Synspunkt: Faglig nedbrydning

For en måned siden besluttede forlaget Munksgaard Danmark at nedlægge tidsskriftet Klinisk Sygepleje. Da vi over for en kreds af sygeplejelærere fortalte om vores intentioner, lød der et ramaskrig: Det må I ikke. Det blad kan vi ikke undvære! Disse bønner var nok til, at vi endnu engang satte os til at regne og blev enige om at fortsætte med en lidt mindre prætentiøs udgave i en prøveperiode på to år.

Igennem de 15 år, tidsskriftet har eksisteret, har vi været både glade for og stolte over at udgive denne faglige informationskilde, der er kendt som et kvalificeret supplement til fagforeningens blad Sygeplejersken.

Grunden til den drastiske beslutning om lukning var tidsskriftets dårlige økonomi. At udgive et tidsskrift handler om at skabe balance mellem fagligt niveau, layout, pris og antal abonnementer. Munksgaard har aldrig villet gå på kompromis med artiklernes faglige standard og har samtidig gerne villet præsentere høj faglighed til en rimelig pris. Derfor er det primært antallet af abonnenter, som afgør, om tidsskriftet bliver en økonomisk succes. Trods intens markedsføring lykkedes det os aldrig at komme over 5.000 betalende abonnenter, og 1. maj i år havde vi kun 3.500, hvoraf de 1.500 fik bladet til billig pris gennem Bogklubben for Sygeplejersker.

Hvordan kan det nu være, at tidsskriftet Klinisk Sygepleje kun har så få betalende abonnenter ud af en målgruppe på over 70.000 fagfolk? Svaret er fotokopiering! På baggrund af indberetninger fra COPY-DAN ved vi, at dette tidsskrift er et af de hyppigst kopierede i Danmark. Vi ved, at lærere både i sygeplejeuddannelse, videre- og efteruddannelse kopierer masser af relevante artikler til de studerende. Vi ved, at afdelinger ofte kun har ét tidsskrift, som alle frit kan kopiere fra, når de ønsker at læse en artikel. Godt nok får forfattere og forlag en beskeden kompensation fra COPY-DAN, hvis der har fundet registrering af kopieringen sted, men økonomisk drejer det sig om peanuts, som slet ikke kan opveje det tab, som bl.a. forlaget udsættes for. Fortsætter udviklingen, har vi kun én mulighed: At nedlægge tidsskriftet.

Tendensen er helt den samme, når det gælder lærebøger til studiet og bøger til efteruddannelse. Der kopieres på livet løs. På mange skoler i landet er det almindelig praksis, at der bliver udarbejdet et lektionskatalog med angivelse af sidetal på afsnit og kapitler fra mange forskellige lærebøger. Den studerende kan så låne bøgerne på biblioteket og kopiere de angivne sider. Det er også almindelig praksis, at der i mange klasseværelser står et mastersæt af kopier af den litteratur, som den studerende skal læse. Så er det bare at tage dette masterringbind under armen og gå til nærmeste Vester Kopi eller til skolens egen kopimaskine. Og mens man nu er i gang, kan man lige så godt kopiere til hele holdet.

Filosofien bag udpluk fra de mange forskellige lærebøger er bl.a., at den studerende i højere grad skal hente viden fra et bredt spektrum af lærebøger og ikke være begrænset af enkelte bogtitler og få forfatteres teorier og meninger. Men er der ikke også et minus ved, at andre skal vælge for den studerende, hvilke afsnit i en bog der skønnes relevant, når den studerende slet ikke får den originale bog i hånden?

Netop for et fag som sygepleje, der igennem de senere år har gennemgået en udvikling mod et højere videnskabeligt niveau, må det betragtes som katastrofalt, såfremt der ikke løbende udgives faglitteratur skrevet på dansk af danske fagfolk. Og hvis udviklingen med massekopier fortsætter, vil der til sidst ikke eksistere bøger og tidsskrifter i originaludgave, og så bliver det selvsagt umuligt at kopiere endsige overhovedet skaffe sig faglig litteratur på dansk.

For mig at se handler det også om bogkultur. Respekten over for forfatterens arbejde og det gode boghåndværk. Glæden ved at læse i en bog og gøre sig sine notater i margin. Glæden ved at eje en bog, som har sin faste plads i reolen. Moderne kopieringsteknik er i top - indrømmet. Men at have reolen fyldt op med fotokopier i ringbind kan bestemt ikke sammenlignes med glæden ved at have originaludgaven af bogen.

Dette indlæg skal ikke betragtes som et surt opstød, men er trods alt en advarsel til en fagligt bevidst gruppe mennesker. Det er mit håb, at det vil skabe debat, og at sygeplejersker landet over vil være med til at komme med forslag til, hvordan vi håndterer problemet til alles tilfredshed.

Peter Mollerup er forlagsdirektør på forlaget Munksgaard Danmark.