Resuméer af international forskning

Udforskning af omsorg ved brug af narrativ metode: en indholdsanalyse

McCance TV, McKenna HP, Boore JRP. Exploring caring using narrative methodology: an analysis of the approach. J Adv Nurs 2001; 33: 350-6.

I artiklen redegøres for de metodeovervejelser, der var knyttet til brug af den narrative metode i en undersøgelse af patienters oplevelser af omsorg i sygeplejen. En væsentlig pointe er nødvendigheden af at definere narrativ, da litteraturen byder på mange definitioner. En anden pointe er valg af analysemetode. Forfatternes valg af Polkinghornes metode begrundes med hans definition af en narrativ analyse, opdeling af analysen i paradigmeanalyse og narrativ analyse samt klare retningslinjer for den narrative analyse. Polkinghorne foreslår, at man udarbejder f.eks. seks narrativer eller case studies og sammenligner og kontrasterer dem i forhold til det fænomen, man ønsker belyst.

Forfatternes refleksioner over begrænsningerne i den narrative metode er interessante. Dels kan man ikke altid finde narrativer i alle interview, dels består et interview ikke bare af lange fortællinger, men også af gentagne dialoger mellem interviewer og informant. Data om f.eks. omsorg, der findes i de korte dialoger, går derfor tabt ved brug af den narrative metode. Forfatterne løste dette problem ved at udføre en indholdsanalyse på hele det transskriberede materiale om patienters oplevelser af omsorg. Kombination af narrativ metode og indholdsanalyse synes at være en god metode. Artiklen handler om omsorg, men metoderne kan også bruges til at belyse værdier som ansvar, værdighed og lidelse. En metodetriangulering af narrativer og indholdsanalyse er derfor værd at overveje, hvis man har planer om at beskrive eller analysere sygeplejepraksis.

Af Elisabeth O.C. Hall, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Kvinders angst ved knuder i brystet: en systematisk litteraturoversigt

Woolward V, Webb C. Women's anxieties surrounding breast disorders: a systematic review of the literature. J Adv Nurs 2001;33:29-41.

Formålet med denne oversigtsartikel er at undersøge, om kvinder med benign brystsygdom er lige så angste i perioden mellem opdagelse af knuden og diagnosen som kvinder, der får stillet en malign diagnose. Baggrunden for undersøgelsen er den ene forfatters erfaring fra et mammaambulatorium, hvor sygeplejersken ikke interesserede sig ret meget for dem, der havde en formodet benign diagnose, men brugte det meste af sin tid på kvinder, der havde fået stillet en malign diagnose.

Oversigten inkluderer 14 artikler publicerede i perioden 1990-99. De fleste undersøgelser er tværfaglige, kvantitative og baseret på anerkendte spørgeskemaer, enkelte er kvalitative. Der redegøres nøje for de metodiske trin i undersøgelserne, både i tabel og tekst, og der foretages en grundig diskussion af samtlige artiklers metodiske styrker, svagheder og resultater.

Resultaterne viser, at i perioden, fra kvinden opdager knuden, indtil diagnosen bliver stillet, er der ikke forskel på angsten hos kvinderne i den benigne og den maligne gruppe. Kvinder, der kom til mammaambulatoriet for første gang, var især meget bange. I nogle undersøgelser fandt man, at kvinderne er mere bange end deres pårørende, andre undersøgelser viste, at yngre kvinder er mere urolige end ældre. Nogle undersøgelser peger på, at alle kvinder har brug for ekstra støtte i tiden op til diagnosen. Forfatterne foreslår mere forskning om kvinders oplevelser og mestring ved opdagelsen af en knude i brystet. Artiklen kan især anbefales til sygeple-jersker, der beskæftiger sig med undersøgelser og pleje af patienter med mammasygdomme.

Af Elisabeth O.C. Hall, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.