Personligt møde skaber størst tryghed

For at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne er flere amter i gang med at indføre ''lukkede'' skadestuer. På den måde bliver der kun adgang til skadestuerne, når man er blevet henvist af enten en praktiserende læge eller vagtlægen.

Formodentlig vil det begrænse antallet af henvisninger væsentligt i forhold til det antal besøg, som skadestuerne har i dag, håber amterne, som finder, at alt for mange borgere bruger skadestuerne til småskader, som de praktiserende læger uden problemer kunne klare. Men spørgsmålet er, om amterne tænker for meget i ressourcestyring og for lidt i de psykologiske og menneskelige konsekvenser. Især hvis følgerne bliver, at borgerne kommer til at føle sig til besvær eller bringes i en situation, hvor de unødvendigt længe skal gå rundt og føle sig utrygge over ikke at vide, om en skade er alvorlig eller ej. Den bekymring deler man bl.a. i Forbrugerrådet:

''Vi er selvfølgelig fortalere for, at ressourcerne bruges rigtigt og optimalt. Når det gælder skadestuerne, tror jeg dog, at det er vigtigt ikke at undervurdere den psykologiske effekt, der er ved at have åbne skadestuer,'' siger Anette Espersen fra Forbrugerrådet.

Én ting er, at det kan blive en smule mere besværligt, hvis man som borger først skal kontakte vagtlægen eller en praktiserende læge for at få en henvisning til en skadestue. Noget andet og måske vigtigere er, at denne procedure måske vil få folk til at holde sig væk.

Vigtigt at kunne fjerne utryghed

''Det er meget uheldigt, hvis konsekvensen bliver, at borgerne begynder at føle sig til besvær og måske afholder sig fra søge hjælp,'' siger Anette Espersen og forsætter:

''For forældre, der føler sig utrygge i forhold til en skade på deres barn, er det vigtigt, at der er et sted, hvor de kan møde op og hurtigt få afklaret, hvor galt det ser ud. Hvis sådanne forældre er henvist til en telefonvisitation, frygter jeg, at for mange fortsat vil føle sig utrygge, når de har talt i telefon med en læge,'' siger Anette Espersen, som påpeger, at det er vigtigt, at sygehusejerne ikke negligerer den psykologiske effekt ved at have åbne skadestuer:

''En af skadestuernes vigtige funktioner er, at de kan være med til at fjerne en utryghed hos de borgere, der møder op. Selvom mange måske forlader skadestuerne uden at være blevet behandlet, har de haft mulighed for at få en læge eller sygeplejerske til at se på deres skade og fået en vurdering af, hvor slem den er.''

''For sygehusene kan sådanne besøg, hvor der ikke udføres en egentlig behandling, måske betragtes som spild af ressourcer. Men for mange borgere er det en god og vigtig service, at de hurtigt og nemt kan få afkræftet deres utryghed,'' siger hun og pointerer, at netop derfor er det vanskeligt at lave en enkel vurdering af, hvorvidt ressourcerne bliver udnyttet godt nok med de åbne skadestuer.

Ældre ønsker personlig visitation

Også hos den landsdækkende organisation Ældresagen er man bekymret for udsigten til, at amterne vil indføre ''lukkede'' skadestuer. Især fordi det for mange ældre ikke er lige meget, om de har mulighed for at få en personlig visitation af en læge eller en sygeplejerske

Side 17

eller er henvist til at skulle ringe til en vagtlæge.

''Jeg er sikker på, at mange ældre ikke føler, at de kan kommunikere lige så godt gennem telefonen, som de kan ved personlig kontakt. Derfor er det for mange ældre ikke ligegyldigt, om skadestuerne er ''åbne'' eller ''lukkede,'' siger politisk konsulent hos Ældresagen, Peter Frank Jensen.

Han forklarer, at mange ældre bor alene og er måske svækkede, hvis de er kommet til skade. For mange af dem vil det være langt vanskeligere at skulle beskrive deres situation og tilstand gennem telefonen, end hvis de har mulighed for at møde op på en skadestue og få en personlig visitation.

''Mange ældre får medicin og har måske været gennem et forudgående behandlingsforløb. Alle disse ting kan være vanskeligt at få fortalt gennem telefonen, især fordi mange ældre kommunikerer bedre, når de er i personlig kontakt,'' siger Peter Frank Jensen.

Ældresagen finder det som udgangspunkt vigtigt, at ressourcerne i sundhedsvæsenet bliver udnyttet rigtigt og optimalt. ''Derfor skal man selvfølgelig vurdere, om de ulemper, der er ved at lave ''lukkede'' skadestuer, opvejer de gevinster, som en bedre ressourceudnyttelse kan give et andet sted i sundhedsvæsenet. Men vores holdning til den sag er, at det er vigtigt, at alle kan få en solid og personlig visitation, når de er kommet til skade. Derfor må der hellere komme for mange ind på skadestuerne end for få,'' synes Peter Frank Jensen.

For Ældresagen handler det grundlæggende om tryghed. Og den opnår mange ældre bedst, når de ved, at de altid kan tage ind på en skadestue og blive tilset af en læge eller sygeplejerske. Hvis skaden ikke er slem, og der ikke er behov for behandling, kan den ældre tage hjem i tryg forvisning om, at han eller hun ikke behøver at være nervøs ­ selvom det gør ondt eller ser slemt ud.

''Ved at indføre ''lukkede'' skadestuer piller man ved den tryghed, som især ældre mennesker har behov for,'' mener den ældrepolitiske konsulent i Ældresagen.

En løsning, som måske kan spare lige så mange ressourcer som indførelsen af ''lukkede'' skadestuer, kunne være i højere grad at indføre sygeplejerskebemandede skadestuer, lyder et konkret forslag fra Ældresagen.

Flere akutstuer med sygeplejersker

En sådan skadestue eller skadeklinik udelukkende bemandet med sygeplejersker har man bl.a. indført på Hørsholm Sygehus. Det er sket i forbindelse med nedlæggelsen af den lægeligt bemandede akutfunktion. Frem for at lukke skadestuen valgte ledelsen at lade sygeplejerskerne visitere og klare behandlingen af mindre skader. På den måde har man sikret, at borgerne fortsat får mulighed for at få foretaget en hurtig visitation af en fagligt kompetent person, og amterne får formentlig mulighed for at spare på deres lægeressourcer.