Boganmeldelser

En økologisk videnskabsteori

Simon Sjørup Simonsen

Sundhedens filosofi

Århus: Forlaget Klim 2000
174 sider, 185 kr. 

Vores forhold til sundhed og sygdom ændrer sig i takt med muligheden for at helbrede. Det er utrolig svært at acceptere, at en sygdom ikke kan helbredes, og der kan være symptomer, vi er nødt til at finde os i. Mange sygdomme og lidelser kan også helbredes, men har vi økonomi til det, hvordan skal ressourcerne anvendes og hvad med de etiske aspekter? Skal vi have en ny samfundsetik, der indeholder forståelse for naturens sårbarhed over for teknisk indgriben og bevidsthed om, at viden er blevet til en påtrængende pligt? Teknologi fremtvinger ny teknologi, og mennesket tvinges til fortsat at udvikle det, der allerede er frembragt. Vi har brug for omfattende viden, så vi kan styre teknologien. Den nye samfundsetik fordrer pligten til at basere alle handlinger på menneskehedens fremtidige eksistens, hvor de teknologiske handlinger har relevans for det nære miljø, nutid og fremtid.

''Sundhedens filosofi'' fører gennem de videnskabsteoretiske filosofiske hovedproblemer i et forløb, hvor brugbare elementer indkredses og viderebringes som argumentation for en nuanceret forståelse af sundhed og sygdom.

Biomedicinsk fundamentalisme, erfaringsbaseret praksis og det kontrollerede forsøg opsummeres, og Simon Sjørup Simonsen opstiller fire argumenter med det formål at afvise teorierne. Teorier kan ikke betragtes hver for sig. Den naturvidenskabelige udvikling foregår ikke i en langsom strøm, men snarere som revolutioner. Virkeligheden og sygdomme består af en række mindste enheder, og det er nødvendigt at have forståelse for menneskets livsform, hvis vi vil forstå sundhed. Det naturvidenskabelige paradigme afvises, fordi det opfatter resultater som en form for relativisme, altså lige-gyldigt, og fordi den kun ser på videnskaben indefra. Human- og socialvidenskaber belyser, hvordan værdier spiller en betydelig rolle i opfattelsen af, hvad der er sandt og virkeligt. Den socialkonstruktivistiske viser, hvordan viden om sundhed er betinget af sociale forhold. Denne teori er positivismens modpol, men lider af den svaghed, at alt kan reduceres til vores sociale liv. Den hermeneutiske-fænomenologiske teori er anvendelig, men den formår ikke at medtænke sociale livsforhold. Simonsen præsenterer til sidst en økologisk videnskabsteori, som baserer sundhed på en bestemt forståelse af forholdet mellem natur-, social- og humanvidenskab. Disse områder må knyttes sammen for at give en fyldestgørende forståelse af sundhed.

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder på Klintegården og Skibbyhøj.   

Familien er kommet ind i revideret lærebog

Karen Kaas Ibsen, Annemette Talbro, Dorthe Lykke Aastrup

Pædiatrisk sygepleje og pædiatri

5. udgave
Lærebog for sygeplejeelever
Dansk Sygeplejeråd  København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2000
277 sider, 425 kr.

 Den første følelse, der rører sig over for femte udgave af ''Pædiatrisk sygepleje og pædiatri,'' er fornemmelsen af deja-vu. Illustrationer og inddeling svarer i stor udstrækning til lærebøgerne om ''Det sunde og det syge barn,'' jeg blev undervist efter for snart mange år siden. Denne følelse forsvinder, når man læser og oplever den meget klare pointering af, hvor meget pædiatrisk sygepleje har ændret sig. Tidligere havde pædiatrien primært fokus på det enkelte barn og dets sygdom. I dag arbejdes der ud fra en erkendelse af barnet som en del af en familie, hvis medlemmer alle er påvirket af barnets situation. Behovet for at styrke familiens sikkerhed i relationen til barnet er en væsentlig faktor i pædiatrisk sygepleje. Det illustreres specielt i afsnittet om børns mestring, hvor der med baggrund i senere års udviklingspsykologisk forskning påvises, at trygheden i de nære relationer har afgørende betydning for barnets trivsel.

Bogens styrke er en systematisk gennemgang af de mest almindelige pædiatriske sygdomme, diagnosticering, behandling og profylakse, men også mere specielle sygdomme er behandlet. Den specielle sygepleje er integreret i relation til de pædiatriske lidelser.

Bogen er revideret væsentligt i forhold til de tidligere udgaver. Ændringerne er primært foretaget i afsnittene om den specielle sygepleje. Der er nye afsnit om sygeplejerskens oplysnings- og tavshedspligt, sygelighed og mestring hos børn, det urolige spædbarn, søvnproblemer og posttraumatisk stresssyndrom. Den grundige indføring i pædiatrien er dog i et vist omfang en svaghed, idet man med vægt på bredden mister dybde. Specielt inden for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, hvor emner som danske børns sygelighed og ernæring kunne styrkes med en mere profylaktisk vinkel, hvor de nu fremstår i et behandlende perspektiv. Det rådes der til en vis grad bod på med mange henvisninger til relevant og uddybende litteratur.

Pædiatrisk sygepleje udgør kun et lille hjørne af pensum i sygeplejestudiet. Det stiller store krav til litteratur til de studerende, der har behov for at sætte sig ind i området. ''Pædiatrisk sygepleje og pædiatri'' er et godt bud på relevant faglitteratur.

Af Anne Bondesen, sygeplejelærer ved Radiograf- og Sygeplejeskolen i Herlev. 

Balance mellem teknologi og omsorg

Knut Dybwik

Respirator behandling - lærebok for sykepleiere

Oslo: Gyldendal Akademisk 2000
262 sider, 411 kr. 

Respiratorpatienter er blandt de mest ressourcekrævende patienter, der behandles på vore sygehuse. De kræver ofte en kompleks sygepleje med højteknologisk udstyr, hvor det kan være svært at få øje på patienten bag alle maskinerne.

Knut Dybwiks bog (udgivet første gang i 1996) henvender sig til sygeplejersker på intensivafdelinger eller i gang med intensiv uddannelsen. Store dele kan også bruges af sygeplejersker med ansvar for hjemmerespiratorpatienter.

Luftvejenes anatomi og fysiologi og forskellige årsager til respirationssvigt gennemgås detaljeret. Intubation, indikationer og procedurer er præcist beskrevet. I større grad end tidligere forsøger man i dag at behandle respiratorpatienten non-invasivt med respirator på næsemaske. Denne respiratorbehandling er forbundet med lavere risiko for alvorlige komplikationer og kræver i mange tilfælde mere af personalet end ved den sederede, intuberede patient. Det skyldes bl.a., at sammenlignet med intubation giver maskerespiratorbehandling ikke samme kontrol over luftvejene, hvorfor patienten må observeres og monitoreres nøje. Maskerespirator er også en udmærket måde at udtrappe en COLD-patient fra intensiv respirator på.

Bogen har et kort afsnit om hjemmerespiratorbehandling. De første hjemmerespiratorer var de såkaldte jernlunger/tankrespiratorer. Under polioepidemien i 50'erne i København introduceredes Astrup-metoden til analyse af blodgasser. Patienterne blev trakeotomerede med opcuffet tube og håndventileret af medicinske studenter. Dødeligheden faldt fra 90 til 25 pct. Det er baggrund for hjemmerespiratorbehandling i Danmark og faktisk resten af verden. Med hjemmerespiratorbehandling kan man opretholde liv, men ikke nødvendigvis øge livskvaliteten. Dagligt må intensiv afdelinger tage stilling til, om patienter, der er kritisk syge, fortsat skal behandles og evt. senere have en hjemmerespirator. Som udgangspunkt er det ofte patienter med et betydeligt fysisk handicap og omfattende plejebehov, f.eks. patienter med muskelsvind og tetraplegikere.

I Norge har kommunerne det økonomiske ansvar for dagligt tilsyn og for den almindelig pleje af patienten. Fylket (amtet) har det økonomiske og praktiske ansvar for den nødvendige oplæring af patienter, pårørende og hjælpere og har bl.a. ansvar for specielle og tekniske opgaver knyttet til behandlingen. Det svarer til danske forhold.

Afsnittet om respiratorbehandling er meget kort. Jeg kunne godt tænke mig en uddybning af hjælperoplæring og en diskussion om ansvar i forbindelse med hjemmerespiratorbehandling.

Respiratorstrategi ved ARDS, Adult Respiratory Distress Syndrome, uddybes, og senere beskrives kort behandling med EMCO = Extra Corporal Membrane Oxygenation, en kunstig ydre lunge, der erstatter patientens egne syge lunger.

Bogens store styrke er, at den er yderst praksisnær, og at mennesket ikke glemmes bag teknikken. Dybwik lægger vægt på balance mellem teknologi, behandling og omsorg, og den psykiske pleje vægtes højt. Mange patienter husker oplevelsen i respirator som traumatisk, og især tab af stemmen bliver beskrevet som det værste. God kommunikation er derfor grundlæggende for at give patienten information og tryghed om respiratorbehandlingen. Svære vigtige etiske problemstillinger bør tages op dagligt og diskuteres på intensivafdelinger. Hvornår skal aktiv behandling afsluttes? Forfatteren mener, at patientens autonomi skal vægtes højest. Hvad er patienternes livskvalitet? Hvad er udsigterne til helbredelse? Hvad ønsker de pårørende? I en sådan diskussion er intet sort/hvidt.

Af Grethe Nyholm, afdelingssygeplejerske, Respirationscenter Øst Rigshospitalet.