Patienter kan lide at vågne til musik

Hvordan påvirker lyd krop og psyke? Det spørgsmål er gennem historien forsøgt besvaret på baggrund af den herskende sygdomsopfattelse, der enten var magisk eller religiøs (1). Primitive samfunds medicinmænd anvendte rytmer til at få kommunikation med det åndelige, en kommunikation, der var nødvendig, for at den syge kunne blive helbredt.

I det antikke Grækenland blev musikken undersøgt mere systematisk. Her udnyttede man specielt effekten til følelsesmæssigt ustabile tilstande som sorg, bekymring, frygt og træthed. Pythagoras anså den daglige musik som værende befordrende for åndelig såvel som kropslig sundhed.

I oldtidens Kina og Indien havde musikken en central betydning - ud fra en religiøs sygdomsopfattelse.

I nutiden dominerer den rationelle sygdomsopfattelse, og det betyder, at den tætte relation mellem musik og medicin næsten er forsvundet inden for alle terapiformer.

Vi har ønsket at undersøge, om musik kan have en positiv virkning på operationspatienters opvågningsperiode ud fra følgende arbejdshypoteser:

• at musik kan mindske stressfaktorer for patienter
• at musik kan mindske patienternes smerteoplevelse
• at patienterne ved hjælp af musik bliver mindre påvirkede af postanæstetiske gener som kvalme og opkastning
• at patienternes almene sindstilstand vil være præget af ro, afslappethed og tryghed, når der spilles udvalgte musikstykker.

Projektet er en videreførelse af et samarbejde med musikterapistuderende på Aalborg Universitet.

Oplevelse i positiv retning
Vores undersøgelse har vist, at et designet lydmiljø i en opvågningsafdeling kan påvirke patienternes oplevelse af opholdet i en positiv retning. Vi har ikke fået holdepunkt for at konkludere, at der sker en kvantitativ ændring i opfattelsen af smerter, kvalme, stress og angst, og der var ingen statistisk signifikant forskel på parametrene smerte, kvalme, stress og angst i relation til, om der var spillet musik for patienten eller ikke.

Der var heller ingen signifikant forskel mellem de to musikkategorier - designet musikprogram og udvalgte klassiske musikstykker.

Patienternes reaktion på at høre musik eller ikke at høre musik målte vi på en Visuel Analog Skala (VAS-skala). Blandt patienterne, der hørte musik, svarede en VAS-scoring mellem 4 og 7 til en neutral holdning over for musikken, og det fandt vi hos 10 pct. af patienterne. VAS-scoringer mellem 0 og 4 har vi tolket som positive over for at høre musik, og dem fandt vi 82 pct. af.

Blandt de patienter, der ikke hørte musik, fandt vi, at 38 pct. gerne ville høre musik, 17 pct. havde ikke lyst til at høre musik, og 5 pct. svarede, at de ikke vidste det.

Spørgsmålet ''Hvordan vil du beskrive dine indtryk på opvågningsstuen?'' blev af patienterne, der hørte musik, overvejende besvaret positivt, og ingen var negative. I ikke-musikgruppen var flertallet neutrale, og heller ingen i den gruppe var negative. Der var statistisk signifikant forskel på de to grupper (p < 0,05).

Side 31

Patienterne i undersøgelsen vidste ikke, at der måske blev spillet musik under deres opvågning. Resultaterne antyder, at de fleste patienter kunne lide musikken, idet kun 8 pct. angav, at de ikke brød sig om den, mens 82 pct. direkte syntes om musikken. De patienter, der ikke havde hørt musik, svarede direkte adspurgt i 52 pct. af tilfældene nej på spørgsmå>;let: ''Har du lyst til at høre musik?'' Undersøgelsen peger på, at patienternes forventning om musik ikke svarede til deres oplevelse.

Musik som kontrast

Musikken var tænkt som en kontrast til de sædvanlige lyde i en opvågningsafdeling, hvor der er overvågningsudstyr med alarmer, hvis lyd er konstrueret, så den ikke bliver overhørt, dvs. det er patientens sikkerhed og ikke en sanseoplevelse, der tages hensyn til.

Vi ønskede et musikprogram, som var billedskabende, afslappende og roligt. Derfor blev der sammensat et designet musikprogram med en kombination af harmoniske, instrumentale klange på et jævnt lydniveau blandet med forskellige naturlyde, f.eks. fuglesang, vindsus i trækroner eller bølgeslag mod stranden. Det var hensigten at omgive patienterne med et lydbillede, der skulle give en positiv og behagelig følelse ved hjælp af alment kendte naturtoner. Vores designede musikprogram blev komponeret af oboisten Niels Eje, som spiller i ensemblet TrioRococo.

Som et alternativ til det designede musikprogram sammensatte vi et program bestående af kendte klassiske musikstykker. Til undersøgelsen udarbejdede vi en musikplan, hvori der blev beskrevet:

• hvornår der blev spillet musik
• hvilken styrke musikken skulle spilles i
• hvilken musik der skulle spilles, herunder cd-rækkefølge.

To dage om ugen blev der spillet designet musik, en dag om ugen udvalgte klassiske musikstykker, og to dage om ugen var uden musik.

Musikken kunne høres i hele opvågningsafdelingen, for den kom fra højtalere i loftet. Det havde vi valgt, fordi vi ønskede, at personale og patienter skulle høre det samme, hvorfor vi også havde valgt

Side 32

ikke at bruge hovedtelefoner. Samtidig havde vi et håb om at kunne påvirke lydkulturen i afdelingen med musikken, så f.eks. personalet blev opmærksomme på deres egen snakken og på unødvendige alarmer. Lydstyrken blev låst på et niveau, der var fastsat af undersøgelsesgruppen, sådan at musikken lige netop kunne høres, men ikke var overdøvende. De øvrige lyde på opvågningsafdelingen blev ikke justeret i relation til, om der blev spillet musik.

Teoretisk baggrund

De fysiologiske effekter af musik er sparsomt beskrevet. Meget af den tidligere viden er gennemgået af Cook i 1981 (1).

I 1982 beskrev Ingbar den specifikke fysiologiske effekt af musik. Tonernes frekvens virkede angiveligt på det autonome nervesystem, således at høj frekvens medførte spændinger hos lytteren, medens lav frekvens fremkaldte afslapning. Musikkens rytme skulle dog være den væsentligste komponent med fysiologisk indvirken. Takthastigheder på omkring 70-80 pr. minut skulle være beroligende, medens hurtigere takthastigheder fremkalder en spændingstilstand hos lytteren. Nyere litteratur støtter i udtalt grad, at en persons fysiologiske respons påvirkes af at lytte til musik (6,7,8). Forskellige teorier angående den præcise virkningsmekanisme for den fysiologiske effekt af musikken er blevet diskuteret, men nogen endegyldig fysiologisk forståelse er man fortsat ikke nået frem til.

I de sidste 20 år er der lavet flere og flere undersøgelser af musikkens indvirken på patienter i terapi, og især inden for psykiatri og psykoterapi har musik fundet anvendelse som en del af terapien (9,10). Imidlertid er der kun foretaget et begrænset antal studier af den fysiologiske og psykologiske effekt af musik hos patienter i den perioperative og postoperative periode, og kun enkelte har specifikt beskæftiget sig med postoperative patienter (11,12).

Loscin (13) undersøgte postoperative obstetriske og gynækologiske patienter, og han fandt signifikant lavere blodtryk og pulsfrekvenser hos patienter, der lyttede til musik. Ligeledes var der signifikant forskel på patienternes smerteoplevelse, men der var ikke forskel på de to gruppers forbrug af analgetika. Musikken, der blev brugt i undersøgelsen, er ikke beskrevet.

Mullooly (14) målte smerte- og angstniveauet hos patienter efter hysterektomi første og anden postoperative dag, og han fandt et signifikant lavere

Side 33

smerte- og angstniveau hos de patienter, der havde hørt musik.

Heitz et al. (15) undersøgte 60 patienter opereret for thyreidea- og parathyreoideasygdomme og brystkirurgi på en opvågningsafdeling, hvor de hørte klassisk musik i hovedtelefoner. Undersøgelsen kunne ikke påvise forskelle i patienternes smertescore, morfinbehov, hæmodynamiske parametre, respiratoriske parametre eller længden af deres ophold på opvågningsafsnittet. Han fandt derimod statistisk signifikant forskel på patienternes oplevelse af opholdet på opvågningsafsnittet, idet musikgruppen havde oplevet det som mest behageligt, og forskellen mellem de to patientgrupper forblev signifikant henholdsvis et døgn og en måned efter operationen.

Ingen umiddelbar sammenligning

Vi kan ikke umiddelbart sammenligne vores undersøgelse og resultater med Heitz et al. (15), selv om der er flere lighedspunkter. Vi fandt, at patienterne, der hørte musik i opvågningsforløbet, havde en mere positiv oplevelse af forløbet end kontrolgruppen, der ikke hørte musik. Patienterne, der hørte musik, oplevede opholdet på opvågningsafdelingen mere behageligt, selvom de ikke havde mindre kvalme, færre smerter eller følte sig mindre stressede end de patienter, der ikke hørte musik.

Det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvilken fysiologisk mekanisme der er årsag til dette resultat.

Vi kan ikke påvise nogen relation mellem patientens samlede oplevelse og de sanseoplevelser, som opvågningsterapi og pleje traditionelt retter sig imod (smerte, kvalme, stress og angst).

At musik synes at påvirke opvågningspatienternes oplevelse af forløbet i opvågningsafdelingen i positiv retning, er bestemt en tendens, der er værd at arbejde videre med. Det vil være betydningsfuldt, om man ved at undersøge dette felt nærmere kan skabe omgivelser i opvågningsperioden, som kan være med til at øge patienternes velbefindende.

Det kunne være interessant at undersøge, om musikken skal tilrettes den enkelte patient, om operationspatienten selv skal kunne vælge musikken, eller om vi i opvågningsafdelingen skal tilbyde patienterne et designet lydbillede.

Musikken og det designede lydmiljø indvirker bestemt også på plejepersonalet i opvågningsafdelingen. I løbet af den periode, hvor vi gennemførte undersøgelsen, oplevede vi en kulturændring: En tendens til at sænke stemmen og til at være opmærksomme på, om vores arbejde afstedkom skarpe lyde. Vi anskaffede trådløse telefoner, så det var muligt for os at tage telefonen straks og evt. trække os væk. Musikken skærmede ikke blot patienterne fra det omgivende lydmiljø, den var også i sig selv med til, at lydniveauet blev sænket generelt. -

Birgitte Tørring er intensivsygeplejerske og ansat på Intensivafdeling 103, AIOS-afdelingen, Aalborg Sygehus.

Litteratur

1. Cook DJ. The therapeutic use of music: a literature review. Nursing Forum 1981;20, (3):252-66.
2. Zacharie B. Det vellykkede eksperiment. København: Munksgaard; 1998.
3. Boogaerts JG. Assessment of postoperative nauseausing a visual analogue scale. Acta Anasthesiologica Scandinavica, 2000; 44:470-74.
4. Coolican H. Research Methods and Statistics in Psychology. 3rd Edition. London: Hodder & Stoughton; 1999.
5. Kruuse E. Kvalitative forskningsmetoder. København: Dansk psykologisk Forlag; 1999.
6. Byers. Effect of a Music Intervention on Noise, Annoyance, Heart Rate, and Blood Pressure in Cardiac Surgery Patients. American Journal of Critical Care 1997, 6(3): 183-91.
7. Tusek DL, et al. Effect of Guided Imagery on Length of Stay, Pain and Anxiety in Cardiac Surgery Patients. The Journal of Cardiovascular Management,1999,Vol. 10: 22-28.
8. White JM. Effects of Relaxing Music on Cardiac Autonomic Balance and Anxiety After Acute Myocardial Infarction. American Journal of Critical Care, 1999; 8, (4) 220-30.
9. Langenberg, M. Music Therapy and the Meaning of Affect Regulation for Psychosomatic Patients. Wigramm T, et al. Clinical Applications of Music Therapy in Psychiatry. London: Kingsley Publishers; 1999.
10. Muskja A, et al. Hvordan virker medisin på menneskekroppen? Medisin & Musikk. Medisin og vitenskap. Norske Lægeforening, 2000; nr.10,120: 1182-5.
11. Coughlan A. Music therapy in ICU. Intensive Care Nurse 1994;90:35.
12. Updike P. Music therapy results for ICU patients. Dimensions of Critical Care Nurse 1990;9:39-44.
13. Loscin R. The effects of music on pain of selected post-operative patients. Journal of Adv Nurse 1981;6:19-25.
14. Mullooly VM. Nursing management of postoperative pain and anxiety: The use of music with hysterectomy patients. Unpublished Master's project, Adelphi University, New York, 1986.
15. Heitz L, Symreng T, Scamman FL. Effect of Music Therapy in the Postanesthesia Care Unit: A Nursing Intervention. Journal Post Anesthesia Nurse 1992;7:22-31.