Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Spor af faglighed

Sygeplejersker søger job. Andre faggrupper karriereplanlægger først. Forskellen kan ses i ansøgningerne. Niveauet kan højnes, hvis sygeplejersker tænker i krav og kvalifikationer mere end i ansættelsesbrøker. Ansøgninger uden spor af faglighed er som varedeklarationer fulde af E\64er. Mistænkelige.

Sygeplejersken 2001 nr. 31, s. 21

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Ordet karriereplanlægning har jeg altid forbundet med de administratorer, der hvert år bliver skovlet ud fra handelshøjskolen med fine duelighedstegn på skulderen. Det er straks vanskeligere at sige karriereplanlægning og sygeplejerske i samme åndedræt. Men det skal der gøres noget ved, mener G.J. Donner, som i International Nursing Review nr. 2/2001 slår til lyd for bevidst brug af en karriereplanlægningsmodel, så drømmene kan blive til virkelighed for sygeplejersken, og niveauet i sygeplejen blive højnet:

Modellen er opbygget af fem trin. Sygeplejersken skal:

  • vurdere det samfund, hun er en del af
  •  vurdere sine egne stærke og svage sider
  • formulere sin vision for en god karriere
  • udvikle og nedfælde sin strategiske karriereplan
  • markedsføre sig selv.

Sygeplejersken skal ved at analysere omverdenen danne sig et indtryk af, hvilken retning sygeplejen bevæger sig i både nationalt og globalt. Finde ud af, hvordan verden ser ud, hvad der er interessant, og hvad der ser ud til at blive det. En dygtig sygeplejerske skal kunne forstå det samfund, hun er en del af, så den proces skal vare livet ud.

Viden om samfundet skal kobles med et solidt kendskab til egne muligheder og begrænsninger. Donner anbefaler, at man spørger venner, familie og kolleger, hvad de mener, man er god og mindre god til. Hvilke talenter man har.

På baggrund af den samfundsmæssige udvikling og personlige egenskaber kan man formulere en vision for et godt karriereforløb.

Foretrækker man tæt kommunikation med patienten, kontinuitet og opfølgning, skal overskriften måske være psykiatri. Der bliver færre hospitalsafdelinger og flere psykisk syge i egen bolig. Derfor er målet at blive distriktspsykiatrisk sygeplejerske.

Er personaletrivsel, motivation, organisation og administration kodeord, skal overskriften være ledelse. Men ledelse af hvad. Hvilken sektor, hvilket speciale skal prioriteres, hvad er interessant?

Et er at nedfælde en vision. Noget andet er at lægge en konkret strategi. Hvis børn og familier er den store interesse, er visionen at blive sundhedsplejerske. Men hvad skal der til for at kunne kalde sig det? Hvilke afdelinger skal man have været på, hvor bliver man uddannet, hvad kan man blive bagefter?

Det er nødvendigt at kortlægge de krav, der stilles, og de muligheder, der er, for ikke at bruge tiden på noget irrelevant, mener Donner.

Når kvalifikationerne er opnået, må man markedsføre sig selv. Formulere, hvilke kurser det er nødvendigt at komme på, hvilken støtte der er behov for, eller - hvis man er jobsøgende og helst vil ansættes som sundhedsplejerske i Lindby - hvorfor Lindby Kommune absolut bør ansætte netop mig.

Brøker ikke nok

Rekruttering og fastholdelse er meget brugte ord i sygeplejen. Det er svært at rekruttere sygeplejestuderende og svært at fastholde de sygeplejersker, der engang blev rekrutterede. En mere professionel tilgang til karriereplanlægning kan måske afhjælpe nogle af problemerne.

Artiklens forfatter mener, at sygeplejestuderende i det små skal lære at planlægge deres karriere allerede under uddannelsen. Modellen skal være kendt, og den skal anvendes under hele studiet, mener hun. På den måde bliver den studerende mere bevidst om sine evner og bedre til at planlægge sit studium.

Men det er ikke kun den enkelte sygeplejerskes ansvar at tænke i karriere. Fagforeninger og arbejdsgivere skal fremme karriereplanlægning og støtte sygeplejersker, der formulerer det, de kan og vil. En professionel tilgang til sygepleje fordrer en professionel tilgang til udvikling.

Jeg kan høre indvendingerne: Hvad er nu det for noget pjat. Sygeplejersker kan få arbejde alle vegne på netop den brøk, de ønsker, om den så hedder 23 1/2 time om ugen. Hvorfor tænke så meget over jobbet og bruge så fjollet et ord som karriere?

Svaret er, så undgår vi ansøgninger, der lyder:

''Jeg søger hermed jobbet på øre-næse-hals-ambulatoriet. Det gør jeg, fordi arbejdstiden passer med, at min mand Anders rejser 210 dage om året.''

Ingen spor af faglighed.