Visioner for en tryg alderdom

Plejehjemmet De Tre Ege i Jægerspris har efterhånden 30 år på bagen. Det blev bygget som en stor, flot og centralt beliggende institution efter datidens principper med plads til 48 ældre beboere. For knap 10 år siden indførte man døgnpleje og integrerede samtidig plejehjemmet og hjemmeplejen. Det betød, at bl.a. pladsforholdene blev trange for at efterkomme behovet for mødelokaler til det udekørende personale. Samtidig medførte sammenlægningen, at der blev meget trafik ind og ud af plejehjemmet.

De Tre Ege er nu indhentet af tiden. Politikerne har set i glaskuglen og spår, at de kommende beboere ønsker forhold, der minder om deres hjemlige miljø med større lejligheder, fælles faciliteter og ret til selv at bestemme. Flere politikere fra social-, børne- og kulturudvalget var meget inspireret af denne ide, som kort fortalt går ud på at ændre institutionsmiljøet til et hjemligt miljø med fokus på det sociale.

Den politiske idé affødte en konsulentundersøgelse af ældreområdet. I 1999/2000 undersøgte en konsulent den integrerede ordning og Sundhedsafdelingens fysiske rammer med henblik på:

• behovet for det fremtidige antal af pleje- og ældreboliger og deres placering i kommunen
• idégrundlaget og de fysiske muligheder for en ombygning af De Tre Ege
• idégrundlaget og principperne for den fremtidige organisering, udvikling og normering på ældreområdet.

Modernisering besluttet

I marts 2001 mundede undersøgelsen ud i, at byrådet besluttede, at det 30 år gamle plejehjem skulle moderniseres.

De Tre Ege er et traditionelt plejehjem med 48 beboere fordelt på to lange, ens udseende gange. Hver beboer har i dag en mindre stue med bad, og plejen er tilrettelagt efter en døgnrytme, der ligner sygehusenes.

Institutionens arbejdsrutiner er styrende for døgnets rytme. Plejen er tilrettelagt med udgangspunkt i personalets mødetider, dvs. at det meste foregår mellem kl. 7 og 15. Kl. 15 er det ''aften,'' og få medarbejdere sørger for plejen af beboerne den resterende del af døgnet.

Beboerne får en omsorgsfuld personlig pleje, men der er ikke megen tid til og tradition for de mere sociale aspekter. Serviceopgaver som tøjvask og madlavning er centraliserede og drives som stordrift, hvorfor beboerne ikke har mulighed for at deltage. De bliver simpelthen passiviserede.

De nye bofællesskaber får plads til 12 beboere med hver deres lejlighed med to rum, bad og køkkenniche. Der bliver fællesrum som køkken, opholdsstue og bryggers. Madlavning og tøjvask varetages i hvert enkelt hus.

Ikke alle begejstrede

De nuværende beboere er ikke alle særlig begejstrede for de nye ideer, men kommende

Side 29

beboere skal fremover kunne flytte ind og videreføre livsform og livsstil i stedet for at blive institutionaliserede. De skal selv bestemme dagens gang og have mulighed for at deltage i almindelige dagligdags gøremål, dyrke samvær og fritidsinteresser.

Personalet skal i fremtiden organiseres i boteam bestående af dag-, aften- og natpersonale. Opgaverne bliver noget anderledes end i dag. Beboere og personale skal sammen stå for tøjvask, madlavning og sociale aktiviteter. Boteamet bliver ansvarligt for, at den enkelte beboer får den nødvendige hjælp og støtte i dagligdagen til at leve det liv, han eller hun ønsker. En del mennesker vil umiddelbart sige, at beboerne er alt for dårlige til selv at deltage i de daglige gøremål, og andre tror sågar, de er sengeliggende. Virkeligheden ser imidlertid anderledes ud. Beboerne ligger almindeligvis ikke i sengen. Faktisk har de ofte flere ressourcer, end vi tror. Men netop centraliseringen af de almindelige huslige opgaver gør, at beboerne sjældent får lov til at hjælpe og derfor hurtigt mister disse færdigheder og bliver inaktive.

Vores erfaring fra Sundhedsafdelingens bofællesskab for demente borgere viser, at det er muligt at inddrage beboerne i dagligdagen. Et par damer er bl.a. vældig glade for at stryge og udfører denne opgave med ildhu og til topkarakter.

Mønster og kultur brydes

De Tre Ege skal justere de fysiske rammer, måden plejen er tilrettelagt på og organisationsstrukturen. Når vi ændrer rammerne, får det konsekvenser for bl.a. kulturen.

En stor del af plejepersonalet har været ansat i rigtig mange år, så der er et stort erfaringspotentiale at bygge videre på. Men der eksisterer også et stærkt mønster og en

Side 30

kultur, der nu vil blive brudt. Personalets rolle ændres fra at være toneangivende til at være dem, der skal pleje og støtte beboerne med udgangspunkt i beboerens ønsker og rytme. Dvs. at arbejdet fremover skal tilrettelægges på beboerens præmisser og ikke som nu på institutionens.

Størstedelen af personalet mener, det bliver rigtig godt for beboerne med de kommende bofællesskaber. Nogle udtaler: ''Det er træls for mig personligt at ændre arbejdstider, '' men ildsjæle findes heldigvis også hos os.

Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi bedst kan støtte personalet i forandringen, som er på vej. Vi kan ikke ændre plejepersonalets holdninger i løbet af kort tid, men vi kan give dem medindflydelse, så de selv kan være med til at skabe det nye og ændre indstilling på sigt. En del af personalet er allerede blevet inspireret efter at have været på studiebesøg i bofællesskabet Humlehaven i Ølsted, et stolt og succesfuldt sted.

Hvad har vi gjort

Da politikerne i juni 2000 havde besluttet at arbejde videre med leve- og bomiljøtanken, blev der etableret en projektorganisation. Styregruppen blev sammensat af flere interessenter: Politikere fra social-, børne- og kulturudvalget, formanden for ældrerådet, repræsentanter fra afdelingen og forvaltningen, næstformanden i samarbejds- og sikkerhedsudvalget, byggerådgiver og proceskonsulent.

Der blev nedsat flere arbejdsgrupper med hver sit kommissorium. For at sikre engagement og bredt ejerskab af projektet blev arbejdsgrupperne sammensat af den brede kreds af interessenter.

Én arbejdsgruppe skulle komme med forslag om ønsker og krav til indretning af boliger og servicearealer og en anden for udearealer. En anderledes og spændende arbejdsgruppe er øve- og udviklingsgruppen, som planlægger og igangsætter en øve- og prøveperiode for beboere og personale inden udflytningen til de kommende leve- og bomiljøer med henblik på at forberede beboere, familie og personale til det nye.

For at give alle disse interessenter et billede af de kommende bofællesskaber, har vi i samarbejde udarbejdet et idégrundlag som startskud til hele processen.

Vi nedsatte en visionsgruppe, som bestod af personale, ledelse, ældreråd og politikere. Visionsgruppen skulle skabe et fælles billede af fremtidens plejehjem i form af en fortælling. Denne fortælling skulle bruges som debatoplæg i samtlige personalegrupper med henblik på at få skabt det endelige idégrundlag. Et internatkursus skulle sikre en god proces i skabelsen af oplægget. De 11 medlemmer af gruppen fik forinden en opgave. De skulle hver tage en 36-billeders film af motiver, situationer, stemninger eller lignende, der for dem illustrerede fremtidens plejehjem i Jægerspris. Det var en utrolig kreativ og inspirerende arbejdsform, idet alle deltagere inden seminaret havde gjort sig mange seriøse overvejelser og havde medvirket til at skabe nysgerrighed i hele organisationen.

Efterfølgende drøftede vi debatoplægget i samtlige personalegrupper, beboerrådet, pårørende- og beboerkredsen, social-, børne- og kulturudvalget. Der var et stort engagement og en god respons på oplægget, som blev vedtaget af politikerne i juni måned 2001.

Informationsniveauet er højt

For fortsat at holde gryden i kog sørger vi for et højt informationsniveau ved at afholde orienteringsmøder, udsende nyhedsbreve og opdatere hjemmesiden www.jpkom.dk

Vi sørger for, at der er en kontinuerlig udvikling i Sundhedsafdelingen bl.a. med tilbud om uddannelse, det være sig mono- og tværfaglige kurser. I forbindelse med leve- og bomiljøerne har vi afdækket nye behov for udvikling. Det drejer sig i høj grad om kompetencer i forbindelse med socialt samvær, nye samarbejdsformer og nye arbejdsopgaver, f.eks. madlavning og tøjvask. Alle, undtagen sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, skal gennemgå et hygiejnekursus, så det gøres lovligt at lave mad i boenheden.

En af de nye afgørende udfordringer for personalet vil være, at de skal arbejde i boteam. Hidtil har personalet arbejdet efter det meget traditionelle mønster fra kl. 7 morgen til kl. 13 eller 15, afhængigt af arbejdstidsnormen.

Side 31

Dagvagterne er i dag gode til at koordinere med hinanden indbyrdes. Det samme gælder aften- og nattevagter, så kommunikationen på tværs af organisationen fungerer, men ikke på tværs af døgnet. Vi stiller derfor nye krav til personalets sociale kompetencer, idet de i fællesskab skal koordinere plejen og omsorgen med nye samarbejdspartnere hele døgnet og ikke kun i den enkelte vagt. Samtidig fordeles personaleressourcer anderledes, så der vil være flere til stede eftermiddag og aften.

Boteamet får to væsentlige opgaver, nemlig at pleje og yde omsorg til plejehjemsbeboerne, men også at pleje og udvikle teamets egne sociale relationer, idet personalet kommer til at arbejde utrolig tæt sammen. Vi er derfor gået ind i et samarbejde med det lokale AMU-center med henblik på i samarbejde med dem at få skabt et inspirerende og motiverende modulopdelt kursustilbud til de nye boteam.

Vi mener, at personalet skal ændre holdning til arbejdet, og at der skal indlæres nye arbejdsprocesser. F.eks. skal personalet ved arbejdstids ophør ikke have ryddet alt væk og afsluttet de igangværende aktiviteter, som mange gør i dag. Nej, livet og aktiviteterne i huset fortsætter. Den nyligt fremmødte person glider ind i samværet ved f.eks. eftermiddagskaffen. På den måde kommer borgeren ikke til at opleve det såkaldte ''vagtskifte,'' som ofte giver beboeren en følelse af at blive forladt.

Med en væsentlig større vægtning af det sociale aspekt er det ligeledes vigtigt, at personalet får rum og plads til at bruge de personlige kompetencer som f.eks

• at være initiativtager til forskellige aktiviteter
• være en god støtte for beboerne, så de kan udvikle et godt og frugtbart naboskab
• være kreativ og god til borddækning, dekorationer, fester osv.

Vi ønsker også at sætte fokus på dagligdagen og bl.a. se på, hvordan man taler med hinanden. Institutionssproget er ofte meget upersonligt og indforstået. F.eks. taler man om, at det er beboerne, der hjælper personalet med at dække bordet. I stedet bør vi sige, at det er personalet, der hjælper beboerne. Man siger ''beboernes pårørende'' i stedet for familie og venner, og nogle siger, at beboerne ''ligger'' på De Tre Ege, som var det et sygehus, men de bor her faktisk. Talemåden er en væsentlig betragtning, som vil præge kulturen i huset.

Processen har altså været i gang længe, og vi skal holde gryden i kog, men har også haft god tid til at forberede os. Det første spadestik blev taget den 31. august, og vi håber, at de første beboere kan flytte i nye omgivelser i foråret 2002. Derefter følger vi op på historien, og forhåbentlig ender den sådan:

Merete Røn Christensen og Sussi Olsen er begge ansat i Jægerspris Kommune.