Sygeplejersken
Missionær i Tanganyika
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Sygeplejersken 2001 nr. 37, s. 40
Af:
Dagmar Bork, sygeplejerske
På brødremenighedernes kirkegårde verden over er der en mands- og en kvindeside; alle gravsten vender mod øst, da de er ens og uden udsmykning ud fra den betragtning, at i døden er alle lige. En grav inden for Brødremenigheden slettes aldrig, den ældste i Christiansfeld er fra 1773. Foto: Dagmar Bork
På Cathrine Sørensens gravsten på Gudsageren i Christiansfeld står: ''M. Cathrine Sørensen, f. Bork, f. 2.3.1882, d. 13.4.1924, Hun overvandt ved Lammets Blod.''
Sygeplejerske og missionær Cathrine Sørensen på sygebesøg i det indre af Afrika omkring 1933 sammen med sine hjælpere. Privatfoto
Tallet 1720, som er indhugget øverst på stenen, betyder, at hun var det 1720'ende medlem af Den Danske Brødremenighed, der ved den lejlighed blev begravet.
Cathrine Sørensen blev uddannet til sygeplejerske på Frederiksberg Hospital 1907-1910. Hun var da allerede forlovet, hvilket var usædvanligt for en sygeplejeelev på den tid. Det kunne lade sig gøre, fordi målet var at bruge uddannelsen som missionær sammen med sin mand.
Efter omfattende sproglig og faglig videreuddannelse blev ægteparret Cathrine og Rasmus Sørensen i 1912 udsendt af Brødremenigheden til arbejdet som missionærer i Tanzania, dengang Tanganyika. Herom skrives i ''Levnedsløb for Cathrine Sørensen:'' ''Snart begyndte hun at besøge de syge og gamle, disse sygebesøg var hendes kæreste beskæftigelse, og snart begyndte de syge også at komme til hende med deres sygdomme og bekymringer.''
Første verdenskrig satte en stopper for arbejdet. I 1916 blev ægteparret interneret i henholdsvis en mands- og en kvindelejr, Cathrine Sørensen sammen med sin toårige søn. Opholdet i det engelske krigsfangenskab varede tre år, det var tåleligt, men sulten var en daglig plage. I 1919, efter krigens ophør, blev den lille familie atter samlet, vendte hjem til Danmark og bosatte sig i Christiansfeld.
Nyt arbejde som forretningfolk og familieforøgelse satte imidlertid en stopper for Cathrine Sørensens virke inden for sygeplejen. Hun døde i forbindelse med en kompliceret fødsel kun 42 år gammel.
Litteratur
- Brødremenighedens Missionsblad relevante år og måneder.
Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002
2007
Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden.
Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.
2005
Diakonisser plejede den udbrændte digter
To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.
2004
Sygepleje på tværs af nationale modsætninger
Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.
2002
Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.
En gave til sygeplejens fremme
På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.
2001
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Diakonisser deporteret til kz-lejr
Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.
Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
1999
Da økonomen forestod sygeplejen
Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.
De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.