Med en kursændring i Højesteret sidste år kan videoafhøringer af børn i misbrugssager ikke længere bruges som bevis, hvis den formodede gerningsmand ikke har fulgt afhøringen via en tv-skærm. Muligvis bliver Vadstrupgaard-sagen genåbnet, da den dømte pædagogmedhjælper ikke overværede børnenes forklaring på tv-skærmen.
De danske myndigheder tror ikke på børn i sager om fysisk og psykisk misbrug. Mødrene mener, at myndighederne modarbejder hinanden i stedet for at samarbejde til gavn for børnene. Det er erfaringen i Red Barnet. Her har man kendskab til flere sager, hvor mødre er parate til at forlade landet for at undgå, at deres børn bliver udleveret til samvær.
En mor så ingen anden udvej end at flygte til udlandet, da myndighederne ville tvinge hende til at udlevere sin datter til faderen. Hun mistænker ham for seksuelt misbrug af datteren, men det er ikke bevist. Moderen hævder, at barnet er blevet misbrugt, når det - efter myndighedernes afgørelse - har haft samvær med sin far.
Patienterne ved ikke, at stærke retninger inden for sygeplejen kæmper om atvære rigtigst. Måske skulle det stå på sygeplejerskens navneskilt, hvilken retning hun tilhører. Så kan patienten i en ikke fjern fremtid vælge, om han vil passes af relations-Rita eller evidens-Ester.
Sygeplejersker og læger undervurderer patientens egen opfattelse af smerter, og smertebehandlingen er afhængig af personalets egne holdninger til smerte. Hvis patienten skal have en sufficient smertebehandling, skal smerten beskrives, og behandlingens effekt måles. Til det kan man bruge nogle forholdsvis simple, men effektive skalaer. Problemet er imidlertid ofte, at sygeplejerskerne er imod at bruge dem.
Det kan være hårdt at være sygeplejestuderende. Men engang imellem får man en succesoplevelse. Det fik jeg, da jeg mødte Mathias og hans bamse. Den oplevelse går jeg og gemmer på.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2001-19/