Faglig kommentar: Snyd og bedrag

Foredragsholderen fremlagde side efter side i sin kronologiske dokumentation af, at en fremtrædende læge havde snydt, så det vaskede, da han skulle meritere sig. Den videnskabelige produktion af artikler svarede til én om ugen i flere år, men så var alle data også produceret af lægen selv. Urinprøver blev sammen med andre oplysninger forfalsket, så alt kunne gå op i en højere enhed. De kolleger, der vidste det, tav pga. trusler. De få, der turde sige frem, blev ikke hørt. Lægen fortsatte sit virke i mange år, han fik den ene fornemme stilling efter den anden, og selv da hans omfattende snyderi kom for dagens lys, ville de internationale og respektable lægetidsskrifter ikke annulere hans resultater over for deres læsere.

Se det var en læge. I sygeplejen har vi endnu ikke oplevet grelle tilfælde af snyderi, men hvad med den forseelse, der består i afskrift af andres værker?

Hvis man er aldeles ufiks, skriver man direkte af. Så dumme er de færreste. Men hvad med at udarbejde en tekstnær fremstilling. Bytte om på ordstillingen, erstatte men med og, flytte et par afsnit. Må man det? Er det redelig opgaveskrivning?

Ikke hvis opgavekriterierne beder om selvstændig tankevirksomhed, planlægning og afgrænsning af opgavens indhold, brug og problematisering af eksisterende teoretisk materiale og tydelig angivelse af kilder.

Jeg ser mange opgaver, hvor andres værker er brugt i rigelig mængde. Siderne indeholder uhyrligt store citatblokke, og det selvstændige fortoner sig i, hvad Kari, Katie eller K.E. Løgstrup ville mene om f.eks. tværkulturel diabetesbehandling i selvhjælpsgrupper.

Det er ikke snyd. Det er bare uselvstændigt, og det kan være endog usædvanlig kedelig læsning.

For en uddannelsesinstitution kan det være fristende at dække over skandalen, hvis en opgave er spækket med tekstnære fremstillinger. Negativ omtale er der ingen, der har brug for, så hvorfor ikke redde synderen på målstregen med et forhutlet sekstal og en kammeratlig samtale?

Fordi sygeplejen har brug for ædle sygeplejersker, der demonstrerer redelighed i deres opgaveskrivning. Lyder det for højtravende? Måske, men hvis danske sygeplejersker skal respekteres for deres arbejde, hvad enten det er på sygeplejeskolerne eller på universiteterne, skal tingene være i orden. Fred og ro kan købes for dyrt og betyder udhuling af faget.

Redelighed og faglighed

Der skal være nedskrevne regler for, hvilke procedurer der skal træde i kraft, hvis en lærer eller lektor opdager, at en opgave blot er en kunstnerisk forskønnet udgave af en andens værk. Det er for sent at begynde overvejelser om en passende sanktion, når skaden er sket. Man skal være klædt på til at tackle den type hændelser, selv om de ikke hører til de mest spændende opgaver i uddannelsesverdenen.

På to store aviser herskede der for et stykke tid siden ufred, fordi den ene avis havde stjålet en redaktionel leder fra den anden avis. Ikke direkte og med kildeangivelse, men med en svært tekstnær version. Her bliver miseren af flere grunde udbasuneret til den brede offentlighed. Det er ikke nødvendigt blandt sygeplejersker. De, der snyder, behøver ikke optræde i avisen ved siden af dårlige restauranter.

Men anerkendelse og respekt opnås aldrig, hvis man kan finde på at holde hånden over dem, der i virkeligheden ikke har talentet til at skrive en opgave på egen hånd. Et kvalitetsløft i sygeplejen er ikke foreneligt med snyd og bedrag eller med at sænke kravene, så alle kan følge med. Det kan rektorer, censorer, lærere og lektorer vel aldrig blive uenige om?