Sygeplejerskers syn på sundhed og sygdom

Interessen for sundheds- og sygdomsopfattelser er ikke af ny dato. Lige siden de første sygeplejeteoretikere kom på banen, har det været god tone - i hvert fald på uddannelses- og videreuddannelsesniveau - at forholde sig til og tilkendegive sit faglige ståsted inden for dette felt. I 70\53erne og 80\53ernes uddannelser tog det nærmest overhånd med disse tilkendegivelser. Det var stort set et krav, at alle skriftlige opgaver begyndte med en opremsning af menneskesyn, syn på sundhed og sygdom og syn på sygepleje og sluttede af med en diskussion i forhold til disse syn. Denne rigide opstart og afslutning på en opgave blev efterhånden en slags ekkolali eller udenadslære, dvs. meningsløs og uden dybere refleksion. Det blev også afskaffet stort set over en nat.

Spørgsmålet er, om vi endnu engang fik smidt barnet ud med badevandet. I en faglig kommentar, ''Av - mit spændingsfelt'' (1) får modeordene i sygeplejen en tur med hamphandsken af sygeplejefaglig medarbejder Jette Bagh. I 1999 var modeordene bl.a. refleksion, læringskonklusion, kompetence, kompetenceudvikling og spændingsfelt.

Men begreber som sundhed, sygdom, menneskesyn og sygepleje kan aldrig betragtes som modeord i sygeplejen. I mit perspektiv er det centrale begreber i sygeplejen, som vi bliver nødt til at forholde os til og formulere os om. De er grundlæggende for, at vi selv og andre kan fatte, hvad vi har gang i, og hvor vi er på vej hen.

Sygeplejersker skal kunne indgå i et ligeværdigt samarbejde med patienter og pårørende. Det er en kendt sandhed. Men det betyder reelt, at vi ikke alene må have kendskab til vores eget og fagets syn, men også skal kunne forstå og udvise lige så stor opmærksomhed til patienternes opfattelser af sundhed og sygdom. En tydeliggørelse af disse begreber må yderligere kunne bidrage til at kvalificere ikke alene den faglige og tværfaglige debat om sundhed og årsager til sygdomme, men også tydeliggøre beslutningsprocesser og prioriteringer på alle niveauer, hvor sygeplejen er inddraget.

Denne interesse for større præcision og vægtning af de centrale begreber i sygeplejen skal ikke opfattes sådan, at det ville blive bedre, hvis alle sygeplejersker arbejdede ud fra samme opfattelser. Måske tværtimod, når man tænker på sygeplejerskers alsidige målgrupper og virksomhedsområder. Men hvis vi tydeliggør, nuancerer og kvalificerer vores faglighed på dette område, vil vi bedre kunne komme i dialog med befolkningen, med politikere, med andre faggrupper og ikke mindst med hinanden. Vi vil mere åbenlyst kunne påvirke, agere og forandre ikke alene den sundhedspolitiske debat, men nok så vigtigt - sundhed og sygdom vil blive en mere dynamisk del af den konkrete sygeplejepraksis. Kort sagt er der væsentlige grunde til at tro, at større faglig opmærksomhed på disse begreber positivt kunne medføre en mere sundhedsbevidst sygepleje og et mere sundhedsorienteret sundhedsvæsen.

Undersøgelsen

Sundheds- og sygdomsopfattelser, der enten direkte eller indirekte formidles af sygeplejersker, kan belyses på mange måder. Jeg har belyst, diskuteret og perspektiveret de syn, der formidles af sygeplejersker i 18 artikler fra Sygeplejersken årgang 2000, som redaktionen har valgt ud (se boks). Alle artikler er skrevet af sygeplejersker, der på forskellig vis har forholdt sig engageret til et emne inden for sygeplejen. I alle artikler er sundheds- og sygdomsopfattelsen af betydning for valg af sygepleje.

Mine spørgsmål til artiklerne har været:

• Hvad er artiklens emne?
• Hvem taler/skriver?
• Hvad er hovedbudskaberne, og hvordan argumenteres der for dem?
• Hvad siges der direkte om sundhed og sygdom?
• Hvilke indirekte budskaber om sundhed og sygdom kan udledes?

Side 27 

Besvarelsen af spørgsmålene vil blive diskuteret med inddragelse af kilder om sundheds- og sygdomsteori.

Overordnet vil balancen mellem det sundhedsorienterede (salutogenetiske) og det sygdomsorienterede (patogenetiske) perspektiv indgå som de to yderpositioner, og desuden vil forskellige former og sammenblandinger af biomedicinske og humanistiske sygdoms- og sundhedssyn være strukturerende. I det patogenetiske perspektiv vægtes det, at eksperter kan forstå, forklare og handle på, hvorfor mennesker bliver syge, et perspektiv, der traditionelt har været enerådende inden for medicinsk forskning, behandling og pleje. I det salutogenetiske perspektiv fokuseres der på kilder og veje til sundhed og modstandskraft. Opbygning og oplevelse af livsmod og livsglæde vægtes her. Det styrende spørgsmål for dette perspektiv har været, hvorfor nogle mennesker trods store belastninger forbliver sunde, og nogle endda formår at gå styrket ud af perioder med store belastninger. Den amerikansk-israelske læge Aaron Antonowsky er i dag en af hovedrepæsentanterne for denne tilgang og inspirationskilde til nyere sundhedsforskning på et mere helhedsorienteret grundlag (2).

Den faglige reference for udledning og diskussion af sundheds- og sygdomssyn er gængs litteratur på området (3,4,5,6,7,8,9,10,11).

Ud fra den samlede gennemgang af artiklerne har jeg forsøgt at tegne en profil og diskutere, hvilken betydning den kan have i forhold til sygeplejen som fag og virksomhedsområde i dag.

Læs også "Sundheds - og sygdomssyn i 18 faglige artikler" og "Sygeplejen er stagneret"

Litteratur

1. Bagh J. Av, mit spændingsfelt. Sygeplejersken 2000;(2):33.
2. Antonowsky A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels forlag; 2000
3. Holstein B, Iversen L, Kristensen TS. Medicinsk sociologi. København: FADL; 1997.
4. Fuur P, Jensen UJ. Sundhedsbegreber, -filosofi og praksis. Århus: Philosophia; 1995.
5. Smidt LH, Kristensen JE. Lys, luft og renlighed. København: Akademisk forlag; 1986.
6. Dubos R. Mirage of Health. Utopias, Progress and biological Change: World Perspectives, Ruskin House; George Allen&Unwin Ltd, 1960.
7. Hansen HP, Ramhøj P, editors. Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. København: Akademisk forlag; 1997.
8. Sørensen A, Scot, Dalgaard C. Sundhed mellem biologi og kultur. København: Gyldendal;1999.
9. Mirdal G. Psykosomatik. København: Munksgaard; 1996.
10. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis. Århus: Philosophia; 2000.
11. Pahuus M. Det gode liv. København: Gyldendal; 1998.