Et flydende hospital

Kl. 15 den 12. september 2001 forlod hospitalsskibet USNS Comfort basen i Baltimore og satte kursen mod New York. Normalt tager det tre døgn at gøre skibet klar. Denne gang tog det mindre end et døgn. Missionen var at redde menneskeliv efter terrorangrebet mod World Trade Center. Men da skibet nåede frem den 13. september, var der ikke flere mennesker at redde.

''Vi havde ingen ide om, hvad der ventede os - det tror jeg, ingen i USA havde. Det kom som et chok på samme måde, som vores bedsteforældre må have oplevet det, da Pearl Harbour blev angrebet af japanerne i 1941. Vi kendte ikke omfanget af tragedien, men inden vi nåede New York var missionen ændret til, at vi skulle behandle og yde støtte til brandfolk og redningsarbejdere,'' siger chefsygeplejerske og kommandør Tommy Stewart.

Godt 450 læger, sygeplejersker og andet personale blev efter ankomsten sendt hjem. 150 blev tilbage og gik i gang med at

Side 11

omdanne hospitalsskibet til et støttecenter for redningsarbejdere.

''Jeg er ikke skuffet - tværtimod. Der var stadig brug for os, bare på en anden måde,'' siger Tommy Stewart. Han har været sygeplejerske i flåden i 29 år.

''Den første, der kom om bord, var brandmand. Han havde arbejdet næsten uafbrudt i to døgn og trængte til en pause. Han satte sig ned og begyndte at tale. Alt, hvad han havde lyst til, var at se græs og træer. Han ville ikke være omgivet af høje bygninger mere - han måtte bare væk fra alt det her.''

Siden USNS Comfort lagde til ved kajplads 92 i Hudsonfloden, har flere end 500 brandfolk og redningsarbejdere været forbi for at få et bad, slappe af, spise og tale ud.

''De fleste kommer, fordi de har en rift, der skal renses, eller har fået støv i øjnene og vabler på fødderne. Men når vi spørger, hvordan de har det, viser det sig ofte, at det er et helt andet sted, det gør ondt,'' siger løjtnant og sygeplejerske Mary Brantley. Hendes mand arbejder i det amerikanske forsvarsministerium. Han var på arbejde, da flyet styrtede ned i Pentagon, men i en anden del af bygningen, så han slap uskadt.

Det er anden gang, Mary Brantley er på mission med USNS Comfort. Første gang var under Golfkrigen i begyndelsen af halvfemserne.

Hospitalsskibet har en fast stab af sygeplejersker. Når de ikke er om bord på skibet, arbejder de på flådehospitalet i Bethesda. Nogle driver en privatklinik ved siden af som Tommy Stewart og Beth Gering.

''Men hospitalsskibet er vores primære beskæftigelse,'' siger sygeplejerske og løjtnant Gering, der har fået flåden ind med modermælken. Hendes bedstefar var admiral på det første hospitalsskib, der blev sendt til Vietnam under Vietnamkrigen.

USNS Comfort er USAs syvendestørste traumecenter med plads til 1.000 patienter. Der er 12 operationsstuer, 80 intensivpladser, laboratorier, blodbank, CAT-scanner og røntgenafdeling. Under opholdet i New York bliver skibet bevogtet af svært bevæbnet militær. Ingen slipper igennem uden gyldig og godkendt id.

I modtagelsen ligger der gaver og takkebreve. Børn fra Oklahoma, der blev bombet af en hvid højreekstremist i midten af 90'erne, har sendt bamser og små hilsner til redningsfolkene. Et hjørne er indrettet til massagerum, og på væggen hænger der plakater med indkaldelser til gruppemøder og med gode råd om, hvordan man passer på sig selv.

''Folk kommer med hjerteflimmer, dehydrering, vabler og åndedrætsbesvær. Mange har arbejdet næsten uden pauser siden terrorangrebene. Vi fortæller dem, at de er nødt til at passe på sig selv, hvis de skal tage sig af andre. Det er nødvendigt at slappe af, spise og drikke rigeligt,'' siger Mary Brantley. Der er næsten stille på skibets gange. De tunge jerndøre til operationsstuer, intensivafdeling og røntgenrum er aflåst. Langs skibssiden hænger der bårer på stribe til evakuering af patienter. Et skilt peger mod kantinen. På vejen passerer vi et minimarked. US Comfort har det hele - undtagen patienter.

Hospitalsskibet forlod New York og sejlede tilbage til Baltimore i begyndelsen af oktober.

Ud over USNS Comfort har den amerikanske flåde søsterskibet USNS Mercy, der ligger fast i San Diego på den amerikanske vestkyst.