Kampen om de unge - om erhverspraktikanter på syge

''Nej, tak, her på afdelingen tager vi ikke imod erhvervspraktikanter. Børn i 9. klasse er alt for umodne. Nogle er under 15 år, så de er under den kriminelle lavalder.''

Sådan lød det i mange afdelinger i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen, før vi gik i gang med at modernisere og forny tilbuddet til de unge, som gerne vil i erhvervspraktik på amtets sygehuse.

Det er svært at rekruttere unge medarbejdere, og det var udsigten til, at det i de kommende år bliver endnu vanskeligere, der fik Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen til at beslutte, at der måtte gøres noget for at reklamere for sundhedsuddannelserne blandt de unge.

Ungdomsårgangene bliver mindre, og vi kan regne med, at der bliver kamp mellem den private og offentlige sektor om at få fat i de bedste hoveder i løbet af de næste 5-8 år. Derfor skal vi ud og fortælle, at der både er spændende uddannelses- og karrieremuligheder i den offentlige sektor. Det kan vi bl.a. gøre ved at opfordre de unge til at komme indenfor og være med som praktikanter på sygehusene.

Myternes holdeplads

Berlingske Annoncecenter gennemførte i foråret 2000 en analyse af unge højtuddannedes forventninger til job, karriere og arbejdsplads. Den viste bl.a., at der er mange myter blandt de unge om at være offentligt eller privat ansat. Mange unge studerende og færdiguddannede mener, at der er mere dynamik og udfordring i private virksomheder, og at den offentlige sektor er hierarkisk og støvet, om end de offentligt ansatte føler, at de har spændende, konkrete arbejdsopgaver.

Det image skal der ændres på, og det har sygeplejersker et stort ansvar for at gøre noget ved. For hvem er egentlig bedre end sygeplejerskerne selv til at reklamere for sygeplejefaget?

De unge skal have at vide, at det er skønt at være sygeplejerske, og at uddannelsen handler om ansvar, valgfrihed, menneskekontakt og udfordringer. De unge skal ind og opleve, at der er mange spændende opgaver i den offentlige sektor.

Zappergenerationen

Når vi skal rekruttere de unge, er det vigtigt at se på deres opvækstvilkår.

Det handler om de unge, som er født i begyndelsen og midten af 1980'erne. De er i dag 15-18 år og er ved at afslutte folkeskolen eller gymnasiet.

De har tilbragt deres barndomsår i vuggestue, børnehave, fritidsordning og skole. Mange af børnene er opvokset i delte familier, fordi forældrene er skilt, og hvor de døgnet rundt er blevet vant til at skulle forholde sig til nye voksne med mange kontakter. De unge er blevet verdensmestre i at omstille sig fra det ene minut til det andet.

De bliver stimuleret med computere og internet-adgang, med mobiltelefoner og fjernsyn med et hav af kanaler. De kan vælge og vrage mellem programmerne, og hvis det ene program ikke passer dem, zapper de bare videre.

De er i hele deres liv blevet forkælet med materielle goder, og det er måske en af grundene til, at de unge i dag bliver opfattet som mere individualistiske og egoistiske end tidligere.

De har i den grad udviklet deres evne til at være fleksible og konstant kunne omstille sig. Samtidig er de vant til at gå på jagt efter nye udfordringer.

De er med andre ord godt rustet til de omskiftelige vilkår, som i dag er en del af hverdagen i det danske sundhedsvæsen.

Det er disse omstillingsberedte, fleksible, utålmodige og ambitiøse unge mennesker, der skal til at vælge sig en uddannelse, og det er blandt dem, vi skal rekruttere til sundhedsvæsenet.

Den danske arbejdsstyrke set under et bliver ældre i den kommende årrække.

I år 2010 bliver der over 150.000 flere i alderen 60-66 år set i forhold til i dag. Til gengæld falder antallet af 20-34 årige i samme periode med godt 200.000. Det betyder, at der sker en forskydning i arbejdsstyrkens aldersfordeling, så der bliver flere ældre og færre unge.

Inden for sundhedssektoren taler prognoserne deres tydelige sprog: der kommer i værste fald til at mangle op til 10.000 sygeplejersker og ca. 3.000 social- og sundhedsassistenter i Danmark efter år 2005, så det er på høje tid, vi får gjort noget ved det.

Vi skal ud og fortælle de unge, at det er en god ide at blive sygeplejerske, og at der faktisk er mange gode grunde til at være stolt over at være sygeplejerske.

Troværdighedsbarometeret

Vi stryger nemlig som sygeplejersker, sammen med dommere, ind på en suveræn førsteplads blandt erhvervsgrupper på det troværdighedsbarometer, som analyseinstituttet Gallup udarbejdede for Berlingske Søndag den 12. marts 2000.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser af skriftlige spørgeskemaer i perioden d. 15. januar - d. 8. februar 2.2000 fra 893 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

På en skala fra 0 til 100 får sygeplejersker 75 point - et udtryk for, at vi er nogle af de mest pålidelige med en høj troværdighed i befolkningen.

Det skal vi benytte os positivt af, og det er her, erhvervspraktikken kommer ind i billedet.

Det er vigtigt, at vi lukker dørene til sundhedsvæsenet op. De unge skal inviteres inden for murene, hvor de skal have et realistisk og meget gerne positivt indtryk af miljøet og de mange faglige uddannelses- og udviklingsmuligheder - indtryk og oplevelser, som de kan have med i rygsækken, når de skal til at vælge uddannelse.

Det er vigtigt, at de unge møder engagerede og tilfredse medarbejdere, som er stolte af deres fag, og som oplever tilfredshed i jobbet.

Derfor skal de unge opfordres til at ''Ta' en uge på sygehuset'' og få en kraftig dosis virkelighed.

Det bliver de nu i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen, hvor der har stået modernisering, fornyelse, kvalitet, koordinering og samarbejde på dagsordenen siden oktober 1999.

I et positivt samarbejde med amtets 19 skolekonsulenter, med udviklingssygeplejersker og praktikkoordinatorer fra amtets øvrige sygehuse er der udarbejdet helt nye arbejdsgange, når det drejer sig om erhvervspraktik.

Kampagnemateriale

Når sommerferien er forbi, får alle skolekonsulenter i kommunerne tilsendt plakater, pjecer og ansøgningsskemaer, som de er ansvarlige for at videresende til alle 9. og 10. klasserne. Det drejer sig om ca. 4.300 unge mennesker i Frederiksborg Amt.

På plakaterne opfordres de unge til at komme til orienteringsmøder på amtets sygehuse, hvor de kan høre om både uddannelses- og jobmulighederne i sundhedsvæsenet. Der er på plakaterne bl.a. fotos af sundhedspersonale i situationer på forskellige afdelinger, og pjecerne passer lige ned i lommen på cowboybukserne og er målrettede de unge mennesker.

Kampagnematerialet er lagt på Frederiksborgs amts hjemmeside - en adgang til information, som den unge generation benytter sig meget af.

Kampagnen bliver publiceret i de fleste aviser, og der er interview i lokalradioen. Alle sejl bliver sat til for at fange de unges interesse.

Orienteringsmøder

Det første orienteringsmøde blev afholdt den 22. august 2000, og det blev lidt af et tilløbsstykke.

Der blev spist 100 stykker frisk frugt og drukket 100 sodavander af de 81 unge mennesker, der mødte op og var interesserede i at høre mere om sundhedsvæsenet og erhvervspraktikken.

De blev orienteret om de grundlæggende sundhedsuddannelser, om sygeplejerskeuddannelsen med dens krav og muligheder, og der var sygeplejersker fra forskellige afdelinger, som fortalte, at det både fagligt og menneskeligt er godt at være sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.

Alle fremmødte var både interesserede og opmærksomme. Der blev både lyttet og spurgt ivrigt om, hvilke afdelinger de kunne komme på, hvad de skulle lave, og om de også måtte komme og se, hvad sygeplejerskerne laver om natten. 

Ansøgningsskema

For at komme i betragtning til en erhvervspraktikplads i sundhedsvæsenet skal den unge udfylde et ansøgningsskema. Her skal hun/han skrive sine særlige ønsker med hensyn til afdeling og sygehus, og vi forlanger også, at den unge begrunder sin ansøgning.

Skemaet skal underskrives af den unge, forældrene, klasselæreren og skolevejlederen.

På den måde sikrer vi os, at der er et seriøst begrundet ønske om praktik på et sygehus, og ikke blot et spørgsmål om at få overstået ugen.

Det er aftalt, at alle ansøgninger sendes til den ansvarlige udviklingskonsulent i Udviklings- og Uddannelsescentret. Her bliver de fordelt til de forskellige sygehuse i amtet.

Der har i det forløbne skoleår været stor interesse for at komme i erhvervspraktik på sygehusene i Frederiksborg Amt.

Der er kommet 197 ansøgninger i efteråret 2000 og 50 ansøgninger i foråret 2001. Det er formentlig et godt stykke over en fordobling af antallet fra året før, men det skyldes sandsyligvis, at antallet af ansøgere om erhvervspraktik ikke tidligere er præcist registreret.

Ansøgningerne fordeler sig med 70 pct. til Hillerød Sygehus og 30 pct. til Frederikssund, Helsingør og Hørsholm Sygehus.

Samarbejde

Det er naturligvis en forudsætning, at der er en positiv holdning i afdelingerne til at modtage de unge. Derfor er alle amtets ledende og uddannelsesansvarlige sygeplejersker kontaktet for at høre, hvor mange unge hvilke afdelinger kan tage imod hvornår.

Der indløb mange spændende tilbud. I afdelingerne havde man gjort sig klart, hvad de unge kan være med til, og hvad de ikke kan deltage i eller overvære.

Afdelingssygeplejerskerne i de afdelinger, som ikke tidligere har modtaget erhvervspraktikanter, bliver også kontaktet. I samtalen med dem bliver der sat fokus på, at vi har en fælles udfordring, som handler om, at unge bliver en af fremtidens mangelvarer, og at vi har et fælles ansvar for at rekruttere unge til sygeplejerskeuddannelsen.

Planlægning

I planlægning af forløbene bliver der gjort meget ud af at tage udgangspunkt i de unges ønsker om specielle afdelinger og sygehus.

Derfor er det et stort logistikarbejde at fordele de unge på de rigtige dage, i de rigtige uger, i de ønskede afdelinger, på de ønskede sygehuse.

Der tilrettelægges forløb, som matcher det gode patientforløb, så en ung til f.eks. en kirurgisk afdeling også kommer en dag på operationsgangen eller i endagskirurgien.

Flere afdelinger har udarbejdet programmer, som indebærer, at de unge kommer rundt i flere afsnit inden for specialet, så der bliver mulighed for både at opleve et kontinuerligt forløb for patienten og et karriereforløb for sundhedspersonalet.

Som kvittering for ansøgningen modtager de unge brev om, at vi glæder os til at se dem, at de bliver grundigt introduceret, hvilken afdeling de skal være i med en kort beskrivelse af patientklientellet, evt. et program for ugen og andre praktiske oplysninger, f.eks. at der er kantine.

Der sendes kopi af brevet til skolekonsulenten i kommunerne og til de modtagende afdelinger. Det er vigtigt, at de unge bliver godt modtaget og godt introduceret. De fleste har store forventninger og har glædet sig længe.

På erhvervspraktikkens første dag bliver de grundigt introduceret. De bliver orienteret om det, som er blevet selvfølgeligheder for os: hvor ligger patienterne, hvorfor bliver de indlagt, hvorfor og hvordan tilrettelægger vi gode patientforløb.

De får at vide, at det er vigtigt, at man samarbejder med patienten og med det øvrige sundhedspersonale, og at patienterne har krav på og forventer at få en kvalificeret pleje og behandling.

De bliver vist rundt på sygehuset og får et indtryk af den meget store organisation, hvor indsatsen fra alle faggrupper er lige vigtig, hvad enten man f.eks er sygeplejerske, serviceassistent, læge, fysioterapeut eller andet.

Vi taler om, at sundhedspersonalet respekterer den enkelte patients værdighed og integritet, og at dette også gælder for erhvervspraktikanter, når de skal være med i hverdagen på en afdeling.

De skal vide, at det også er en alvorlig sag at være sygeplejerske, at det er tilfredsstillende at gøre en forskel for patienterne i hverdagen, og at det er et job, som udvikler dem fagligt og menneskeligt.

Vi taler også om, at de måske vil opleve, at de i løbet af ugen får ændret deres syn på livet og døden.

Introduktionen slutter med, at de unge bliver fulgt til deres afdelinger, hvor de bliver budt velkommen af det lokale personale.

Tavshedspligt

De unge erhvervspraktikanter orienteres om, at alle, der arbejder på et sygehus, er omfattet af tavshedspligt.

Det spiller ingen rolle, om det er midlertidigt eller fast, lønnet eller ulønnet, som tjenestemand eller efter overenskomst, som elev, praktikant eller medhjælper.

Folkeskoleelever, der ikke etablerer en egentlig tilknytning til arbejdsstedet, er ikke i tjeneste. Derfor må man pålægge de unge tavshedspligt.

De bliver bedt om at underskrive en tavshedserklæring, hvor der står:

''Som øvrige medarbejdere ved Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen er jeg hermed forpligtet til ikke at videregive oplysninger om patienter, pårørende eller andre forhold, jeg måtte blive bekendt med under mit ophold.''

Det er mit indtryk, at langt de fleste unge erhvervspraktikanter er modne og forstår, hvor vigtigt det er, at de overholder tavshedspligten. Erhvervspraktikanterne har mange spørgsmål i den forbindelse, og vi bruger megen tid på at drøfte, at de ikke må gå hjem og nævne navne, når de fortæller om patienternes problemer.

Unge under 15 år kan ikke pålægges en strafsanktioneret tavshedspligt. Dette har tidligere været brugt som argument for, at man i nogle afdelinger kun ville modtage erhvervspraktikanter, som var fyldt 15 år.

Uniform og hygiejne

De unge hører også om, at alt sundhedspersonale har nogle hygiejniske regler, som skal overholdes. De skal vide, at man vasker hænder mellem hver patient, og at de må lade ur, ringe og armbånd ligge i tasken, mens de er i afdelingen. De skal vide, at langt hår af hygiejniske grunde ikke må hænge løst.

De unge får en hvid T-shirt med kampagnens slogan på ryggen '' Ta' en uge på sygehuset'' og med påtrykt logo og ''erhvervspraktikant'' foran. De bliver også udstyret med et navneskilt.

På denne måde kan både patienter og personale kende erhvervspraktikanterne, når de er med rundt i afdelingerne, på gangene, på terrænet eller i kantinen.

På kirurgisk afdeling på Hillerød Sygehus tilrettelægges et forløb, som matcher det gode patientforløb, med en dag i endagskirurgisk afsnit, hvor de unge kan overvære en mindre operation - en oplevelse, som gør stort indtryk på erhvervspraktikanterne. De øvrige dage oplever de, hvilke sygeplejemæssige opgaver der er for en patient i dagene før og efter en operation.

På Frederikssund og Helsingør Sygehus derimod er de unge en eller to dage i hver afdeling, og her kan de unge nå at opleve flere af sygeplejens mange facetter.

De unge bliver gjort opmærksom på, at patienten naturligvis skal spørges, om han/hun har noget imod, at en erhvervspraktikant deltager som observatør, og at patienten har ret til at sige nej.

De fleste erhvervspraktikanter kommer tilbage og fortæller, at alle patienterne har været glade for at tale med dem, ligesom mange patienter har spurgt dem, hvilken uddannelse de kan tænke sig at gå i gang med.

De unge deltager derfor i og overværer mange forskellige opgaver i de forskellige afsnit, helt afhængigt af sygeplejerskens vurdering af patientens tilstand og afdelingens øvrige patient- og personalesituation på det pågældende tidspunkt.

Mange erhvervspraktikanter er med, når sygeplejersken observerer patienterne, når patienten skal have målt blodtryk og puls, når maden skal serveres, når sengene skal redes, når patienterne skal ha' medicin, og når der er stuegang.

I flere afdelinger er det blevet en god pædagogisk opgave for de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne at undervise erhvervspraktikanterne i sygdomslære og sygepleje.

Hvad mener de unge?

På ugens sidste dag kommer erhvervspraktikanterne til en personlig samtale hos udviklingskonsulenten, hvor de bliver bedt om at udfylde et evalueringsskema. Vi vil gerne høre, hvordan de har haft det, om opholdet har svaret til deres forventninger, og om der er noget, vi skal lave om på. De fleste unge kommer begejstrede tilbage og fortæller i farverige vendinger om mange positive oplevelser, og hvorfor de kan lide at være med i den hvide verden.

''I perioden fra d. 1. august til d. 31. december 2001 besvarede i alt 105 ud af 138 erhverspraktikanter (76 pct.) et evalueringsskema.''Som det fremgår af boksen, dokumenterer evalueringsskemaerne tydeligt, at stort set alle erhvervspraktikanterne er meget tilfredse eller tilfredse med ugen på sygehuset.

Den store tilfredshed kan også ses på de mange kommentarer, som de unge skriver på evalueringsskemaerne. Her bliver der uddelt megen ros til sygeplejefaget og til sundhedsvæsenet som helhed.

De unge skriver f.eks:

"Det har været den mest spændende uge i hele mit liv."

"Jeg fik oplevet en masse, og det hele svarede til min forventninger."

"Jeg håber, at andre vil få lignende muligheder."

''Jeg kunne godt have brugt en uge mere - sygeplejerske er bestemt en mulighed for mig.''

''Tak for en sjov og spændende uge. Jeg har været meget glad for at være hos jer. Det kan jo være, at I ser mig om nogle år, fordi jeg ved med sikkerhed, at jeg vil være sygeplejerske på barselgangen.''

''Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg vil være sygeplejerske, men når jeg er færdig med gymnasiet, ved jeg, hvad jobbet går ud på, og så kan jeg jo beslutte mig. Jeg vil i hvert fald overveje at blive sygeplejerske eller læge.

Det har bare været super duper."

"En virkelig god uge, der har styrket mit ønske om et job i branchen."

Dagbøger

Nogle af de unge skriver dagbog i løbet af ugen på sygehuset. Her kan man læse de unges helt spontane mening om oplevelserne i de syges verden. Det er interessant at læse, hvad der gør mest indtryk på de unge. Der er ingen tvivl om, at erhvervspraktiktilbuddet i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen er blevet forbedret og moderniseret.

Der er heller ikke tvivl om, at de mange positive oplevelser, som de unge får med sig på deres vej gennem uddannelsessystemet, generelt bidrager til at forbedre sundhedsvæsenets image blandt de unge.

Om indsatsen gør en forskel, så de unge får lyst til at blive sygeplejerske, gøre uddannelsen færdig og blive i faget, kan kun fremtiden vise.

Resultatet vil forhåbentligt kunne ses om nogle år, når der bliver kø ved sygeplejeskolerne.

Resultater af evalueringsskemaer

​  Vurdering af ugen som helhed ​   rigtig god ​42 (40 pct.)​ ​  god 3 ​37 (35 pct.) ​  tilfredsstillende ​18 (17 pct.)   ​mindre god ​8 (8 pct.)   Har ugen svaret til dine forventninger​ ​   ja ​84 (80 pct.)​ ​  nej ​10 (9 pct.) ​  ingen forventninger ​11 (11 pct.)