Sygeplejersken - 2001 - 23

Når personalet lukker op og fortæller kollegerne om deres fejl, opdager de, at alle har prøvet noget lignende. Ingen hoverer. Den største barriere for åbenhed er den enkeltes selvforståelse, mener anæstesisygeplejerske Birgitte Teglkamp.

Ordet fejl vækker følelser af skyld hos sundhedspersonalet og forestillinger om sjusk i offentligheden. Selv om det ikke behøver være tilfældet. Afklaring af begreberne er den første forudsætning for en indsats for patientsikkerheden, mener Evalueringscenter for Sygehuse.

Danske amter og sygehusledelser interesserer sig ikke særlig meget for patientsikkerhed. Selv om fejl koster mange penge og har menneskelige omkostninger for både patienter og personale.

En undersøgelse på fire anæstesiafdelinger viser vilje til at diskutere fejl og forbedre patientsikkerheden. Men den viser også, at der er en række barrierer for en egentlig sikkerhedskultur.

Computersimulation er et redskab, der kan forbedre patientsikkerheden. Det benyttes allerede til træning i procedurer og samarbejde. Og øvelser med særlige fejlscenarier kan bruges til at målrette forebyggelse og fejlfinding.

Hvert år bliver tusinder af sygeplejersker og sygeplejeelever sammen med andre arbejdsføre, herunder mindreårige børn, kommanderet ud i bomuldsmarkerne i Usbekistan under slavelignende forhold. Under bomuldsplukningen er byerne mennesketomme. Skoler er lukkede, fordi de bruges til at huse bomuldsplukkere. En sygeplejerske skal plukke 125 kg bomuld om dagen. Når hun det ikke, bliver hun straffet.

Som 14-årig pige udkommanderet til at arbejde uafbrudt i 60 dage i bomuldsmarkerne. Ulønnet og under de mest tarvelige forhold. Udsat for sprøjtegifte under selve plukningen af usbekernes guld, bomulden.

Grundlaget for de nye studieordninger bliver mere ens end tidligere. Derfor vil det heller ikke volde de store problemer at skifte skole, siger rektorforsamlingens formand.

De sygeplejestuderende frygter, at nye studieordninger forhindrer dem i at kunne skifte uddannelsessted undervejs. Ikke alle sygeplejeskoler har repræsentanter for de studerende og praksis med i arbejdet med de nye studieordninger.

Sygeplejefortællinger og dagbøger udlægger sygeplejen, som sygeplejersker gerne vil se den og ofte med en vis distance. Når patienten fortæller, er det de jordnære ting, der bliver lagt mærke til. Et varmt ostebrød eller et klap på håret. Banalt, men basalt for patienten.

Diabetessygeplejersker har meget forskellige baggrunde og arbejdsområder. FS 19 arbejder på at få beskrevet en profil af en sygeplejerske med speciale i diabetes og på længere sigt få etableret en egentlig specialistuddannelse, så diabetikere over hele landet kan få mere ensartede tilbud.

At arbejde med en problemstilling, som ikke falder ind under sygeplejens selvstændige arbejdsområde, er svært, men udviklende og udfordrende i forhold til det tværfaglige samarbejde. Derfor blev et kuldsejlet projekt lærerigt, selv om det ikke blev en succesoplevelse.

En fortælling om otte års fortsat kamp mod spisevægring for at få lov til at leve.