Faglig kommentar: Bummelum

Hvad var din sygeplejediagnose?''

''Ikke forstået.'' Casper lignede et spørgsmålstegn. ''Mener du, hvad jeg fejlede?''

''Nej, jeg spurgte, hvad din sygeplejediagnose lød på.''

''Jeg forstår ikke spørgsmålet.''

Jeg forlod emnet. Casper havde været indlagt til observation for en koronarokklusion, og skrækken sad stadig dybt i ham.

''Hvad var din sygeplejediagnose?'' Denne gang spurgte jeg en fru Knudsen, som for nylig havde fået foretaget en ballonudvidelse.

''Min hvaffornen?'' Samtalen var kort og lige så indholdsrig som den med Casper.

Misse havde ligget på tre forskellige sygehuse, heriblandt et universitetshospital, inden for det sidste år. Misses svar var mere kontant: ''Bummelum.''

Underligt. Casper, fru Knudsen og Misse var fuldt ud orienterede om deres lægelige diagnoser, men kunne ikke svare på mit enkle spørgsmål. Jeg skiftede derfor taktik i min søgen efter velinformerede patienter og inkluderede herefter kun sygeplejersker, der havde været i sygeplejerskehænder i løbet af de sidste par år. De kendte dog begrebet.

''Min sygeplejediagnose? Det ved jeg virkelig ikke. Men de gjorde sig umage med at hjælpe mig med mine behov,'' svarede en kollega, som havde været igennem et længere sygdomsforløb.

''Hvordan min sygeplejediagnose lød? Det er et svært spørgsmål,'' svarede næste kollega. ''Er det, som jeg tror, personalet formulerede det, eller er det min egen opfattelse, du vil høre? Jeg er sikker på, at forskellen er meget stor.'' Herefter fortalte Lulu, hvad hun kunne forestille sig, personalet havde tænkt, og hvordan hun selv havde opfattet sin situation og sine behov i løbet af indlæggelsen. Der var ikke den store sammenhæng.

Tredje kollega svarede: ''Min sygeplejediagnose? Den har jeg aldrig hørt om.''

I samarbejde med patienten

Sygeplejefaglig ordbog definerer en sygeplejediagnose sådan: ''En diagnose kendetegnet ved, at den er formuleret af en sygeplejerske; den tager udgangspunkt i samarbejde med patienten; den reflekterer fagets værdier, teorier og metoder; den omhandler den selvstændige del af virksomhedsområdet.''

I dansk praksis bruges som regel Marjory Gordons model ved formuleringen af en konkret diagnose: Sygeplejediagnosen består af et sundhedsproblem med angivelse af årsag (eller relaterede faktorer) og de definerende kendetegn.

Så er det, jeg må spørge:

Er det rent tilfældigt, at jeg er ramlet ind i seks patienter, som har ligget på i alt otte forskellige sygehuse, hvor begrebet ikke anvendes?

Men så har sygeplejerskerne vel alligevel arbejdet målrettet efter en eller anden problemformulering. Er der problemformuleret i samarbejde med patienten? Sat mål? Evalueret? Gjort status ved udskrivelsen? Nå ikke.

Eller har patienterne haft en sygeplejediagnose, de blot ikke er blevet orienteret om? Og hvorfor finder sygeplejersker det ikke relevant at oplyse patienter om, hvad de har foretaget sig og hvorfor, og om det har virket? Den lægelige diagnose, behandling og resultat er ingen patienter i tvivl om.

Har de seks patienter ikke haft sygeplejeproblemer eller noget, der var værd at omtale som en sygeplejediagnose? Foruden somatiske problemer har alle seks haft livs- og førlighedstruende sygdomme, og ingen af dem har lagt skjul på, at de har været og er bange for deres liv og fremtid. Et sundhedsproblem inden for sygeplejerskens selvstændige virksomhedsområde, som ikke for nogen af de seks' vedkommende var løst ved udskrivelsen.

Eller er et begreb som en sygeplejediagnose varm luft, der kun eksisterer i sygeplejerskers fantasi, og når de skal beskrive en ønskværdig praksis?