Boganmeldelse

Vikarierende empati

Judy Gammelgaard

Mellem mennesker

Træk af indfølingens psykologi

København: Gads Forlag 2000
226 sider, 175 kr.  

Vi opfatter det som naturligt at kunne forstå, hvad der foregår i en person, vi er i kontakt med, men hvilke psykiske processer ligger bag, og hvilke svage punkter må vi erkende i vores forestilling om andre menneskers tanker og følelser? Det belyser dr.phil., lektor i psykologi og psykoanalytiker Judy Gammelgaard med referencer til bl.a. Freud, Winnicot og Bion. Udviklingspsykologisk er Sterns teori i fokus.

Læseren indføres i de psykiske fænomener gennem bl.a. skæbner som Van Goghs og hovedpersonerne i kendte film som Cambions ''The Piano'' og Kieslowskis trilogi ''Blå,'' ''Hvid'' og ''Rød.'' Andre eksempler er fra forfatterens egen praksis, og jeg finder det analytiske rum sammenligneligt med det potentielle, psykiske rum, en sygeplejerske har med sin patient, hvor det er vigtigt at være bevidst om forsvarsstrategier som f.eks. overføring og projektion hos sig selv og patienten. En sympatisk indleven kan forplumre en terapeutisk indsats, hvorfor det kan være vigtigt med en bevidst distanceren sig til det menneske, man vil hjælpe. En forudsætning for empati er nemlig, at du kan adskille dig selv og dine følelser fra medmenneskets. Følelser smitter og jo mere sympatisk medleven, des ringere mulighed for at bedømme situationen objektivt. Professionelt skal empati bruges vikarierende, dvs. at man bevidst fordyber sig i den anden, men med et så afbalanceret forhold til egne følelser, at man begrænser egen påvirkelighed.

Det er nyt at se psykoanalysen præsenteret som en moderne videnskab, der samler patologien bag ved de psykiske lidelser i et kontinuum fra det såkaldt normale. På Freuds tid var det neuroser og hysteri, der blev beskrevet. I dag er det borderline og personlighedsforstyrrelser, hvor tolkningen ingen lindring giver, men tværtimod kan virke meningsløs og forstyrrende. Således gøres der op med kendte psykoanalytiske dogmer som f.eks., at menneskets eksistens skulle være totalt determineret af barndommens ubevidste fortrængninger. Det psykiske arbejde er uundgåeligt, hvis man skal udvikle sig af en krise. Men det kriseramte menneskes verbale åbenhed om traumet er ikke fyldestgørende, og processen kan ikke måles på

udadvendte reaktioner. Det udfordrer hjælperens empati for at kunne forstå det, der ikke kan siges med ord eller i adfærd. Behandlingen af dette emne er et glimrende supplement til de kendte kriseteorier.

Sidste kapitel handler om modernismens uforståelige konflikter, hvor nabo dræber nabo, og spædbørn er ofre for snigskytter, handlinger blottet for medfølelse. Det ambivalente forhold, vi normalt har til dem, vi hader eller elsker, er forsvundet. En sådan tiltagende forråelse af den menneskelige natur skyldes bl.a. katastrofernes daglige, massive fremtoning i medierne. Omkostningerne er, at vi sløres i indføling og medleven og ikke kan genkende det, vi har til fælles med vor fjende.

Fra først til sidst en tankevækkende bog for sygeplejersker og andre, der beskæftiger sig fagligt med mennesker med eksistentielle frustrationer.

Anna Bohn Smitshuysen, sundhedsplejerske, stud.pæd.psyk., ansat på Kolding Sygehus Psykiatriske afdeling.