en tillægsydelse mere: At angive socialt bedrageri eller mistanke om socialt bedrageri. Men det er uacceptabelt at blande sundhedspleje og sygepleje med bekæmpelse af kriminalitet. Sundhedsplejersker får adgang til næsten alle hjem i Danmark, og der er tale om en ordning, der er ganske unik. At spolere sundhedsplejerskernes goodwill og gøre det umuligt for dele af befolkningen at åbne døren for forebyggelse og hjælp vil være det samme som at kassere det lovfæstede princip om tidlig indsats.

Hjemmesygeplejersker kommer i hjemmene af mange forskellige årsager. Hvis de fremover ikke bliver lukket ind af de mennesker, der begår socialt bedrageri, hvem skal så overtage sygeplejen i de hjem?

Sygeplejersker har tavshedspligt, og den skal befolkningen fortsat kunne regne med, at sygeplejersker overholder og værner om. Socialt bedrageri skal ikke forsvares, men et samfund, hvor alle vogter på alle, og man bliver angivet af dem, der skulle hjælpe, kan der ikke være nogen, der ønsker. Socialt bedrageri koster meget store summer hvert år, men det må være politiet eller specielt ansatte, der tager sig af at finde ud af, hvem der bedrager. Ikke ansatte i sundhedsvæsenet.

Hvis Kommunernes Landsforening fastholder, at det er en rigtig god ide at benytte sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker til at få skabt orden i samfundet, hvorfor er praktiserende læger så ikke blevet bedt om at være med til at varetage opgaven? De ved om nogen, hvor der er noget at komme efter.

Efteruddannelse på vej

Danmarks Sygeplejerskehøjskole må om nødvendigt være med til at uddanne sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker til den ny opgave. To uger med de fremmeste eksperter på området må være minimum.

Brug af spionkamera, ved pensioneret oberst fra Politiets Efterretningstjeneste. Tidlige tegn på maskulinitet/feminitet i hjem beboet af enlig forsørger, ved trendforsker. Duftsporing, ved tidligere hundefører. At åbne skabe, skuffer og snavsetøjskurve uden lyd, ved eksspion. Det undersøgende interview med børn, ved børnepsykolog. At lyve for klienten, ved politiker.

Brug af kikkert fra tjenestebil, ved ornitolog eller medarbejder fra politiets rejsehold.

Hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker skal efter endt moduleksamen i angiveri udstyres med en lille kommunal kuffert, som indeholder det vigtigste udstyr til det nye arbejde. På låget skal blot anføres kommunens navn samt ordet undersøgelse, så klienten helt fejlagtigt tror, det er en velfungerende og fornuftig arbejdstaske.

Nej, det er ikke morsomt. Det er perspektiverne heller ikke.

Hvis Kommunernes Landsforening fastholder, at hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker skal kunne fungere som kommunernes spioner, må de i det mindste sørge for, at befolkningen - både bedragerne og de ærlige - ved, hvad det er for en fagperson, de lukker ind i deres hjem: En hjemmesygeplejerske, en sundhedsplejerske eller en sundhedssnuser.