Dyrt at indføre lukkede skadestuer

Skepsis og modstand fra borgerne er ikke det eneste argument mod at indføre de såkaldt lukkede skadestuer, dvs. skadestuer, hvor borgerne først må møde op, når de er blevet visiteret dertil af en vagtlæge (se artiklerne side 16 og 18). I de større byer er det ofte billigere at bibeholde de åbne skadestuer. Det viser erfaringerne fra bl.a. Ribe og Fyns Amter. Begge steder har sundhedsforvaltningerne vurderet, at ekstra udgifter til vagtlægehonorarer gør de lukkede skadestuer til en dyr forretning.

Trods et overordnet ønske om at indføre visiterede skadestuer har sygehusene i henholdsvis Esbjerg, Odense og Svendborg derfor bibeholdt de åbne skadestuer.

Når amterne overhovedet vil oprette lukkede skadestuer, er det for at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne, således at borgere med mindre skader bliver rådgivet og behandlet af vagtlægen eller de praktiserende læger. På den måde forventer amterne og regeringen, at presset på skadestuerne kan reduceres, og at ressourcerne samlet set bliver udnyttet bedre.

En logisk konsekvens vil derfor være, at det også bliver billigere for amterne at skifte fra åbne til lukkede skadestuer.

Men sådan hænger tingene ikke sammen, når det gælder de større sygehuse.

I modsætning til de mindre sygehuse, der ofte mister dele af deres akutte beredskab, når skadestuen lukkes for borgernes fri adgang, bliver det akutte beredskab på de større sygehuse opretholdt. Det betyder, at udgifterne til læger og sygeplejersker stort set er de samme. Samtidig stiger amternes udgifter til vagtlægehonorarer voldsomt, når borgerne først skal visiteres af vagtlægen. Konsekvensen er ekstra udgifter og stort set ingen besparelser.

Konkret vil det koste Ribe Amt mellem 1,4 og 1,5 mio. kr. i ekstra udgifter til vagtlægehonorarer, hvis skadestuen på Esbjerg Centralsygehus skulle gå fra at være åben til at blive lukket. Det viser beregninger, som amtets sundhedsforvaltning foretog i 1998.

Tilsvarende beregninger foretaget af Fyns Amt i midten af 90'erne er grunden til, at planerne om at indføre visiterede skadestuer på sygehusene i Odense og Svendborg blev skippet.

Dårligere service

Også i Viborg Amt foregår der i øjeblikket overvejelser om, hvorvidt amtets sidste åbne skadestue fremover skal være en lukket skadestue.

Beregninger fra amtets sundhedsforvaltning viser, at det vil koste amtet ca. 1,7 mio. kr. i ekstra udgifter til vagtlægehonorarer.

Tallet er fremkommet ved at gange antallet af nuværende henvendelser til skadestuen med de honorarer, som vagtlægerne skal have. Desuden er der modregnet for det fald i antallet af henvendelser, som amtet forventer, der vil være, når borgerne ikke længere kan møde op på skadestuen, men først skal ringe til egen læge eller vagtlægen. Merudgiften til vagtlæger modsvares ikke tilsvarende af mindreudgifter på sygehuset.

Skadestuen kan ikke reducere bemandingen, idet der skal opretholdes døgnberedskab til de tungere og mere komplicerede tilfælde, som skadestuen fortsat skal tage sig af. Der vil kun være besparelser at hente på sygehuset, hvis der kan spares et helt vagtlag, eller hvis skadestuen lukkes.

''Vi har i økonomiudvalget vurderet, at det bliver for dyrt med en visiteret skadestue på Viborg Sygehus,'' siger amtsborgmester og formand for økonomiudvalget i Viborg Amt, Bent Hansen (S) og tilføjer:

''Især fordi vi har svært ved at se, at borgerne herved opnår en forbedret service. Det er jo en kendt sag, at mange borgere oplever det som en serviceforringelse, når der bliver indført visiterede skadestuer.''

Bent Hansen, som også er formand for Amternes Sundhedsudvalg, mener i øvrigt, at der ikke er noget fornuftigt i, at alle skadestuer skal være visiterede, blot fordi det er den rigtige løsning på de små og mellemstore sygehuse.

''Det er vigtigt, at vi får et mere enstrenget system i forhold til vagtlægeordningen og skadestuerne. Når det gælder de større centralsygehuse, tror jeg, at det fremover skal være sygehusene og ikke vagtlægerne, der skal tage sig af de akutte henvendelser fra borgerne,'' siger Bent Hansen.

Han lægger dermed op til, at det bør være sygehusene, der tager sig af alle borgerhenvendelser i de større byer, mens alle akutte henvendelser til de mindre og mellemstore sygehuse bør ske gennem vagtlægen.

På den måde kan amterne undgå det dobbelte beredskab, som mange i dag har med både at have en skadestue og en vagtlægeordning. ''Det er klart, at der ligger nogle overenskomstmæssige ting, som vi først skal have forhandlet med lægerne, men jeg tror, at det vil være det rigtigste fremover at lade sygehusene stå for hele beredskabet i de større byer, mens vagtlægerne med fordel kan være indgangen til akut behandling på de mindre og mellemstore sygehuse,'' forklarer Bent Hansen, som godt er klar over, at hans forslag er provokerende.

''Men vi er nødt til at finde et mere enstrenget system, således at det kun er nødvendigt med ét beredskab hvert sted,'' lyder det fra amternes førstemand på sygehusområdet.

Konsekvensen af Bent Hansens forslag vil være, at vagtlægeordningen, som vi kender den i dag, vil forsvinde eller blive reduceret i de større byer.