Regler om tvang bliver ikke brugt

De nye regler om magtanvendelse på plejehjem og i hjemmeplejen bliver ikke brugt i det omfang, som de sociale myndigheder havde ventet.

Amternes sociale nævn, som skal godkende tvangsflytning, overvågningschips og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, har ikke modtaget nær så mange sager, som de havde ventet, efter at reglerne trådte i kraft.

I Århus Amt har Det Sociale Nævn modtaget 35 sager til behandling, siden reglerne trådte i kraft 1. januar 2000.

''Vi havde forventet flere sager, også flere sager med indhold,'' siger fuldmægtig Torsten Pedersen fra Århus Statsamt, som varetager sagsbehandlingen for Det Sociale Nævn.

''En stor del af sagerne har været misforståelser, hvor vi ikke skulle godkende, fordi de pågældende ikke modsatte sig.'' Der er ingen landsdækkende opgørelser endnu, men billedet er det samme i en række andre amter: Man undrer sig over, hvor få sager der kommer ind. F.eks. har Det Sociale Nævn i Københavns Amt modtaget omkring 25 sager i løbet af det første halvandet år.

Undgår magtanvendelse

De få sager kan skyldes, at plejepersonalet i kommunerne er blevet så dygtige, at de ikke er nødt til at gribe til magt. De kan også skyldes, at kommunerne opgiver at søge, fordi det er meget svært at få lov til at bruge magt.

Jørn Nielsen, jurist i Århus Kommune, vurderer, at det er et både-og. ''Personalet ude i lokalcentrene er gode til at finde alternativer til magtanvendelsen, og det er også det, loven lægger op til. Samtidig har Det Sociale Nævn i Århus Amt fortolket reglerne om stiltiende samtykke ret bredt.

Vi har fået en række sager retur, hvor nævnet vurderede, at den pågældende havde givet et stiltiende samtykke. Det har vi så rettet ind efter.''

Men dertil kommer, at reglerne bliver administreret meget restriktivt, ikke kun reglerne for tvangsflytning, men også for chips og andre indgreb.

''For at få lov til at sætte chips i skoene på folk er det jo ikke nok, at plejehjemmet har en formodning om, at fru Sørensen kan komme galt af sted, hvis hun går fra plejehjemmet,'' siger Jørn Nielsen.

''Man skal næsten have en positiv viden fra tidligere situationer om, at når hun går derfra, går hun hen på motorvejen og bliver kørt ned.''

Århus Kommune, hvor knap halvdelen af amtets borgere bor, sendte sidste år syv sager i Det Sociale Nævn. Kun én sag kom til realitetsbehandling, en sag om tvangsflytning, hvor Det Sociale Nævn afviste kommunens indstilling.

De øvrige seks sager kom retur med den forklaring, at en godkendelse ikke var nødvendig, fordi den pågældende stiltiende havde samtykket. Det var sager om alarmer og ringemåtter. En stor kommune som Randers har ingen sager sendt ind.

''Vores plejeform bygger på små enheder, og den giver en ro og tryghed, så vi ikke har haft brug for chips eller tilbageholdelse,'' siger

Side 17

sygeplejefaglig chef Bodil Gundgaard.

''Vi har haft to borgere, hvor vi overvejede at søge om flytning. Men den ene lykkedes det at overtale, og den anden døde, før det blev aktuelt.''

Frygter trafikuheld

En lille kommune som Sønderhald har til gengæld indsendt to sager.

''Vi havde en sag om flytning, hvor vi faktisk gjorde en fejl,'' siger leder af ældreområdet Sonja Møgelsvang. ''Borgeren skulle udskrives fra psykiatrisk afdeling. Afdelingen sagde, at hun ikke kunne komme hjem, hun måtte på plejehjem eller i en skærmet enhed. Så det kom hun. Efterfølgende opdagede vi, at det kan man ikke bare, så vi søgte Det Sociale Nævn.

Men i mellemtiden var hun faldet til, og familien kunne se, at hun trivedes. Og hun var holdt op med at sige, at hun ville hjem. Så sagen bortfaldt.''

Den anden sag har ikke fået den samme lykkelige udgang. Den drejer sig om en dame, der går fra en skærmet enhed. Det har hun gjort igennem længere tid, og det har personalet tidligere kunnet håndtere. Når hun har været på vej ud, har de afledt hende eller er gået med. Men på et tidspunkt accelererede problemet, bl.a. blev damen meget voldsom, når personalet prøvede at aflede hende.

Til sidst søgte kommunen om lov til at holde hende tilbage i boligen, ikke mindst fordi hendes ture tit har ført hende ud til den stærkt trafikerede vej mellem Grenå og Randers. Men kommunen fik nej. Derimod måtte personalet godt føre damen tilbage til sin bolig i givne situationer.

Sonja Møgelsvang ved ikke rigtig, om hun skal beklage afslaget. Hun er ikke tilhænger af chips og låste døre, og nu har hun midlertidigt ansat en ekstra person, som kan være omkring damen hele tiden, gå i skoven, køre til stranden og i det hele taget følge hende, når hun går.

''Men det, personalet siger, er: Hvis vi står nede ved vejen, og vi ikke kan holde hende tilbage, hvad gør vi så? Skal vi stå og se på, at hun bliver kørt ned? Og det kan man da risikere.

Men hvis vi havde lov til at holde hende tilbage, skulle vi stå og slås med hende. Og hun har utrolig mange kræfter. Så uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det være problematisk.'' 

Dødsfald skaber debat

I Ry Kommune skete det, som alle frygter, for nylig. En 78-årig dement mand gik fra plejehjemmet, hvor han boede, og blev først fundet et par dage senere i en grusgrav.

Side 18

Annonce

Side 19 

Han var meget forkommen og døde dagen efter. Manden var et friluftsmenneske, havde vandret og været spejderfører og holdt stadig meget af at færdes i naturen. Han kunne ikke selv finde hjem, men han gik den samme tur hver dag, og hver gang hentede personalet ham i bil efter en halv times tid. Men en dag var han der ikke, da medarbejderen fra den skærmede enhed kom til det sædvanlige mødested.

Mandens familie havde været enig med plejehjemmet i, at han skulle have lov til at gå. Og familien gav personalet sin fulde opbakning, da han blev væk. Men sagen har alligevel givet dønninger i hele Århus-området.

Da folketingspolitikerne vedtog reglerne om magtanvendelse for et par år siden, blev der lagt stor vægt på, at demente også har en selvbestemmelse, som man ikke kan tage fra dem uden meget vægtige grunde.

At en enkelt en gang imellem kommer galt af sted, er ulykkeligt, men det berettiger ikke til, at det store flertals rettigheder bliver tilsidesat. Men lokalpolitikere og plejepersonale, der kan blive draget til ansvar for en ulykkelig begivenhed, har somme tider et andet perspektiv.

Chips-debat i Århus

I Midtdjurs Kommune er politikere og pårørende utilfredse med, at de ikke kan beholde kodelåsen i et lokalt demensafsnit. I Århus Kommune kræver lokale politikere mere kontrol med, at demente ikke flakker rundt på egen hånd.

Politiet har udtalt, at de ofte må ud at lede efter demente, der er gået fra plejehjemmet, og kommunen har bekræftet, at lokalcentrene sidste år kontaktede politiet ved 84 lejligheder. Politiet deltog ikke nødvendigvis i eftersøgningen, men blev orienteret i tilfælde af, at de fik henvendelser eller så noget.

I Århus drejer debatten sig især om chips, også inspireret af en anden sag, der fik offentlig omtale.

En dement dame fra Brabrand forvildede sig ud på Skejby Sygehus, og der blev spurgt, hvorfor i alverden kommunen ikke udstyrede de demente med chips og alarmarmbånd, så man kunne overvåge deres færden.

''Problemet er til dels, at der endnu ikke rigtig er udviklet pejlesystemer i Danmark,'' siger tilsynsleder Vibeke Staack, Århus Kommune.

''Men problemet er også, at man ikke bare kan udstyre folk med alarmer, når man ikke har en begrundet mistanke om, at det her vil gå galt.

Man kan selvfølgelig godt sige, at det vil give en tryghed, hvis man udstyrer folk med en chip, så snart de begynder at blive dørsøgende. Så kan de ikke gå, uden at plejepersonalet bemærker det. Men det er altså ikke det, der står i loven. Og så kan der blive tale om rigtig mange, der skal have en chip.''

I forbindelse med den aktuelle debat har embedslæge Kate Runge manet til besindighed og foreslået politikerne og kommunerne at bruge loven i stedet for at kræve en ny.

Send flere ansøgninger til de sociale nævn, lød hendes opfordring.

I Århus Kommune er spørgsmålet sat på byrådets dagsorden igen til det første møde efter sommerferien.

Personalets oplevelse af sagen fra Ry er beskrevet i artiklen ''Når det frygtede bliver til virkelighed'' i bladet Demensnyt, der udgives af Formidlingscenter Nord.