Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Patientdataloven og anden lovgivning i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg

Sygeplejersken 2001 nr. 19, s. 40

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

SPØRGSMÅL

Da loven om forebyggende hjemmebesøg til personer over 80 år blev indført, (senere ændret til 75 år), var tanken, at man ikke skulle journalisere besøgene ud over til eget brug og med tilladelse fra borgeren. Man måtte skrive et kort resumé til eget brug, men hvis man forlod sin stilling, skulle dette resuméark makuleres. I dag er vi pålagt at registrere (journalisere) samtalens indhold elektronisk. Jeg har foreslået min omsorgsafdeling, at vi kan registrere, hvad vi bruger vores tid til, og hvornår vi besøger den ældre, men selve samtalens indhold må være et fortroligt anliggende. Dels har flere i hjemmeplejen IT-adgang, dels bliver en sådan følsom journal aldrig slettet.

Som gruppeledere har vi dobbeltkasket på, dels ved de forebyggende hjemmebesøg, dels ved tilsynsbesøg til borgere, som skal have eller får hjemmehjælp, og hvor vi beskriver årsagen til de ydelser, vi bevilger. Jeg skelner skarpt mellem samtalerne ved de forebyggende hjemmebesøg og tilsynsbesøgene. De forebyggende samtalers formål er at få fat på dem, som måtte have brug for en at tale med om livskvalitet og ikke nødvendigvis om sygdomme. De forebyggende hjemmebesøg skal foregå helt på den enkelte borgers præmisser, hvorimod tilsynsbesøg også foregår på kommunens præmisser for opfyldelse af hjemmehjælpskriterier. 

Jørgen Svendsen, sygeplejerske og gruppeleder.  

SVAR

Spørgsmålene kan formuleres således:

Kan man elektronisk journalisere notater vedrørende forebyggende hjemmebesøg?

Bliver tavshedspligten udvandet, når flere har adgang til fortrolige oplysninger, der er journaliseret elektronisk?

Om tavshedspligten

Når der er tale om medarbejdere ansat i den offentlige forvaltning, gælder forvaltningsloven og for sygeplejersker også lov om sygeplejersker. Notater vedrørende forebyggende hjemmebesøg falder ind under tavshedspligten i forvaltningslovens § 27 og under reglerne om tavshedspligt i sygeplejerskeloven. Samtidig gælder forvaltningslovens § 32. Denne paragraf handler om, at man inden for den offentlige forvaltning ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Persondatalovens § 5 omhandler god databehandling, og her præciseres reglerne. I den offentlige forvaltning vil det derfor være meget få, der vil have brug for disse oplysninger vedrørende forebyggende hjemmebesøg. Jeg kan forestille mig, at notatet kan have betydning for det næste besøg som en opfølgning, uanset hvem der kommer til at foretage det, og det vil være en lovlig tilgang til notatet.

Hvis et opsøgende hjemmebesøg munder ud i konkrete tiltag eller tilbud, går jeg ud fra, at det som oftest vil munde ud i en ansøgning om f.eks. hjælpemidler, hjemmehjælp eller et tilbud om hjemmesygeplejerske eller andet. Disse tiltag eller tilbud vil så være noteret andre steder i forvaltningen.

Forvaltningslovens § 32 har desuden betydning for evt. videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder, idet § 32 understreger, at der kun skal videregives nødvendige oplysninger. Det vil et notat fra et forebyggende hjemmebesøg sjældent være, medmindre det som nævnt medfører konkrete tiltag eller tilbud, der ikke er noteret andre steder.

Jeg mener derfor ikke, at tavshedspligten udvandes ved elektronisk journalisering, når man iagttager reglerne på området.

Om elektronisk journalisering

Noget helt andet er, om man må journalisere notater vedrørende forebyggende hjemmebesøg elektronisk.

De oplysninger, der hyppigst vil komme frem under et forebyggende hjemmebesøg, hører under følsomme persondata og er omfattet af persondatalovens § 7. Disse oplysninger må kun behandles med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende, et stiltiende samtykke er ikke nok. Et mundtligt samtykke vil være nok, men af hensyn til evt. senere dokumentation vil et skriftligt samtykke være at foretrække.

Der er få undtagelser:

§ 7, stk. 2, pkt. 2, taler om nødvendigheden af at beskytte den registreredes vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke. Det vil kunne forekomme ved dementes forhold.

Desuden siger § 7, stk. 5, at hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligten, kan oplysningerne registreres.

Det vil altså sige, at den del af en forebyggende samtale, der drejer sig om tiltag inden for pleje og behandling, kan registreres uden samtykke, når det er nødvendigt, og når den person, der gør det, efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt. Resten af samtalen kan kun registreres med et udtrykkeligt samtykke fra den pågældende, og det bør være skriftligt. Hvis jeres forvaltning kræver elektronisk journalisering af forebyggende hjemmebesøg, kan det kun ske med skriftligt samtykke fra den pågældende, eller fordi det munder ud i et tiltag.

Er der hverken samtykke eller tiltag, kan besøget kun registreres med dato, tid, sted og navn ifølge persondatalovens § 6. 

Lene Gredal, sygeplejerske, cand.jur., ansat på Horsens Sygehus P7v.

Tema om forebyggende hjemmebesøg i Sygeplejersken

Anne Vesterdal. Opsøgende hjemmebesøg. Sygeplejersken 35/90.

Hanne Zangenberg, Kirsten Bille, Kirsten Schrøder, Winnie Allermann. Tilbud til de raske gamle. Sygeplejersken 5/96.

Mette Mohr. Samtaler der styrker sundheden. Sygeplejersken 24/96.

Elvi Weinrich, Lisbeth Beidel, Birte Jexen. Forebyggende besøg har effekt. Sygeplejersken 50/96.

Kirsten Bjørnsson. Det haster med diagnoserne. Sygeplejersken 14/97.

Inga Klode. Erfaring med forebyggende hjemmebesøg. Sygeplejersken 28/99. 

Martin Agersted Jarl. Kommunernes praksis ved forebyggende besøg. Sygeplejersken 48/99.

Agnete Kinch-Jensen. En sundhedsprofil i Billund Kommune. Sygeplejersken 33/00.

Jørgen Svendsen og Lene Gredal. Patientdataloven og anden lovgivning i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg. Spørgsmål og svar. Sygeplejersken 19/01.

Martin Agersted Jarl. Forebyggende hjemmebesøg hjælper. Sygeplejersken 37/02.

Anne Vesterdal. Hellere autonomi end autoriteter. Sygeplejersken 30/03   

Anne Vesterdal. Trygt at kende tilbuddene. Sygeplejersken 30/03