Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: :-)

Hvorfor ikke indføre smileys eller noget tilsvarende i sundhedsvæsenet, så folk nemt kan se, om en sygehusafdeling lever op til nogle bestemte krav for sin virksomhed?

Sygeplejersken 2001 nr. 32, s. 23

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Duften af nybagt brød drager forførende, og vi stiler hen mod bagerforretningen. Der sidder en gul smiley med sur mund på døren. Det er bedst at fortrække, for de sorte klumper i rosinbollerne er nok kakerlakker. Og hvilken restaurant skal vi vælge? En sur smiley på døren kan betyde, at køleskabet er i uorden, og at spækkebrætterne kun bliver skyllet under den kolde hane.

Restauranter og forretninger, der handler med fødevarer, kan se frem til at få en smiley klistret på forretningen, så kunderne hurtigt og nemt kan se, om Fødevaredirektoratets kontrollanter har fundet noget at beklage sig over, f.eks. dårlig hygiejne. Det skal være let og sikkert at være forbruger, og der skal være åbenhed i den offentlige forvaltning. Det kan ikke undgå at generere lyse ideer: Hvorfor ikke også indføre smileys i sundhedsvæsenet?

Sundhedsminister Arne Rolighed er også blevet forelagt spørgsmålet. I en nylig kommentar i Berlingske Tidende kryber han imidlertid uden om spørgsmålet ved i stedet at svare på, om læger skal gå rundt med en smiley på kitlen. Det gør det alt for nemt for ham at afvise forslaget med den begrundelse, at Sundhedsstyrelsen i forvejen kan fratage sundhedspersoner autorisationen, hvis vedkommende er fagligt inkompetent.

Rolighed fortsætter med at berolige befolkningen med, at der er sat en mængde kvalitetsprojekter i gang, at lægerne selv er ved at etablere et selskab for patientsikkerhed, at ventelisterne søges nedbragt, og videre i den dur, samt at man kan gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og se, om en navngiven behandler har fået frataget sin autorisation. Ingen grund til smileys efter sundhedsministerens opfattelse.

Men det er ikke enkeltpersoner i gabestok eller på piedestal, der efterspørges. De relativt få sundhedspersoner, hvis autorisation er i fare, har ingen reel indflydelse på kvaliteten i sundhedsvæsenet. Det handler om, hvorvidt institutionen som helhed, f.eks. en sygehusafdeling, lever op til nogle bestemte krav for sin virksomhed.

:-)

Spædbarnsvenlige sygehuse er sygehuse, der lever op til WHO/UNICEFs 10 anbefalinger til vellykket amning, som er baseret på dokumenteret viden. Det kan afdelingerne bryste sig af og gøre brugerne opmærksomme på med skiltning og i informationsmateriale. Her er noget at leve op til. Pinligt, om hæderen skulle fratages en afdeling.

Når man kan have spædbarnsvenlige sygehuse, kan man vel også have patientvenlige sygehuse, der bygger på samme princip. Det ville f.eks. være rart for patienterne, om de kunne vælge et sygehus, der levede op til lovens krav om genoptræning, og som havde lav komplikationsrate. I kliniske databaser registrerer man bl.a. kvaliteten af en given behandling på udvalgte indikatorer, f.eks. dødelighed, komplikationer, reoperationer og genindlæggelser. Evidens, informationsniveau, undervisning, kvaliteten af den grundlæggende sygepleje, samarbejde med primær sundhedstjeneste, spildtid, planlægning.

Det meste af det, der betyder noget for patienterne, kan måles eller vurderes. Det ved vi, og det ved Arne Rolighed også. Vi har varedeklarationer - og de færreste ville undvære dem. Der uddeles kokkehuer og stjerner til restauranter og hoteller. Der anmeldes og vurderes i et væk i privatsfæren. Men når det kommer til sundhedsvæsenet, der før eller siden får kolossal betydning for de fleste af os, må brugerne stadig forlade sig på en fortidig autoritetstro. Hvor ville du helst i behandling, hvis du fik diabetes eller hjerneblødning i morgen?

Det kan ikke mange svare på med en kvalificeret begrundelse. Når de først ligger på X-købing medicinske afdeling, kommer ingen fra systemet og fortæller dem, at de skyndsomst burde forlange at komme til Y-købing, hvor man ikke får tryksår.

:-(

Befolkning og politikere vil have bedre besked om kvaliteten i sundhedsvæsenet, og der er brug for gennemskuelige informationer. Det er ikke sikkert, at smileys, stjerner eller kokkehuer er løsningen. Det er heller ikke sandsynligt, at akkreditering af et helt sygehus er nuanceret nok. Fordi de er suveræne på hjerteafdelingen, kan den ortopædkirurgiske afdeling godt være en bundskraber på samme sygehus. God lægebehandling på en afdeling er heller ikke ensbetydende med god sygepleje eller omvendt.

Hvorfor prøver sundhedsministeren så at sno sig uden om et ganske almindeligt forbrugerønske? Der er ingen skam i at sige, at kvalitetssikring af hele sundhedsvæsenet er kompliceret, dyrt og tidskrævende, men at det er det, der arbejdes på. Men det er udtryk for gammeldags paternalisme at være tilbageholdende med at informere tydeligt om kvaliteten på de enkelte afdelinger og sygehuse. Det er systemet før mennesket.