Boganmeldelser

Et multidisciplinært speciale

Sheila K. Adam, Sue Osborne

Intensiv Sygepleje

Viden og praksis
oversat fra engelsk, dansk bearbejdelse Frans Lærke Bødker
København: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2000
438 sider, 559 kr. 

Intensiv sygepleje stiller stadig større krav om specialviden. Det har man nu fået mulighed for at erhverve sig i bogform, hvor man før var henvist til spredte noter og artikler. ''Intensiv Sygepleje,'' oversat fra den engelske ''Critical Care Nursing,'' er den første lærebog på dansk om intensiv sygepleje, hvilket unægtelig giver den en særstilling. Udgivelsen er sket i forbindelse med den nye specialuddannelse for intensive sygeplejersker. Der er foretaget visse redigeringer for at harmonisere til danske forhold, men det er interessant at konstatere, at engelske forhold og praksis i høj grad er sammenlignelige med danske.

Intensiv sygepleje bliver beskrevet som et multidisciplinært speciale med kapitelvis gennemgang af de enkelte organsystemer og dertil hørende dysfunktioner. Centrale problemstillinger repeteres som kardinalpunkter for tilgang til observationer og vurderinger, der aldrig må være statiske, men dynamisk skiftende med patientens tilstand. Dette er en god støtte og skoling for sygeplejersker, der er unge i specialet. Bogen henvender sig både til sygeplejersker på bredt specialiserede og på subspecialiserede afdelinger, dog er der ikke medtaget noget om børn.

Niveauet er noget svingende, også inden for den enkelte kliniske problemstilling, og tjener generelt mest som en grundindføring til de enkelte problemområder for den uerfarne sygeplejerske. Kapitlet om SIRS/MODS (systemisk inflammatorisk respons syndrom/multiorgan dysfunktion syndrom) byder dog på udfordringer og sikkert ny viden for den erfarne intensive sygeplejerske, da det er meget komplekst, detaljeret og opdateret med nye videnskabelige kendsgerninger om de komplicerede virkemekanismer ved disse tilstande, ligesom mulige terapeutiske interventioner i fremtiden skitseres. Vægten er lagt på belysning af årsags- og problemsammenhænge samt generel viden og forståelse for de forskellige kliniske tilstande, efterfulgt af logiske forslag til afledte observationer og overvejelser, uden at være decideret handlingsanvisende. Her må man støtte sig til egen afdelings procedurer og praksis på området.

Som et sympatisk træk perspektiveres der indledningsvis over den særligt sårbare intensive patients risiko for overlast og overbehandling kontra hans undertiden marginale chancer for at overleve i det avancerede teknologiske behandlingsmiljø. Dilemmaet: ekstensiv behandling - forlængelse af lidelse - berøres i flere relevante sammenhænge og ansporer til refleksion over egen praksis.

Bogen vil give en god og bred ballast for kursisterne på intensivuddannelsen, men kan ikke stå alene og ikke regnes for eksamenspensum, dertil er den for uspecifik på det sygeplejefaglige område. Den virker ikke ordentligt gennemarbejdet og er underligt inkonsekvent og springende i opstilling og sværhedsgrad. Essensen af, hvad der definerer intensiv sygepleje, fortaber sig. Især er kapitlet om neurokirurgi meget kortfattet og alt for overfladisk, og den specielle neurokirurgiske sygepleje karakteriseres slet ikke. Man har helt udeladt et særskilt kapitel om væske- og elektrolytterapi, som ellers er vitalt i alle sammenhænge, og som er et emne, alle intensivsygeplejersker angler efter at have helt klare anvisninger på og profund viden om. Bogen kunne profitere af flere illustrationer, modeller og eksempler på skemaer, f.eks. keto-acidose-skemaer, observationskurver og pleuradrænage-tilslutning. Det er dog al ære værd, at man trods alt har taget initiativet og vovet sig ud i et område, der er så uopdyrket og hidtil ubeskrevet. Man skal jo starte et sted.

Af Katja Posselt, intensiv sygeplejerske, ansat på kardiologisk laboratorium, Skejby Sygehus i Århus. 

Konteksten skaber mening

Eline Thornquist

Klinik, kommunikation, information

oversat fra norsk af Mikal Arbo
København: Hans Reitzels Forlag 2000
280 sider, 325 kr. 

Vi taler og opfører os forskelligt, alt efter hvilken situation vi befinder os i. Det, vi siger og gør, opfattes og tolkes efter konteksten. Konteksten er alt det, som bidrager til at skabe mening, og den omfatter sproglige og ikke-sproglige forhold, sted, sociale og materielle forhold som f.eks. deltagernes aktiviteter og baggrundsviden. Kommunikation er andet og mere end afsender-modtager-forholdet, set som en lineær proces. Sundhedsvæsenet kommunikerer med sig selv og omverdenen gennem måden at organisere sig på. Gennem fordeling af magt og indflydelse mellem de forskellige professioner. Gennem geografisk placering af somatiske og psykiatriske hospitaler. Gennem hvidklædte mennesker, der haster gennem lange hospitalsgange. Gennem teknisk udstyr, som patienterne ikke kender til og forstår anvendelsen af. Overlægen er forhindret i at deltage i et møde, hvorfor det aflyses. En kvindes brystoperation aflyses, hvorfor hun udskrives indtil næste torsdag, ''bryster opereres kun på torsdage.''

En dagligdag i sundhedsvæsenet, som højst sandsynligt kan begrundes og med mange rationelle forklaringer, men hvad er det for et budskab, der hermed sendes til os selv og omverdenen?

Mødet - relationen - bliver i Eline Thornquists doktorafhandling ''Klinik, kommunikation, information'' fremstillet som sociale begivenheder, der knyttes til gensidighed og fællesskab. Kommunikationsbegrebet bliver brugt om udveksling mellem subjekter, som principielt er intentionale, betydningsbærende og betydningsskabende.

Eline Thornquist beskriver, hvordan fysioterapeuter opfatter krop og funktion gennem en analyse af praksissituationer. Man bliver let og indleveligt præsenteret for mødet med mennesker, for menneskers helbred, for sundhedspersonalets forestillinger om krop, sundhed, sygdom med afsæt i sprogvidenskab, fænomenologi, socialfilosofi, sociologi og socialantropologi.

Alt for ofte bliver samarbejdet i sundhedsvæsenet fremstillet som en ren professionsstrid, og søgelyset rettes ensidigt mod kampen for udvidede arbejdsområder; hvor der nemt opstår en situation, som giver indtryk af alles kamp mod alle. Eline Thornquist afklarer forskellige tænkemåder og modeller for kommunikation, asymmetriske og symmetriske relationer samt kontekstbegrebet. Sprogets funktion, samtaler i kliniske sammenhænge, nonverbal kommunikation i et helhedsperspektiv, skriftlig dokumentation, kønsperspektivet samt samarbejde og konflikter bliver kritisk analyseret, og hun stiller læseren nærgående, relevante spørgsmål til yderligere refleksion.

Bogen henvender sig bredt til alle professioner i sundhedsvæsenet. 

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder på Klintegården og Skibbyhøj.  

Moderne djævleuddrivelse

Jan Andreasen, Eva Christiansen (red.)

Spiseforstyrrelser

En tværfaglig antologi
København: Frydenlund grafisk 2000
407 sider, 298 kr.

''Vi er blevet en spiseforstyrret kultur, som går meget op i, hvad maden indeholder af fedt og kalorier. Mange er blevet madforskrækkede og har glemt betydningen af et godt måltid... Hvor har vi gjort af lysten, glæden og nydelsen ved maden og måltidet ?'' Sådan skriver ernærings- og husholdningsøkonom Lone Kjær i afsnittet ''Den danske Madkultur.''

Fællesskabet står for fald til fordel for individualisering. Mange spiser alene, måske foran tv. Unge overvægtige bevæger sig ikke tilstrækkeligt, andre vil ikke spise af frygt for at blive tykke. Maden binder megen mental energi, som kunne anvendes mere konstruktivt. Skønt der er mad nok til at mætte alle, ser vi stadig flere alvorlige tilfælde af spiseforstyrrelser.

Cand.med. og journalist Jan Andreasen og børne- og ungdomspsykiater Eva Christiansen argumenterer for en bred tværfaglig tilgang og forståelse af spiseforstyrrelser, en livsfarlig sygdom, som ikke må negligeres. Der findes ikke kun én sandhed om så komplekse lidelser som anoreksi og bulimi. Antologien belyser forekomst, prognose og dødelighed, belastning af kroppen, individet og familien, behandlingstilgange og rådgivning. Den er skrevet af psykiatere, psykologer, en ergoterapeut, en fysioterapeut, diætister, sygeplejersker og en stud.theol.

Genialt indledes med Franz Kafkas novelle ''En sultekunstner.'' Kafka beskriver nærværende, intenst og smertefuldt kendskabet og indsigten i spiseforstyrrelsens psykologi. Sultekunstneren føler, det eneste, han kan, er at sulte sig. Uanset hvor god han er til det, bliver han aldrig rigtig tilfreds med sig selv. På spørgsmålet om, hvorfor han ikke kan andet, svarer han: ''Fordi jeg ikke kan finde den spise, jeg kan lide.'' Til spiseforstyrrelser er knyttet en lang række alvorlige psykiske og fysiske følgevirkninger. Patienter og forældre spørger ofte, om de skolemæssige evner og færdigheder vender tilbage, eller om der i lighed med skader på andre organer ses skader på hjernen. Klinisk psykolog Jens Richardt Møllegaard Jepsen og Eva Christiansen fremlægger den nuværende viden om hjernemæssige forhold ved anoreksi. Overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Torben Marner skriver meget inspirerende om, hvordan spiseforstyrrelsen bliver personliggjort og eksternaliseret som et fænomen uden for patienten, en slags moderne djævleuddrivelse, hvorved det bliver nemmere og anderledes legitimt at tale om svære følelser som skyld, skam, selvhad og mindreværdsfølelse. ''Spiseforstyrrelser'' henvender sig bredt til pædagoger, lærere og personale i sundhedsvæsenet. 

Af Anne Winkel, ansvarlig praktikvejleder på Klintegården og Skibbyhøj.