Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Sygeplejersken 2001 nr. 31, s. 32

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Voldelige ægteskaber

Lotte L. Lillesøe

Og solen stod op

Solrød Strand: Bugtens Bogforlag 2000
160 sider, 178 kr.

Det er en skønlitterær bog, som er så virkelighedsnær i sin modige og direkte fortælleform, at den bliver troværdig om det at være gift med en charmør og tyran, hvordan det er at leve i et voldeligt ægteskab præget af blandingsmisbrug og om, hvordan det virkelige liv skjules for omverdenen. Bogen vedkommer alle i sundhedssektoren, for vi møder alle det dysfunktionelle familiemønster, og vore handlinger eller mangel på samme får konsekvens.

Først beskrives en voldssituation efter pille- og alkoholmisbrug. Pia tvangsindlægger Michael lillejuleaften. På vej fra hospitalet passerer de sidste år med Michael revy i Pias tanker. Michael kommer hjem igen, og hans sygdom bliver Pias skæbne. Michael bliver mere og mere syg. Der er mistanke om leverkræft.

''Hans almentilstand var nu så dårlig, at jeg ikke stolede på, at han vidste, hvad han gjorde eller sagde. Han befandt sig i en comatøs tilstand. Derfor afprøvede jeg konstant hans funktioner, om han reagerede på det, jeg sagde, om arme og ben kunne lystre, for flappingen var udtalt. Uoprettelige skader skete. For hver dag mistede jeg ham lidt mere. Hjerneskader. Hallucinationer.

Elskede Michael. Engang tænkte jeg, at jeg ville gå, hvis du fik hjerneskader. Men det sværeste for mig ville være at gå.''

Hvorfor forbliver voldsramte kvinder i ægteskabet med charmøren og tyrannen? Lotte Lillesøe giver ikke noget direkte svar, men hun beskriver hverdagene så troværdigt, at svarene ligger gemt i fortællingen. I morgen, når solen står op, er dagen i dag fortid, hvor grusomt indholdet i den måtte have været, og måske Michael glemmer trusler og krav og specielt musikken og ordene fra Sinatras ''I did it my way.'' Solen står op over en ny og forhåbentlig bedre dag end i går. Michael når terminalstadiet. Pia passer ham hjemme.

''Da hjemmehjælpslederen kommer, tilkendegiver hun også først kort som ventet, at vi ikke kan få mere hjælp. Min veninde, som er hjemmesygeplejerske, er her tilfældigvis og hjælper mig med at få Michael på toilettet. Jeg har ikke tid til at snakke med hjemmehjælpslederen, da hun blot fylder op og er i vejen for, at vi kan klare Michaels fornødenheder. Tavs, uden at vide, hvad hun nu skal gøre, følger hjemmehjælpslederen vore anstrengelser, som er Michaels smerter. Farvel til livet. Da hun en time efter går, har jeg tilsagn om en hospitalsseng og øvrige andre hjælpemidler, som toiletstol og andet. Samvittigheden skulle renses. Materiellet kom næste dag. Men for sent. Nåede aldrig at blive brugt, for Michael kunne ikke længere flyttes.''

Bogen er på 159 sider. Dette sker på side 154.

Jeg har kørt som hjemmesygeplejerske i by og på land, hvor man skal bruge iagttagelser af familien i hjemmet konstruktivt. Vor egen moral og livsmønster kan spille os et puds, så støtte og hjælp ikke bliver givet på rette sted på det rigtige tidspunkt. Denne fortælling er en meget præcis beskrivelse af, hvad der sker inden for murene i det dysfunktionelle ægteskab, og hvornår der er brug for, at de professionelle går bag om problemerne og lukker sig ind og ikke står i vejen for det væsentlige: At give livshjælp, mens tid er.

På sidste side forstår man den dobbelte betydning af titlen. I morgengryet efter Michaels død begynder livet på ny for Pia, sådan som hun håbede det hver eneste dag igennem ægteskabet med dilemmaet had/kærlighed. Bogen kaster lys ind over faglitteratur med samme emne: Voldelige ægteskaber.

Af Anne Gro Hansen, hjemmesygeplejerske i Vejle.