Boganmeldelser

Ældrepleje uden faglighed og omsorg

Grit Bendixen

Skal det være så svært?

Af en dagbog om kærlighed og svigtende ældreomsorg
Efterskrift - interview med Hanne Reintoft
København: Høst & Søn 2001
134 sider, 199,95 kr.

Pårørendegruppen for Svage Ældre

Svage ældres vilkår i Danmark år 2000 - en hvidbog

Forlaget Klim: Århus 2001
118 sider, 85 kr.

Grit Bendixen førte dagbog i tre år, efter at hendes gamle elskede barnepige Esther havde fået en hjerneblødning og afasi. Dagbogen var i første omgang tænkt som en ''tudebog,'' hvor forfatteren kunne give udtryk for de sorger, konflikter og frustrationer, men også småglæder, ømhed og kærlighed, hun oplevede i mødet med Esther, andre familiemedlemmer og personalet på institutionerne. Da den svigtende omsorg for Esther bliver åbenlys, beslutter hun, at bogen skal ud.

''Skal det være så svært?''er en gribende og til tider grusom beretning om en svag ældre dame og hendes pårørende.

De gode viljer er for det meste til stede på institutionerne, men de omsættes alt for sjældent til handling. Vikarer, en langtidssygemeldt forstanderinde, sommerferie og et nyt plejehjem, hvor nødopkaldet ikke virker, og viceværten ikke har tid til at sætte kroge og gardinstænger op, er blot nogle af de besværligheder, Esther og hendes pårørende oplever i mødet med systemet.

Det kan være vanskeligt at tilgodese alle patienters, klienters og pårørendes behov og ønsker, og der vil altid

forekomme situationer, der ikke er optimale for den enkelte. Ydermere kunne det være, at forfatteren eller Esther havde været meget besværlig eller overdrev. Det er der ikke noget, der tyder på. Den ofte svigtende ældreomsorg, som præsenteres af Bendixen, følges på uhyggelig vis op i ''Svage ældres vilkår i Danmark år 2000 - en hvidbog,'' skrevet af Pårørendegruppen for Svage Ældre, en landsforening dannet i marts 2000.

Bogen bygger på mere end 150 henvendelser til foreningen og indeholder en række beretninger fra pårørende til plejehjemsbeboere og andre svage ældre i hele landet. Her er eksempler på mangelfuld pleje og omsorg, overmedicinering, respektløshed, manglende medmenneskelighed og pårørendes magtesløshed, vrede og frustrationer over for en pseudodemokratisk ældreomsorg med for dårligt og for tilfældigt uddannet personale, ansvarsforflygtigelse og for få ressourcer. Det er forstemmende læsning. Enkelte beretninger om velfungerende plejehjemsafdelinger viser, at pleje og omsorg er muligt.

Begge bøger giver ordet til markante personer og organisationer med kendskab til ældreområdet. I ''Skal det være så svært?'' er et interview med Hanne Reintoft, som lægger op til og vægt på, at de pårørende tager affære ved at danne foreninger eller ved at skrive dagbog. Reintoft taler om en brutalisering af indstillingen til ældre, der har fundet sted i takt med bureaukratisering, nedlæggelse af plejehjemspladser under parolen ''længst muligt i eget hjem'' og en pseudovidenskabelig udvikling af modeller, programmer, strukturer og kvalitetsstatistikker. Pårøren

degruppen for Svage Ældre er godt i gang og har mange visioner, som er indeholdt i de forskellige personers og organisationers udsagn. Der ønskes bedre kvalitet og større gennemsigtighed i ældreplejen. De ældre og de pårørende skal inddrages mere i tilrettelæggelsen af dagligdagen og i opfølgningen af, om det går, som det skal.

Desuden bør der føres tilsyn med, om ældreomsorgen udføres på en god og værdig måde af et fagligt og medmenneskeligt kvalificeret personale inden for rammer, der er overskuelige, genkendelige og trygge for de gamle.

Beretningerne og dagbogen kan benyttes som kilder og gøres til genstand for diskussion og analyse i sygeplejerskeuddannelsen, på efteruddannelser og i den kliniske praksis.

Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske. Lektor ved Syddansk Universitet, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Idræt og Biomekanik, Odense.

Visioner i sygeplejen

Sussie Laustsen, Lisbeth Uhrenfeldt, Vibeke Røn Noer (red.)

Fokus på sygepleje 2001

København: Munksgaard 2001
160 sider, 168 kr. 

For mig er det altid et af årets højdepunkter, når ''Fokus på sygeplejen'' udkommer. Artiklerne har ofte givet anledning til givende diskussioner både mono- og tværfagligt. Nu hedder bogen oven i købet ''sygepleje'' og ikke ''sygeplejen,'' et udtryk for, at sygepleje er mangfoldigt og langtfra et entydigt begreb. Dette års artikler har fokus på følgende: Et internationalt eller globalt perspektiv, et samfundsmæssigt og et klinisk perspektiv, som alle præsenteres med flere samfaldende berøringsflader.

Den canadiske professor i sygepleje Janice Morse definerer, fremstiller og analyserer ''Caring, comfort, comforting, comfort strategy, compathy og distress,'' og argumenterer for ''Towards a model of comforting.'' I sin forskning har hun bl.a. analyseret videooptagelser af patient-sygeplejerske-relationen.

Dagfinn Nåden fra Norge har et tankevækkende bud på en beskrivelse af en begrebsudviklingsproces med fokus på kunstudøvelsen i sygepleje. Watson, Travelbee og Benner blandt flere danner det teoretiske fundament gennem særdeles kritisk analyse og refleksion. Dagfinn Nåden præsenterer en begrebsmodel ''Når sy

gepleje er kunstutøvelse,'' hvor forudsætninger, substans og konsekvenser anskueliggøres side om side.

Cand.jur. Jens Rye-Andersen tager kritisk stilling til retssikkerheden i psykiatrien gennem beskrivelse af en situation, hvor en ægtefælle hverken blev set eller hørt i forbindelse med hustruens indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Jens Rye-Andersen fremkommer med et yderst relevant forslag til en lille ændring i Lov om Patienters Retsstilling ved at indsætte: ''beskyttelsesreglerne for patienter, der ikke varigt selv kan varetage deres interesser, gælder tillige patienter, der ikke selv midlertidig kan varetage deres interesser.'' På denne måde vil pårørendes stemme høres på en ganske anden måde end i dag.

Lise Hounsgaard og Birthe Pedersen bidrager med en artikel om ledelse mellem management og clairvoyance, hvor budskabet bl.a. er entydig ledelse frem for ensidig ledelse. Den ledelsesstrategi, der argumenteres for, forudsætter et før-, nu- og fremtidsperspektiv, som sammensmeltet vil danne rammen for lederens parathed og forudsætninger for at være på forkant med fremtiden.

Andre temaer i ''Fokus på sygepleje 2001'' er: På jagt efter relationen, palliativ indsats og sygepleje, udvikling af metoder til at studere og lære sygepleje i klinisk praksis, KIS- sygeplejens fremtidige arbejdsredskab og sygdomsforebyggelse og sundhedspolitik i et kulturhistorisk perspektiv.

''Fokus på sygepleje'' bevæger sig overvejende i fremtidsvisioner. Det kan blive styrken i sygepleje, fordi det giver adgang til mange ukendte muligheder. Tør vi stille de åbne, undrende og kritiske spørgsmål på trods af muligheden for kaos for et endnu ikke fuldt manifesteret fag?

Anne Winkel, funktionsleder på Klintegaarden, Frederikssund  

Hvordan man bliver en god lærer 

Walter Frøyen

Ansvar for andres læring

1. udgave
Oversat fra norsk af Mikal Arboe
København: Gyldendal uddannelse 2000
149 sider, 148 kr.

Læringsprocesser er mere end tilegnelse og mestring af nye færdigheder. Gennem hele livet udvikler menneskets sig emotionelt, motivationelt og indgår i socialt samspil med andre, personligheden dannes via et utal af læringssituationer hele livet igennem. Walter Frøyen har stillet sig selv følgende spørgsmål: Hvad er det, der gør en lærer til en god lærer, og hvilken viden har læreren brug for for at blive en god lærer? En lærers opgave er at tilrettelægge rammerne for andres læring.

Det fordrer for det første kundskab om selve faget, dets udvikling, den videnskabelige ramme og traditionen, det enkelte fag har fungeret i. Dernæst fordrer det kundskab om læring, læringsteorier og forskellige retninger inden for læringsforskning, kundskab om den enkeltes læringshistorie, generelle og specielle udviklingstræk, elevens stærke og svage sider.

Det er også vigtigt med generelle pædagogiske kundskaber, der omfatter pædagogisk sociologi, pædagogisk historie og pædagogisk filosofi. Kundskab om klasseværelsesdynamik og social interaktion i klasseværelseskonteksten samt kundskab om alle de forskellige rammer, der udgør lærerens og elevens arbejsbetingelser. Den sidste type kundskab omfatter lærerens viden om egne kundskaber og selvindsigt, viden om sig selv og egne motiver, emotioner og holdninger, styrker og svagheder, pædagogisk grundholdning, relationer til elever og kolleger og om målet for undervisning.

Walter Frøyen giver en enkel og overskuelig indføring i begrebet læring. Overordnet gennemgås tre hovedretninger indenfor læringsforskning: den behavioristiske og den kognitivistiske tradition og det situerede perspektiv. Social læring fremhæves som den mest krævende læringsform, fordi den indebærer integrering af alle former for læring. Frøyen gør rede for begrebs-, færdigheds-, motivations- og emotionslæring. Frøyen har været utilfreds med tidligere enkle modeller som forklaring på, hvordan læring finder sted og har konstrueret sin egen model med følgende nøglebegreber: Sansning, korttidshukommelse, langtidshukommelse, kodning og tænkning. Modellen er systematisk og trinvist opbygget i seks trin, så den fremstår som en helhed, der nemt kan omsættes til praksis. Analysebegrebet bliver grundigt belyst, og Frøyen argumenterer for: ''Det at lære sig abstrakte begreber er den vigtigste forudsætning for menneskets læring.''

Bogen tager udgangspunkt i lov, læreplan og rammeplaner for folkeskolen i Norge, men jeg finder jeg en klar overføringsværdi og en grundig og systematisk indføring i moderne læringsteori, hvor de syv kundskabstyper er byggestenene i lærerens kompetence og samlet fungerer som pædagogisk platform for refleksion.

Anne Winkel, funktionsleder på Klintegården, Frederikssund. 

Indholdsrig lærebog med store mangler

Bengt Fridlund (red.)

Sygeplejen hos patienter med hjertesygdomme

Sygeplejepraksis
Oversat fra svensk af Jette Frantzen
København: Munksgaard 2000
144 sider, 148 kr.

En gruppe akademisk funderede svenske og finske sygeplejersker har bidraget til en lærebog med intention om at fremstille et samlet vidensgrundlag for moderne kardiologisk sygepleje. Sygeplejen er primært inddelt i forhold til behandling og sygdomsdiagnoser: Hjertekrampe, hjerteinfarkt, hjertesvigt, medfødt hjertelidelse, pacemakerimplantation og kirurgisk kransårebehandling. To overskrifter udskiller sig ved at signalere sygepleje ud fra socio-kulturelle vinkler, nemlig i forhold til kvinder og ældre. I alle fremstillinger beskrives sygeplejen ud fra en holistisk tankegang, der her defineres som sygepleje, baseret på forståelse for patientens eget perspektiv og et generelt sundheds- og sygeplejeperspektiv.

Mosaikken fremtræder både indholdsrig og mangelfuld på samme tid. Sygeplejestuderende kan få indblik i kliniske observationer, dokumentation, patientinformation og rehabilitering til kardiologiske patienter, og den ikke specialetilknyttede læser får et billede af nutidige behandlingsmuligheder på hjerteområdet. Der gives f.eks. en grundig teknisk indføring i pacemakeren som avanceret elektronik. Det kan imidlertid diskuteres, hvor omfattende en teknisk viden en sygeplejestuderende behøver for at kunne pleje og informere en patient med pacemaker. Derimod er det væsentligt at kunne besvare patienternes spørgsmål, der oftest er relaterede til indgrebet og en hverdag med pacemaker. Sådanne helt konkrete råd og vejledninger hverken uddybes eller begrundes. Et plus er en gennemgående understregning af, at sygeplejersken må besidde en betydelige analytisk kompetence. Der gøres meget ud af procesbeskrivelser af enkelte patienthistorier, hvor der arbejdes med vidensbaseret problemidentifikation, prioritering og evaluering af handlinger.

Umiddelbart synes den pædagogiske tilgang via patienthistorier spændende, fordi det er en mulighed for at gøre sygeplejen levende og lettere at forholde sig til, men de næsten stereotype patientbeskrivelser, forudsigeligheden og formuleringerne virker konstruerede og kedelige. Hjertepatienters sygdomshistorie er sjældent et enten-eller, som bogen måske utilsigtet lægger op til. Grænserne mellem de forskellige hjertelidelser er flydende og bærer oftere præg af et både-og. Den meget stringente opdeling giver ikke sygeplejestuderende et realistisk billede af mange hjertepatienters virkelighed. Det mangelfulde forekommer på flere områder. Nogle af de alvorligste mangler består f.eks. i, at den farmakologiske behandling til hjerteinsufficiente patienter ikke er ajourført f.eks. med betablokkere. I det hele taget synes bogen ikke at leve op til at være videnskabeligt funderet. Flere steder antydes resultater af klinisk sygeplejeforskning, men de forklares og diskuteres ikke, og der henvises ikke direkte til dem i teksten. På samme måde omtales begreber som komplians og sociale netværk, hvor der er lavet omfattende sygeplejeforskning, men resultaterne bruges ikke.

Forfatterne forsøger at leve op til, at sygdom skal betragtes som andet og mere end fysiske gener og forsøger at medtage sygdommens emotionelle og relationelle udtryk gennem patienthistorierne. Desværre forfølges det ikke for alvor i beskrivelserne af de konkrete sygeplejehandlinger. Der kunne f.eks. have været givet eksempler og bud på, hvordan sygeplejersken motiverer patienten til livsstilsændringer, og hvordan fantasi og kreativitet i kardiologisk sygepleje kan bruges.

Bogen mangler diskussion og fremhævelse af den kunst, der består i at forene specialeorienteret kompetence med grundlæggende sygeplejeprincipper. Det visionære budskab er væsentligt i en bog, der primært henvender sig til fremtidens sygeplejersker. Indholdet bærer flere steder præg af at være udformet efter svenske forhold, hvor rehabiliterende og støttende muligheder strækker sig langt ind i patientens fremtid. Danske tilbud om rehabilitering er anderledes med variationer fra region til region, og det kunne have været spændende, hvis man havde forholdt sig til det i den danske udgave. Flere steder henvises til VIPS-modellen som basis for dokumentationen. Den er udbredt i Sverige, men i Danmark begrænset til et teoretisk fænomen for sygeplejestuderende og i praksis kun anvendt få steder i en implementeringsfase.

De mange sproglige fejl er ikke egentlig meningsforstyrrende, men et irritationsmoment, som kunne have reduceret et indtryk af for stor hast og/eller for liden omhu ved oversættelse og korrekturlæsning.

Af Charlotte Fuglesang, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Kardiologisk afdeling, Skejby Sygehus.

Kærligheden til børn, der er anderledes

Annette Pontoppidan, Johan Zimsen Kristiansen, Peter Olesen

Mit handicappede barn

Vejle: Kroghs Forlag 2001
200 sider, 229 kr.

''Mit liv er anderledes, end jeg havde forventet. Der er mange besværligheder og stik i hjertet, når noget gør ondt. Det, der dog fylder mest, er, hvor meget jeg holder af mit dejlige barn.''

Sådan skriver en af 20 forfattere og forældre i ''Mit handicappede barn.'' Det kunne måske være skrevet af mange forældre, men disse 20 har det til fælles, at de er forældre til et handicappet barn. De skriver hver deres særegne og meget personlige historie om deres oplevelser med at få et barn, som er anderledes. Om at få besked om, at ens barn er anderledes, om at håndtere de uindfriede forventninger, om bekymringer for barnets fremtid, om omkostninger for familien, om at være klient i det offentlige system. Man gribes især af den kærlighed, som trods angst og usikkerhed fylder hverdagen og historierne.

Der er historier om børn med fysiske såvel som psykiske handicap og om børn med begge former for handicap, og handicappets sværhedsgrad varierer. Fælles for børnene er, at de har været handicappede fra fødslen eller er blevet det i forbindelse med fødslen. Der er historier om børn med Downs syndrom, multihandicap, cerebral parese og autisme.

Fagpersoner kan blive klogere på at forstå det store fysiske og psykiske arbejde, forældre til et handicappet barn står over for. Bogen giver en række nuancerede billeder af familierne bag de handicappede børn, vi møder i sundhedssystemet. Der er mange beskrivelser af, hvordan familien har oplevet mødet med sundheds- og socialvæsen. Desværre er læringen for ofte af typen, hvordan professionelle ikke skal agere. Mange familier har mødt ufølsomhed og manglende fleksibilitet i det offentlige system, men der er også eksempler på det modsatte, personer med forståelse og tid til familiernes særlige behov.

''Mit handicappede barn'' er en del af en serie med personlige beretninger om særlige livssituationer. Tidligere er udkommet ''Min mor døde. Min far døde'', ''Børn om mors og fars død'' og ''Mit barn døde.''

Af Lars Emanuelsen, sygeplejerske på Børnepsykiatrisk afsnit, Roskilde Amtssygehus Fjorden.

Indføring i arbejdsetik

Jan-Olav Hanriksen, Arne Johan Vetlesen

Omsorgens etik

Grundlag, værdier og etiske teorier i arbejdet med mennesker

København: Gyldendal 2000

354 sider, 278 kr. 

Etik beskæftiger sig med tilfælde, der ikke findes oplagte løsninger eller facitsvar på. Etik kommer på denne måde til at handle mere om klogskab, skøn og vurderinger. Etik handler om at være involveret og om at være i stand til at se, hvad der står på spil i situationerne. Det indebærer altid en personlig udfordring, hvor vi skal tage stilling, vælge, videreudvikle skøn og klogskab samt lytte til andre - også selvom vi er dybt uenige. Ønsker vi at udøve moralsk ansvar på bedste måde over for medmennesket, betyder det, at vi til stadighed må tvinge os selv til at bryde med vanetænkning og være villige til at være åbne for andres måde at tænke på.

Jan-Olav Henriksen og Arne Johan Vetlesen tager fat i arbejdsetik, der i dag undervises i på en lang række fagspecifikke uddannelser. Baggrunden for denne bog er en udtalt mangel på egnet litteratur, mener forfatterne, der giver en omfattende indføring i de teorier, der ligger til grund for arbejdsetik uden at dykke for langt ned i de enkelte fagspecifikke dilemmaer.

De personlige forudsætninger for arbejdsetik belyses gennem fremstilling af Klein, Winnicott, Miller og Kohuts psykologiske teorier. Disse bliver behandlet ærbødigt, varmt og kritisk med fokus på de følelsesmæssige aspekter i den personlige og moralske udvikling. Pligtetik, diskursetik, nytteetik, dydsetik og nærhedsetik præsenteres og analyseres kritisk i et kapitel, der er langt fra praksis. Forfatterne understreger, at ingen etisk teori er mere rigtig end en anden. Etiske teorier skal være os behjælpelige med at skabe både nærhed og distance til problemet. Til at skabe nærhed får vi redskaber til at se, hvem der deltager i situationen, og hvad der står på spil. Distancen etableres ved, at vi ser situationen i lyset af en større sammenhæng. Denne perspektivændring giver ny viden, som var utilgængelig, da vi befandt os i ''nærhedsperspektivet.''

KLOK- modellen kan hjælpe os til at blive mere bevidst om vores forforståelse og teste, om den er holdbar. For at nå frem til et virkeligt velbegrundet etisk ræsonnement må forforståelsen suppleres med tre kontrolpunkter: Hvordan vil du begrunde dit grundlæggende valg?

 KLOK-modellen: Kerne, Lighed, Omstændigheder og Konsekvenser leverer materialet til en sådan begrundelse. Næste kontrolpunkt: Er der noget i løsningen, der strider mod grundlæggende etiske normer eller rettigheder? Sidste kontrolpunkt: Hvilke holdninger signalerer løsningsforslaget til de involverede parter?

''Omsorgens etik'' er et redskab til at håndtere etiske problemer med, så man begynder inden i situationen og arbejder sig frem til til et overblik over, hvad den indeholder. Sygeplejersker kan hente hjælp til at vurdere forskellige handlingsalternativer i forhold til hinanden og til at vælge løsninger, der tager de nødvendige hensyn til alt, hvad det er nødvendigt at være opmærksom på i etiske dilemmaer.

Af Anne Winkel, funktionsleder på Klintegården, Frederikssund.