Sygeplejersken
Tvunget til afvænning
I USA fungerer sundhedsmedarbejdere ofte som meddelere for politiet og de sociale myndigheder, som for 10 år siden begyndte at samarbejde med læger og sygeplejersker i South Carolina. Målet var at opspore de gravide misbrugere så tidligt som muligt og presse dem til at gå i behandling. I dag går fire ud af fem misbrugere under jorden, når de bliver gravide.
Sygeplejersken 2001 nr. 14, s. 12-15
Af:
Nicolai Østergaard, journalist
I de sidste måneder af 1989 fyldte fattige, gravide misbrugere næsten hele nyhedsbilledet i den amerikanske sydstat South Carolina.
Årsagen var, at en række tv-udsendelser havde sat fokus dels på de gravide misbrugeres miserable livsstil, dels på fosterets risiko for at tage skade af denne livsstil.
Oversygeplejerske Shirley Brown havde gjort det til sit personlige projekt at redde børn fra at blive født med alvorlige skader efter moderens misbrug under svangerskabet
For som Shirley Brown sagde i et af sine mange interview: ''Disse børn kunne være blevet født som sunde og raske børn, hvis moderen havde formået at standse sit misbrug, mens hun var gravid.''
Shirley Brown sørgede for, at pressen var til stede, hver gang en gravid misbruger blev kørt ind på det hospital, hvor hun arbejdede. Hospitalet lå i et af millionbyen Charlestons fattigste kvarterer.
Shirley Brown fortalte journalisterne, at kvinderne var så bange for smerterne, at de som regel fixede, når de mærkede de første veer. Mange af de gravide misbrugere var derfor påvirkede af enten narkotika eller alkohol, når de ankom til hospitalet for at føde.
Journalisterne fulgte de små børn, når de
Side 13
blev fjernet fra moderen og indlagt på intensivafdelingen, hvor de kom på afvænning, fordi de i fostertilstanden var blevet afhængige af hårde stoffer.
Hvis moderen havde haft et alkoholmisbrug ved siden af de hårde stoffer, viste det sig desuden ofte, at det nyfødte barn havde alvorlige hjerneskader.
Hårdere kurs
De mange tv-udsendelser skabte opstandelse.
Befolkningen krævede handling af de ansvarlige politikere, og Shirley Brown blev som oversygeplejerske på hospitalets afdeling for gravide misbrugere en af de væsentligste fortalere for en ny, skærpet strategi over for denne udstødte gruppe i det amerikanske samfund.
Den indsats, som i de følgende år blev iværksat i South Carolina, kom til at skabe en ophedet debat over hele USA.
Ganske vist var indsatsen for at redde de gravide misbrugeres børn både populær og i høj grad præget af et socialt engagement. Men ifølge kritikerne tog myndighederne unødvendigt brutale metoder i brug i deres kamp for at finde de gravide misbrugere så tidligt som muligt.
I South Carolina er politiet, de sociale myndigheder og sundhedsvæsenet i dag begyndt at samarbejde om at opspore de gravide misbrugere.
Statens sundhedsmedarbejdere har fået pligt til at indberette gravide misbrugere til de sociale myndigheder, hvis de ikke er i behandling.
De sociale myndigheder sender herefter en medarbejder ud til den gravide misbruger og fortæller hende om mulighederne for behandling. Den gravide misbruger vil herefter være under overvågning af de sociale myndigheder resten af svangerskabet.
Hvis kvinden ikke bliver stoffri hurtigst muligt, bliver hun opsøgt af politiet. Politifolkene fortæller hende, at hvis hun ikke kan standse sit stofmisbrug under svangerskabet, vil hun gøre sig skyldig i børnemishandling; hun vil blive anholdt af politiet straks efter fødslen, og hun vil blive anklaget for børnemishandling i henhold til South Carolinas lovgivning.
Kvinden risikerer, at hendes barn bliver tvangsfjernet straks efter fødslen.
''Disse børn blev jo født uden en chance,'' siger South Carolinas statsanklager Charlie Condon som begrundelse for den restriktive politik.
''Hvis ikke den gravide misbruger er klar over situationens alvor, lader vi jo det ufødte barn i stikken. I South Carolina betragter vi det ufødte barn som en regulær borger, som har krav på myndighedernes beskyttelse, hvis den gravide kvinde ikke kan leve op til sit ansvar,'' siger Charlie Condon.
Underretningspligtens konsekvenser
Underretningspligten i Souh Carolina har imidlertid haft alvorlige konsekvenser.
Det er i dag over 10 år siden, at underretningspligten blev indført, og i den anledning gjorde græsrodsorganisationer, kvindesagsadvokater samt sundhedsmedarbejdernes forskellige fagforbund status over dens konsekvenser:
- I storbyernes slumkvarterer nægter fire ud af fem kvindelige misbrugere i dag at tage kontakt til sundhedsmyndighederne, når de bliver gravide.
- I statens fængsler er flere hundrede kvinder indespærret, fordi de ikke på egen hånd kunne standse deres misbrug under svangerskabet.
- Mange gravide misbrugere får i dag først kontakt med sundhedsmyndighederne, når fødslen går i gang. Der er flere eksempler på gravide, som - på trods af alvorlige komplikationer - nægter at tage kontakt til deres læge og kommer på hospitalet så sent, at lægerne hverken kan redde mor eller barn.
- Et rundspørge har vist, at ca. to tredjedele af de udspurgte læger, jordemødre og socialarbejdere mener, at underretningspligten har vanskeliggjort deres arbejde for at hjælpe gravide kvinder med misbrugsproblemer.
''Ved at kaste sig ud i et samarbejde med de sociale myndigheder og politiet har sundhedsmyndighederne afskåret sig selv fra at hjælpe en af samfundets mest udstødte grupper - de gravide narkotikamisbrugere,'' siger kvindesagsadvokaten Lynn Paltrow.
Fra sit kontor i New York yder hun juridisk hjælp til kvinder over hele USA, som kommer i fængsel pga. deres narkotikamisbrug under svangerskabet.
''Erfaringerne fra South Carolina er et eksempel på, hvad der kan ske, når sundhedsvæsenets frontkæmpere begynder at slække på tavshedspligten og samarbejde med officielle
Side 14
Annonce
Side 15
myndigheder som politi og socialvæsen. Frygten indfinder sig lynhurtigt i de mest udstødte grupper,'' siger Lynn Paltrow.
Læger protesterer
Læge Richard Donaldson har protesteret imod underretningspligten.
Han mener, at det er en farlig udvikling, hvis f.eks. de sociale myndigheder begynder at betragte læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og jordemødre som agenter, der har pligt til at slå alarm, hvis de oplever noget mistænkeligt.
Richard Donaldson arbejder på et socialcenter i et fattigt kvarter i statens største by, Charleston.
''I min del af byen får vi kun kontakt til mellem 15 og 20 pct. af de gravide narkotikamisbrugere. Resten ønsker ikke at komme i kontakt med behandlingssystemet. Både de gravide kvinder og deres nyfødte børn lider under denne praksis,'' siger Richard Donaldson.
I byen Rock Hill, South Carolina, vurderer Brenda Dawkins, daglig leder af behandlingscentret Keystone, ligeledes, at kun ca. 15 pct. af byens gravide misbrugere med akut behandlingsbehov rent faktisk får et tilbud.
''De gravide føler, at de løber en stor risiko ved at bede om at få behandling. Det er blevet sværere at skabe det, som er allervigtigst i narkoafvænningen: Tryghed og tillid. Vores undersøgelser viser, at mange gravide misbrugere nærer en ekstrem frygt for at få deres barn tvangsfjernet. Så snart læger og sygeplejersker ikke længere har tavshedspligt, bliver de gravide misbrugere bange. Nogle rejser ud af staten for at få hjælp, mens andre forsøger at klare sig uden hjælp,'' siger Brenda Dawkins.
Wyndi Anderson er formand for græsrodsorganisationen South Carolina Advocates for Pregnant Women. Organisationen forsøger at hjælpe gravide misbrugere, som er bange for at henvende sig på hospitalet eller hos deres læge. Samtidig forsøger foreningen at presse staten South Carolina til at opgive den kontroversielle underretningspligt.
''De sociale myndigheder ønsker uden tvivl at hjælpe både mor og barn. Men de gravide misbrugere ser på underretningspligten som en straf. Og en straf skal man forsøge at undgå. Det gør de gravide misbrugere ved at afbryde forbindelsen til sundhedsmyndighederne,'' siger Wyndi Anderson.
Læs også artiklen "Gravide misbrugere skal indberettes"
34-årige Chelsea er en af de kvinder, der lod være med at tage kontakt til sin læge, da hun blev gravid.
''Jeg bryder mig ikke om, at læger og jordemødre optræder som politifolk. Jeg bryder mig ikke om, at alt, hvad jeg siger til min læge, kan blive brugt imod mig,'' siger Chelsea.
Som misbruger og gravid havde Chelsea brug for behandling og omsorg. I stedet endte hun i et koldt kælderlokale og et mislykket forsøg på at gennemføre en kold tyrker.
Chelsea har været periodevis heroinmisbruger i over 15 år. Da hun blev gravid, begyndte hun hurtigt at blive nervøs.
''Det var min største drøm at få lov at opdrage mit eget barn,'' siger Chelsea.
Af frygt for at hendes langvarige misbrug skulle få myndighederne til at tvangsfjerne hendes nyfødte barn, turde hun ikke gå til lægen for at få hjælp til at komme ud af misbruget. Chelsea var desuden bange for at blive straffet, hvis det ikke lykkedes hende at blive clean.
Mod slutningen af svangerskabet flyttede hun til en hemmelig adresse for ikke at blive opsøgt af myndighederne. Hun forsøgte at klare sig, så godt hun kunne. Hun dæmpede sit forbrug af heroin og begyndte i stedet at ryge marihuana, som hun troede var mindre skadeligt for fosteret.
Men gang på gang fik Chelsea tilbageslag og fandt sig selv tryglende efter hårde stoffer.
''Selv pusherne foragtede mig, fordi jeg ikke kunne holde mig clean under svangerskabet. Jeg var virkelig langt ude - kunne ikke synke dybere.''
Fra sin hemmelige adresse fandt hun ud af, at en læge fra et af byens hospitaler havde hørt, at hun var gravid. Denne læge forsøgte nu at finde hende. Han sendte hende et brev med en adresse på et behandlingscenter i nabostaten North Carolina.
Lægen havde skrevet, at på dette behandlingscenter kunne hun få behandling uden at skulle være bange, fordi sundhedspersonalet i North Carolina har fuldstændig tavshedspligt.
''Jeg fik min søster til at køre mig ud af staten, og jeg kom straks i behandling på et afvænningscenter i North Carolina,'' siger Chelsea.
Hun var heldig og nåede at blive stoffri før fødslen. Den søn, hun fødte, var sund og rask og fik ikke varige men efter Chelseas langvarige misbrug.
Statsanklager afviser kritik
South Carolinas statsanklager, Charlie Condon, lader sig ikke ryste af Chelseas historie. Han hævder fortsat, at den udvidede underretningspligt er en stor succes.
Det var Charlie Condon, som i sin tid påbegyndte den kontroversielle praksis med at anklage gravide misbrugere for børnemishandling, hvis de ikke kunne standse deres misbrug under svangerskabet.
''Fosteret er en forsvarsløs borger, som har krav på statens beskyttelse, hvis den gravide kvinde fører en uforsvarlig livsstil. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og se til, mens de gravide misbrugere giver deres ufødte barn skader for livet. Derfor finder jeg, at den udvidede underretningspligt er en god praksis, som har medført, at de sociale myndigheder meget tidligt får kontakt til den gravide misbruger og kan tilbyde hende et afvænningsprogram,'' siger Charlie Condon.
Han anerkender ikke synspunktet om, at underretningspligten får gravide misbrugere til at gå under jorden af frygt for en truende tvangsfjernelse. Charlie Condon anerkender heller ikke de uofficielle undersøgelser, der påpeger, at en fjerdedel af alle gravide misbrugere vælger at gå under jorden, når de bliver gravide.
''Jeg kan ikke afvise, at der er gravide misbrugere, som af ukendte grunde ikke ønsker at samarbejde med et behandlingscenter,'' siger Charlie Condon. ''Men det er min faste overbevisning, at ved at sende et signal om, hvor alvorligt statens myndigheder ser på dette problem, får vi også mange gravide misbrugere til at vælge at gå i behandling.''
Ligesom græsrodsgrupper, politikere og sundhedsmedarbejdere venter statsadvokaten nu på, at USAs højesteret skal afgøre, hvorvidt South Carolina overhovedet har ret til at udstrække loven om børnemishandling til også at omfatte det ufødte barn.