Nattevagterne

Side 8

Billede. Foto: Søren Svendsen

Side 9

Diskussionerne var mange og lange, inden plejepersonalet på børneafsnit 301, Aalborg Sygehus, sagde ja til ­ som led i et forskningsprojekt ­ at prøve et andet vagtsystem. Især forskernes anbefaling af maks. 3-4 nattevagter i træk vakte diskussion. Hvordan kunne det være bedre for kroppen at dele nattevagterne op i flere mindre perioder frem for som nu at få dem overstået i ét hak? Det måtte da være mindre belastende at vende op og ned på døgnet én gang i løbet af en vagtplan ­ og så blive i den ændrede rytme ­ end at ændre rytme to gange ?

Men nej, lød det fra de to forskere under Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus, psykolog Hans Jeppe Jeppesen og læge Henrik Bøggild, sådan kan man ikke ræsonnere.

Det kan godt være, at det opleves som mindst belastende at få de ubekvemme vagter overstået i én og samme omgang, men for kroppen er det faktisk bedre at få dem spredt. Det skyldes, at kroppens biologiske rytme ­ f.eks. dens udsving mellem lav nattemperatur og en højere dagtemperatur ­ bevares nogenlunde intakt gennem de første døgn med natarbejde. Hvis natarbejdet fortsætter ud over 3-4 nætter, begynder den biologiske rytme at vende om, og det gør det til en større og mere belastende proces for kroppen at vende tilbage til dagorientering. Derfor handler det om, lød forskernes bud, at sprede nattevagterne i mindre portioner.

Mindre sygdomsrisiko

Forskningsprojektet, som sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter på afsnit 301 deltog i, inddrog i alt seks afdelinger på sygehuset. Formålet var at undersøge, om man ved at ændre på vagtplanerne kan nedsætte belastningen ved skiftearbejde. En indledende proces førte til, at de seks afdelinger diskuterede muligheden for at ændre vagtplan i retning af følgende principper:

• Maks. 3-4 nattevagter i træk med et ekstra fridøgn efter sidste nattevagt.
• Kun to vagttyper pr. medarbejder ­- altså enten skift mellem dag og aften eller dag og nat.
• Færrest mulige weekendvagter.
• Regelmæssighed og forudsigelighed i vagtplanen med plads til fleksibilitet.

Diskussionerne i personalegrupperne endte med, at to afdelinger fastholdt et uændret vagtsystem. De fortsatte herefter i projektet som kontrolgrupper. Én afdeling ændrede lidt, en afdeling ændrede noget mere, og to afdelinger ­ heriblandt afsnit 301 ­ ændrede meget.

Undervejs i forsøget blev der taget blodprøver af de ansatte. Prøverne blev bl.a. undersøgt for indhold af triglycerid og af LDL-kolesterol. Begge stoffer kan forårsage forfedtning af årerne, hvilket igen kan forårsage hjertesygdom.

Overbeviste skeptikere

Prøverne viste, at medarbejderne med de uændrede vagtsystemer havde et uændret indhold af stofferne før og efter forsøget. Medarbejderne på de to afdelinger, der havde ændret mest, havde derimod et tydeligt fald i indholdet af begge fedtstoffer. Samtidig havde de ­ som et ekstra plus ­ fået et højere indhold af det hjertevenlige HDL-kolesterol. Ændringerne svarer til, at deres risiko for at blive ramt af en hjertesygdom er reduceret med ca. 20 pct. Blodprøverne bekræftede altså forskernes tese om, at en ændret vagtplan kan gøre skiftearbejde mindre belastende for helbredet. Men det er jo ikke det samme, som at medarbejderne oplever det som mindre belastende at arbejde efter forskernes anbefalinger. Når man spreder arbejdet i mindre klumper, spreder man også fridagene, og så er der ikke længere de samlede fridage at se frem til.

Side 10

Forskere i natarbejde er nået frem til nogle principper, som har til formål at nedsætte belastningen ved skifteholdsarbejde. Et af dem er, at man kun bør skifte mellem to vagttyper, dvs. enten dag-aften eller dag-nat. 

Side 11

"Det var da også én af indvendingerne før forsøgets start,'' fortæller afdelingssygeplejerske på 301, Birthe Hansen. ''Betænkelighederne blev ikke mindre af, at vi ­ hvis vi sagde ja til at ændre vagtplanen ­ bandt os til at fastholde ændringerne i et helt år. Det var længe at undvære den vekselvirkning, som mange i vores fag er glade for ­ vekselvirkningen mellem de hårde uger og de lette uger med ingen eller kun en enkelt eller to arbejdsdage,'' siger Birthe Hansen.

Da forsøgsåret var slut, ville et par af de mest skeptiske medarbejdere gerne tilbage til det gamle system med flere vagter i træk og flere samlede fridage. Det fik de lov til, men efter et stykke tid vendte de tilbage med meldingen: Vi vil gerne tilbage til forsøgsvagtplanen med færre vagter i træk.

''Ved at vende frem og tilbage mellem de to systemer har de kunnet mærke forskellen ­ og de valgte altså systemet med de mere regelmæssige arbejdsuger. I dag arbejder alle, der ikke er fast aften- eller nattevagt, efter forsøgsvagtplanen. Ingen ønsker at vende tilbage til det gamle system, og for mig siger det noget om, at det ikke kun er kroppen, der har det godt med en mere jævn fordeling af arbejdet. Det er hele mennesket,'' siger Birthe Hansen.

Natarbejde er belastende for kroppen. Men har man kun 3-4 i træk, bevarer kroppen sin biologiske rytme, og belastningen er derfor mindre.

To vagttyper pr. ansat

Afsnit 301 er en akut modtageafdeling og har derfor et relativt højt beredskab om natten med fire nattevagter om sommeren og fem om vinteren. Afdelingen har en enkelt fast nattevagt. De øvrige nattevagter fordeles med 6-7 nattevagter til hver på en fireugers plan. De lå tidligere i én blok. Nu er de fordelt i to blokke med fire i den ene og to eller tre i den anden. Samtidig overholdes, så vidt det overhovedet er muligt, et andet af de fire principper:

Efter sidste nattevagt har man et ekstra fridøgn. Og som det tredje efterleves princippet om kun to vagttyper pr. medarbejder. Det sidste princip blev foreslået af medarbejderne.

''Vi kunne forudse kollisioner med arbejdstidsreglerne, hvis fridage og vagter skulle spredes i mindre klumper, og der samtidig skulle skiftes mellem tre vagter. Det var medvirkende til, at vi sammen med forskerne indførte princippet om højst to vagt-typer pr. medarbejder. Efterfølgende har det vist sig, at medarbejderne er meget glade for princippet. De oplever det som mindre stressende og mindre forvirrende kun at arbejde i to vagter, og det er helt afgjort et princip, vi vil bevare,'' siger Birthe Hansen.

12-ugersplaner

Princippet om færrest mulige weekendvagter har ikke været særlig relevant på 301. Der kan ikke skæres ned på bemandingen i weekenderne, så antallet af weekendvagter kan ikke reduceres. Men en omlægning fra fireugersplaner til 12-ugersplaner har alligevel hjulpet på weekendvagterne.

''Når vi planlægger 12 uger frem, kan vi bedre sikre, at medarbejdernes friweekender aldrig røres, og vi kan forsøge at placere et par friweekender i træk i de perioder, hvor det betyder meget ­ f.eks. i børnenes skoleferie og juleferie. 12-ugersplanen har givet noget af den regelmæssighed, som forskerne anbefaler, og den har ikke medført flere bytninger, end vi havde før. Tværtimod synes jeg, at vi har færre bytninger end før ­ måske fordi vi i god tid kan sige til familie og bekendte, at vi har fri på det og det tidspunkt.''

De to forskere understregede forud for forsøgets start, at ændringer i en vagtplan ikke må hastes igennem. Der skal afsættes god tid til de forberedende diskussioner i personalegruppen, og der skal afsættes god tid, ifølge de to forskere mindst et halvt og gerne et helt år, til en forsøgsperiode.

''Det er utrolig vigtigt at bruge tid på diskussionerne, før man ændrer noget. Alle skal føle, at de er blevet hørt. Der kan godt være skepsis, det var der også hos os. Men der skal være enighed om at give det nye system en reel chance. Ellers har det ingen mening. Et ændret vagtsystem rører ved så meget, også i privatlivet, og i den første tid vil mange synes, at det er en forkert og besværlig måde at arbejde på. Jeg tror, det var vores held, at vi havde forpligtet os til at fortsætte i et år. Var vi stoppet tidligere, havde vi nok ikke kunnet mærke, at det faktisk føles godt at arbejde mere jævnt.''