Udbrændthed eller sygeliggørelse

Arbejdsmiljøinstituttets brug af begrebet udbrændthed er med til at sygeliggøre personalet på de danske sygehuse. Den kritik fremsatte arbejdsmedicinerne Sigurd Mikkelsen, Johan Hviid Andersen og Jens Peter Bonde i et debatindlæg i Politiken den 19. juni.

Undersøgelsen, der er foretaget på fire sygehusafdelinger, har vist, at nogle personalegrupper er mere belastede end andre, f.eks. jordemødre, der har en udbrændthedsscore tæt på 45, målt i forhold til arbejdet, og en udbrændthedsscore på knap 40, målt i forhold til patienterne. (Se artiklen ''Overraskende forskelle i udbrændthed på sygehuse'' side 8.)

Det er denne score, som de tre overlæger har kigget kritisk på.

En score på 50 point får man f.eks., hvis man svarer ''somme tider'' på spørgsmål om, hvor tit man føler sig træt, udmattet og udkørt, eller svarer ''delvist'' på spørgsmål om, i hvilken grad man føler sig tappet for energi af arbejdet med patienter eller føler, at man giver mere, end man får igen.

''Er man udbrændt, hvis man somme tider føler sig træt, somme tider udmattet og somme tider udkørt? Selvfølgelig er man ikke det,'' siger de tre arbejdsmedicinere.

''Udbrændthed er begrebsmæssigt ikke noget, man er somme tider. Begrebet indebærer, at der er tale om en længerevarende tilstand.''

Pressen forenkler
Lægen Marianne Borritz, der sammen med sociologen Tage Søndergaard Kristensen er ansvarlig for PUMA-undersøgelsen, tager kritikken til sig på ét punkt.

På Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside er resultaterne refereret, som om de gælder for sygehuse i hele landet. Det gør de ikke. Undersøgelsen viser kun, hvordan personalet har det på de fire afdelinger, der indgår i undersøgelsen.

At pressen har omtalt undersøgelsen med overskrifter som ''Sygehuspersonale slidt op'' og ''De græder, når de går hjem,'' vil hun til gengæld ikke tage ansvaret for.

''At være udbrændt er ikke et enten-eller. Der er grader, og hvornår man egentlig kan tale om udbrændthed, kan vi ikke sige endnu. Det er bl.a. det, undersøgelsen skal skaffe os mere viden om. Hvad udbrændthed er, og hvem der bliver ramt.

Det, undersøgelsen viser, er, at der er store forskelle faggrupperne imellem.

Og det har undret os. Inden for det samme sygehus er der nogle grupper, der helt klart føler sig mere trætte og udkørte end andre.''

Grader af udbrændthed

Personalets udbrændthed er målt med en score, der bygger på seks spørgsmål på det personlige plan, syv arbejdsrelaterede spørgsmål og seks patientrelaterede spørgsmål.

De fem svarmuligheder giver 0-25-50-75-100 point, og den samlede score bliver beregnet som et gennemsnit.

Forskellene kommer f.eks. frem, når man ser på, hvor mange inden for de enkelte grupper der ligger over 50 point i samlet score.

''Tager man jordemødrene, har 39 pct. en samlet score på mere end 50 point. Mens kun 3 pct. af oversygeplejerskerne og afdelingssygeplejerskerne har over 50 point,'' siger Marianne Borritz.

- Kan man gradbøje et begreb som udbrændthed?

''Vi har sat en grænse på 50, og det er selvfølgelig problematisk. En grænse er et valg, og en grænse på 50 point betyder ikke, at man er udbrændt, så snart man når op på 51 point.

Man sætter bl.a. grænser for at kunne formidle sine resultater. Men grænser er i øvrigt meget almindelige inden for medicinen. Man har f.eks. sat en grænse for forhøjet blodtryk, og den ligger ikke på 300, men allerede ved 160.

Man kan godt sige, at folk først er udbrændte, hvis de svarer ''altid'' på vores spørgsmål om, hvor tit de føler sig trætte, udkørte osv. Men så er sandsynligheden for, at de stadig er på arbejdsmarkedet, nok ikke stor.

Vi er ude for at vurdere en belastningstilstand, ikke for at finde patienter. Vi ønsker ikke at sygeliggøre en stor del af befolkningen.

Men man må alligevel sige, at hvis folk har en score på over 50, så er der noget, man skal være opmærksom på.

Vi ved, at kun 10 pct. danske lønmodtagere scorer over 50.

Derfor bliver det også interessant at komme tilbage og gennemføre næste runde af undersøgelsen. At se, hvad der så er sket med de personer, der har en høj score.''

Årsag eller virkning

De personer, som har medvirket i undersøgelsen, har ikke kun svaret på de 19 spørgsmål, der direkte handler om symptomer på udbrændthed.

For at belyse fænomenet udbrændthed har

Side 13

Marianne Borritz og hendes forskerkolleger stillet i alt 280 spørgsmål. Og svarene bekræfter en del af de hypoteser, de havde på forhånd.

''Vi har spurgt til de psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet. Om man får støtte, feedback, om man har indflydelse på, hvad man skal lave, om der er klarhed om, hvornår man har gjort det godt nok, osv.

Lav indflydelse giver høj score

Der er en tydelig sammenhæng mellem en høj score og følelsesmæssige krav i arbejdet, f.eks. om at holde sine følelser skjult over for patienterne. Vi kan også se, at man har en højere udbrændthedsscore, hvis man har lav indflydelse på sit arbejde.

Men vi kan endnu ikke sige, hvad der er årsag og virkning. Heller ikke, hvordan sammenhængen er mellem det, der ligger i arbejdsmiljøet, i privatsfæren og i personligheden.

Man kan f.eks. forestille sig, at man er blevet skilt. Man synes, det hele er noget møg og overkommer ingenting. Så kan det også være, at man synes, man ingen støtte får fra kollegerne, og at arbejdspresset er alt for hårdt.

Man er simpelthen væltet. Så er det svært at sige, hvad der kom først. Det ved vi først noget mere om, når vi er færdige med undersøgelsen og har været tre gange ude på de samme arbejdspladser.''